Piquénbauer skrev: ↑man dec 20, 2021 7:16 am
Hvorfor er det at man er sikker på at de Jong bare kan spille cdm? Han har ikke rigtigt spillet pladsen for Barca og hos Ajax spillede han i en double pivot. Jeg synes han er ligeså tvivlsom på positionen som feks Nico der dog i det mindste kender positionen og som qua alder kan udvikle sig på pladsen. En anden mulighed kunne være gavi der kunne spille pladsen lidt ala verratti.
Ikke alene vil man forstærke et andet hold markant, for de Jong vil blive et hit, lige meget, hvor han kommer hen, men man vil også skulle starte forfra på positionen, for Busquets holder ikke længe og er gentlig allerede færdig, når vi snakker topkampe.
Jeg er personligt ligeglad med at vi forstærker en rival. Vi er ikke et sted hvor vi kæmper med om noget men derimod er vi ved at opbygge et hold. Samtidig har jeg svært ved at se hvorfor han automatisk bliver et hit? Folk sagde det samme da han blev hentet til Barca men han har ikke været en dominerende spiller på noget tidspunkt.
Sådan som de Jong spiller så ville det have langt større værdi for holdet at få en spiller som kounde eller lautaro ind. Spillere der også er i deres bedste alder og som kan bidrage i højere grad.
Det kommer dog ikke til at ske og Xavi stoler på de Jong. Og når Xavi gør det så gør jeg også. Vi må se hvad det bliver til.
De Jong er jo købt ind som Busquets afløser, så problemet ligger jo i at Han ikke er blevet kørt ind der. Det er der mange årsager til og før du begynder at snakke om, at det er fordi, han ikke kan spille pladsen, så vil jeg lige påpege at Barca har været nødsaget til at spille de Jong andre steder. Siden de Jong kom til, så har midtbane spillere som Rakitic, Vidal, Arthur osv forladt klubben pga økonomi og corona. Derfor er hans implementering på DM blevet besværliggjort, da man simpelthen ikke har kunne bænke Busquets i tilstrækkelig grad. Dertil har det jo hele tiden været planen at Busquets skulle udfases langsomt og man har derfor skulle give de Jong spilletid på andre midtbane positioner.
Det ændrer dog ikke ved at de Jong er DM og måske endda CB før han er CM og specielt på den fremskudte position eller felt-felt rollen, som han også har spillet. For jeg giver dig helt ret i, hvis det er de positioner, man også i fremtiden ser de Jong på, så kan man lige så godt sælge ham med det samme. Han har ganske enkelt ikke de tekniske færdigheder til at spille der, for et hold som Barca og hans naturlige bevægelser passer heller ikke til det.
Mht dobbeltpivot, så er det ikke noget man spiller med i udpræget grad hos Barca. De Jong kan dog sagtens spille positionen alene, hvilket han også gjorde ofte for Ajax, ligesom han ofte vikarierede som CB. Hvad han ikke gjorde for Ajax, var at spille på den offensive midtbane og imø handler det langt mere om, hvem man vælger at ligge omkring ham. Med enten Gavi, Pedri eller Nico på CM positionerne, vil han sagtens kunne udfylde den rolle, som Busquets har nu.
Men altså, som jeg siger, hvis nogen kommer og lægger 120-150 mio euro, så synes jeg da også, man skal sælge, hvis han vil, for det er ikke givet. Og, kan man så hente en erstatning som Bennacer billigt, som ikke får så meget spilletid pt i Milan, så vil jeg tilmed være henrykt. Så vil man have en god sjat i overskud til at forstærke andre positioner, som du påpeger, men man er nødt til at hente en kvalificeret afløser, for Busquets kører på de sidste dampe og burde kun agere backup på nuværende tidspunkt. Man kan ikke spille med unge knægte på 17-19 år hele vejen rundt, hvis man godt vil være bare nogenlunde med, hvor det er sjovt.
Og, Joshu var zen, og Nansen var Zen og Joshu spurgte, hvad er vejen? Og, Nansen svarede, vejen er hver dags liv og Joshu sagde, det vil jeg så studere. Og, Nansen svarede, så kommer du straks meget langt væk fra den