Hvem skal på Roskilde? Jeg bliver nok hjemme i år. Medmindre der dukker en gratis billet op ligesom sidste år, da
Spector var så venlige at invitere.
Til dem, der tager afsted, er her
en fin lille Roskilde-anekdote:
Har du en sjov historie fra Roskilde Festival?
"Ja. Roskilde Festival '98. Beastie Boys, Black Sabbath, Pulp og så videre spillede. Vi er i lejren, det er eftermiddag, solen står højt og der arbejdes på at få gårsdagens huggert ud af systemet. I det fjerne ser vi en mand nærme sig, klædt i overalls og med lange dreadlocks. Med en høj, klingende skånsk røst gjalder mantraet "Jeg har lesbiske fantasier når jeg onanerer!"
Helt fint tænker vi, men ser nu at pikken hænger ud af et klippet hul foran og at manden har tun i håret. Lige foran vores lejr lægger han sig ned på vejen, hiver sine overalls ned om knæene og begynder at pisse sig selv i munden. Der er stilhed omkring ham.
Vores svenske gæst udnytter hans moment of surprise, og smutter straks to store sten op i røven. Jeg ser pludselig rædslen i øjnene på vores genbolejr, da svensken, med stort besvær, presser dem ud igen, tager overlegent sigte og lader klyngebomberne falde over deres lejr. Selvsagt var der panik.
Senere på dagen: Mørket er så småt ved at falde på, og ud af skyggen kommer den skånske helt igen - men denne gang er han helt normal, velsoigneret og har en smuk pige under armen. Som om intet var hændt, slentrer han ubekymret gennem de mennesker og telte, han få timer forinden tæppebombede med sten og afføring. Alle er forbløffede.
Dagen derpå vågner jeg i mit telt til lyden af en underlig klirren. Jeg stikker hovedet ud og ser en lang slange af ølflasker med lort på. For enden troner den svenske konge atter, tilsyneladende i dyb samtale med en ven - men denne gang blot med en flaske i røven og spaghetti bolognese i håret. Jeg tænker, det er tid til at komme hjem."