Paulinho15 skrev: ↑ons aug 19, 2026 1:14 am
Dumle skrev: ↑ons aug 19, 2026 12:59 am
Siempre Barca skrev: ↑ons aug 19, 2026 12:16 am
Jeg ser gerne, at klubben henter en alternativ angriber uanset, hvad der sker med Álvarez.
Jeg køber gerne ind på Olmo som fast 9’er. Men Hamza er stadig ung og for uerfaren til, at jeg synes, vi skal lægge hele ansvaret på ham som det første alternativ.
Tresoldi synes jeg kunne være et virkelig spændende bud. Ung, fysisk stærk og med masser af potentiale stadig selv hvis det ikke lykkedes at få forløse ham. eg ville gerne smide €30 millioner efter ham.
Og jeg skriger efter en højreback, der kan udfordre Koundé og skabe reel konkurrence. Vi behøver ikke gå ud og bruge en formue. Andrei Rațiu kunne være et interessant bud – han har allerede været nævnt i forbindelse med Barça og bør være til at hente for relativt få penge.
Kort sagt: Tresoldi + en konkurrencedygtig højreback. Jeg er klar.
Jeg kan godt se Tresoldi er spændende, men mit take på den er at hvis man tror på Hamzas talent så er Tresoldi spild af Euro. For mig at se er han en ung spiller som på den øverste hylde har lige så lidt erfaring som Hamza, og så sætter jeg hellere min lid til egypteren.
Angående højre back så ligner det at Eric Garcia overtager den og så er mit håb at Espart får masser af spilletid. Ikke en højre back løsning jeg nødvendigvis er fan af da mange wings har langt mere fart end Eric men han har spillet den flot med sit blik for spillet de fleste gange.
Hvis det er den løsning Flick kører med så er jeg spændt på om man tør give Kounde chancen som centerback sammen med Cubarsi og dermed skabe en rigtig hurtig duo på centerbackpladsen. (Jeg ser hellere et salg af Kounde og køb af Lukeba, men transfervinduet løber hurtigt nu)
Olmo er jeg generelt ikke så stor fan af, jovist kan han nogle ting få andre kan, men han sidder tit ude med skader på vigtige tidspunkter, så ser jeg hellere en super dynamisk fronttrio bestående af Yamal, Raphinha og Gordon med Adeyemi, Fermin, Bisiwu og Hamza til rotationen, så der kan køres pres bold alle 90 minutter, for jeg synes både Hamza og Bisiwu har vist de kan være med, især i kampene lige under de Aller største.
Vi har spillerne lige nu til en rigtig stor sæson, jeg ønsker mig stadig en klasse 9er, men er han først til rådighed fra næste sæson så kører jeg hellere med det vi har end at panikkøbe ham Arsenal svenskeren. Kan vi ikke få en 9er, så kunne jeg godt stille mig tilfreds med truppen nu, og måske lave en suprice leje kontrakt med Gabriel Jesus, som godt nok også har kæmpet med skader, men en low risk leje aftale ville være fint.
Jeg er som sådan enig med Dumle. Tresoldi virker spændende, men han kan riskere at blokere for Hamza, som jeg fint tror kan indtage reserverollen fra Ferran Torres.
Hvis vi ikke lykkes med at hente en ny angriber, så kan der måske være plads til Tresoldi. Han kan sikkert også nemt sælges videre, hvis han ikke slår til, så risikoen er ikke så stor.
Spørgsmålet er også om vi ikke kan klare os med Raphinha, Olmo, Gordon, Adeyemi og Fermin, som kan spille angriber-positionen - vi har rigeligt bredde på kanterne og midtbanen, så antalsmæssigt mangler vi måske ikke nogle spillere.
Dertil har vi Bisiwu også og vi har Goran fra Barca Atletic, der har vist sig flot frem hos førsteholdet i forberedelserne til den nye sæson, som kan supplere til kanterne, hvis nu fx Raphinha bliver fast angriber.
Det kan være en løsning at fortsætte med dem, satse på Hamza som reserve-angriber, så alt presset ikke er på ham, og så ikke hente en ny angriber før vi kan få den rette vi ønsker.
Denne løsning vil jeg være tilfreds med, selvom jeg foretrækker vi henter Alvarez. I det tilfælde synes jeg også som jeg inde på, at vi er fint dækket ind med Hamza som reserven for ham.
Med hensyn til forsvaret, så har jeg heller ikke noget imod et salg af Kounde, hvis vi får Laporte eller Lukeba i stedet. I forhold til Garcia, så er jeg ikke glad for ham på HB, selvom præstationerne er fine.
Han ser slet ikke naturlig ud på positionen, så offensivt kan han ikke bidrage med det vi forventer fra en normal HB, men han er solid defensivt og har et godt blik for spillet.
Jeg tror vi er fint dækket ind der med Eric, Kounde og Espart, men det vil da selvfølgelig være dejligt med en fuldblods HB på højeste niveau nu.
Det har vi jo egenligt allerede i Cancelo. Jeg håber, at han bliver brugt på HB, men det lader til, at han kommer til at spille VB, men i princippet mener jeg ikke vi har brug for at forstærke HB, når vi har fire spillere til positionen.
Det, der går igen hos mange i truppen, er, at de kan dække flere positioner på et ganske højt niveau. Det er en enorm styrke i en moderne trup, hvor skader, kampprogram og taktiske justeringer hele tiden stiller krav til fleksibilitet.
Men der er også en bagside.
For selvom mange kan udfylde en position, betyder det ikke nødvendigvis, at de er naturlige på den. Eric Garcia er efter min mening det bedste eksempel. Han kan løse opgaven, men man mister noget i de indbyrdes relationer, forståelsen og det naturlige flow, når han spiller en position, som ikke er hans primære. Det fungerer – men det fungerer ikke på samme måde.
Derfor mener jeg også, at den fleksible kompetence i truppen er uundværlig, men den må ikke blive plan A eller plan B. Det er fint at have spillere, der kan dække flere positioner, men Barca har samtidig brug for flere naturlige spillere på de specifikke positioner. Flere naturlige backs. En mere rendyrket spidsangriber. Spillere, der ikke bare kan udfylde en rolle, men som er skabt til den.
I den sammenhæng synes jeg også, man skal passe på med at vurdere Hamza for hårdt ud fra træningskampene. Vi taler om en ung knægt, der oprindeligt var tiltænkt en rolle på Juvenil A. Jeg synes ikke, man skal lægge for meget vægt på et par preseason-kampe og konkludere, at han enten er klar eller ikke klar.
Jeg ser hellere, at man giver ham en 1-2-årig rute mod at blive en fast del af førsteholdstruppen. Angriberpositionen er ikke en nem position at komme ind på som ung. Den kræver hårdhed på brystet, selvtillid, timing og en tilvænning til tempoet og presset. Det er ikke nødvendigvis noget, man bare viser fra første træningskamp.
Bisuwu synes jeg derimod er en lidt anden sag. Her er de spidskompetencer, der skal til for at gøre en forskel, meget tydelige. Og kantpositionen er samtidig en lettere position at falde ind på som ung spiller. Man kan have perioder, hvor man ikke er involveret i kampen, uden at man nødvendigvis falder helt ud af den. Det giver nogle andre muligheder for at introducere en ung spiller og gradvist øge hans ansvar.
Så ja, jeg elsker fleksibiliteten i den her trup. Men fleksibilitet skal være krydderiet – ikke hovedretten. Barca skal have spillere, der kan lidt af det hele, men først og fremmest spillere, der er virkelig gode til det, de faktisk er sat til at være.
Barca fan siden 2005. FCK fan siden jeg gik med ble.