nosslo15 skrev: ↑fre mar 06, 2026 3:13 pm
Barca80 skrev: ↑tors mar 05, 2026 11:25 pm
nosslo15 skrev: ↑tors mar 05, 2026 10:02 pm
Jeg tror bare, det som Anti. siger, er at magt har en tendens til at korrumpere. Og enorm magt, ja...
Før 1989, var der en bipolær magtbalance, hvor USA. handlede som de gjorde under påskud af at forsvare vestlige værdier - også i mellemøsten. Efter 1989 handlede de som de gjorde under påskud af at forsvare universelle værdier og naturligvis amerikanske, derfor var der i Europa en større tolerans med de krige som eksempelvis blev udkæmpet, end der var før 1989.
Nu er jeg ikke historiker, men jeg har ikke hørt om nogle imperier i historien, som ikke var ekspansive og aggressive.
Jeg er faktisk enig i én ting i det, du skriver: magt kan korrumpere. Det har historien vist mange gange. Men netop derfor giver det jo endnu mere mening at kritisere, hvordan magten bliver brugt – især når konsekvenserne er krige, invasioner og ødelagte samfund.
Men der er to ting i din pointe, som jeg mener er lidt problematiske.
For det første bliver forklaringen “magt korrumperer” lidt for nem. Den risikerer at gøre meget konkrete
politiske beslutninger til noget nærmest naturgivent. I virkeligheden er det jo stadig mennesker og regeringer, der træffer meget bevidste valg. At invadere et land, støtte et blodigt kup eller bombe en stat sker ikke automatisk, bare fordi man har magt. Det er
beslutninger, som nogen aktivt tager – med fuldt ansvar for konsekvenserne.
For det andet ændrer argumentet om, at “mange imperier i historien var ekspansive”, ikke rigtig på kritikken. Især ikke hvis man samtidig påstår, at imperier hører fortiden til. Hvis historien netop viser et mønster, hvor stormagter presser eller dominerer svagere regioner, så er det jo netop noget, man bør kunne tale åbent om – også når det gælder nutidige stormagter.
Og jeg bemærker faktisk, at du selv bruger ordet “påskud” to gange. Det synes jeg egentlig er ret rammende. For gennem historien har netop den slags påskud – hvad enten det har handlet om “civilisation”, “demokrati”, “sikkerhed” eller “stabilitet” – ofte været brugt til at romantisere eller retfærdiggøre invasioner og ødelæggelse af andre lande. Mange har desværre slugt de forklaringer råt.
Det er præcis den samme mekanisme, man også ser i dag i debatten om Iran, hvor der igen præsenteres en række påskud for konfrontation og militær pres. Derfor giver det kun endnu mere mening at være kritisk over for de forklaringer, der bliver serveret.
Jeg er ikke uenig med dig.
Jeg forsøger blot at sige, at når vi taler om magtbalance politik, altså den bipolære, før 1989, den unipolære som var frem til midt nullerne og så den multipolære, som vi lever i i dag, så er det ikke og har aldrig været et kønt syn, hvad der foregår. Man kan holde med den ene og man kan holde med den anden, men alle spiller efter de samme regler, som er afskrækkelse og kontrol - og brutal fysik magt i sidste ende. I dette magt og sikkerheds politiske spil, vil der selvfølgelig være en masse uhellige alliancer, altså alliancer, som man indgår alene ud fra egeninteresser og som ikke har en skid med universelle værdier som eks. ytringsfrihed og menneskerettigheder at gøre. Dette kan man så forholde sig kynisk, pragmatisk eller idealistisk til. Og hvis man forholder sig idealistisk til dette, så kan man, som du siger, være kritisk for at forandre vores verden til det bedre. Der er jeg bare der, hvor jeg desværre tror, at det aldrig nogen sinde bliver anderledes, fordi menneskets natur er en uhyggelig størrelse. Som jeg noget polemisk har skrevet tidligere i denne tråd, i forbindelse med Israels folkemord i Gaza, så er vi alle børn af satan.
Selvfølgelig skal man kritisere magtudøvere og navnligt når de starter krige, men man skal også se den anden side af mønten. Og den anden side af mønten, er at Iran har myrdet og tortureret sin egen befolkning igennem, snart 50 år, jeg ved godt at Shahens Savak også var brutale, men slet ikke i det samme omfang, som den repression man har set under Præstestyret. FN har på intet tidspunkt i dets levetid været i stand til at forhindre folkedrab.
Så kan man spekulere i alle de andre årsager, som Trump kunne have i Iran og der er mange; først og fremmest olie, en længere varende krig i området får oliepriserne til at stige og det er i USA`s interesse og desværre også Ruslands. Hvis krigen falder heldigt ud til USA´s fordel så kan de måske få kontrol over noget af Irans olieproduktion, hvem ved?
Dernæst så kunne man frygte, at der kommer en borgerkrig i Iran og skulle det ske, så vil Europa endnu engang blive presset voldsomt af flygtninge strømme, hvilket også vil være vand på Trumps mølle, der jo som bekendt, ikke har så meget tilovers for vores kontinent - for så ville vi se endnu større tilslutninger til de politiske partier, som på nogle strækninger eks. flygtnige og integrationspolitik, er enige i Trumps agenda. Og nå ja, som Lopez jo flere gange har mindet os om, så taler amerikanerne ikke om Epstein i øjebikket, eller i hvert fald mindre.
I øvrigt, så er imperier altid ekspansive i deres magtudøvelse, det ligger simpelthen i definitionen af et imperium.
