puyol83 skrev: ↑søn maj 11, 2025 11:49 pm
Hvis jeg skal prøve at forholde mig nogenlunde neutralt til de forskellige dommerkendelser, vil jeg sige flg.:
1) i situationen op til Mbappes straffespark er bolden som Cubarsi blokerer ikke på vej i Mbappes retning men mere centralt i banen imod Bellingham. Det synes jeg egentlig er ret tydeligt på replay, selvom jeg ikke lagde mærke til det live og på det tidspunkt syntes var en skændsel. Men når jeg har set den igen, synes jeg faktisk det er fair nok, at offsiden ikke bliver dømt.
2) Ved Reals andet mål er jeg helt uforstående overfor, at der ikke bliver dømt frispark til Yamal, når det er så tydeligt at han bliver trådt over foden, samt at Valverde (eller hvem det nu var) også går ret meget på kroppen af ham. Den eneste lille bitte grund til ikke at underkende målet skulle være, at der var gået for lang tid fra frispark til målet (lidt som med De Jongs arm på bolden (måske) i opspillet til Yamals mål (tror jeg det var)), men det ville være ret absurd, da frisparket jo er den direkte årsag til omstillingen og dermed målet.
3) Det manglende straffe hvor Tchaumeni (staveplade) har hånd på synes jeg på sin vis, og isoleret set, godt kan forsvares ikke at dømme, da han ikke har armen langt ude fra kroppen og bolden kommer i høj fart fra kort afstand.
4) ved Fermins hånd på bolden er der iflg. fodboldloven vist noget med, at der SLET ikke må være hånd på bolden i opspillet til et mål (på nær hvis den har ramt en lovlig del af hans krop f.eks. foden før den rammer armen). Så vidt jeg har forstået står dette mejslet i fodboldlovens sten*, men det virker selvfølgelig komplet absurd i konteksten af denne kamp, hvor en bold på armen sparket af en modstander fra kort afstand (læs: samme situation) IKKE giver straffespark men annullerer et mål meget kort tid efter hinanden.
*Det skal dog siges at jeg læste et interessant indlæg på bold.dk (og de er ellers sjældne efterhånden

), hvor en bruger citerede fodboldloven fra DBUs hjemmeside, som uddybede at hvis man skal annullere et mål for hånd på bolden umiddelbart før et mål, skal dommeren også vurdere "umiddelbart"; altså omfanget af spilsituationen fra bolden har rørt armen til den ligger i nettet. Der er altså forskel på om man får sparket bolden ind på armen, tager ét træk og scorer, og så f.eks. Fermin der får bolden på armen ude ved sidelinjen, dribler hele vejen ind i feltet og sætter et par mand og scorer. Så hvis samme fortolkning/vurdering gælder i Spanien burde det mål nok have stået.
Jeg havde også en ret klar fornemmelse af, at vi blev bortdømt undervejs (dog ikke i helt så høj grad nu selvom jeg i hvert fald kan finde 1,5 afgørende fejl i Reals favør), men var mest af alt irriteret over at vi ikke bare fik lukket den kamp. Iñigos fejlaflevering op til 4-3 målet er jo helt håbløs og Raphinhas afbrænder på Yamals (anden!) vidunderassist til ham er fuldstændig himmelråbende

Er du gal jeg var tosset over at han ikke lukkede og slukkede der!
Men bortset fra det, er det fandme lækkert at holdet har gjort rent bord i el clásico denne sæson

Er det mon nogensinde sket før? (Ja det er det vel nok, da der sikkert har været mange sæsoner med kun to liga-clásicos, men denne sæson er jo så rent bord igennem fire turneringer!)
Og også skønt at få vasket det smertefulde sidste-sekunds-nederlag mod Inter væk! God søndag og mandag til jer alle, og lad os så få det mesterskab hjem på torsdag imod den anden rival!
Visca Barca!