Jeg interesserer mig bla. for filmhistorie og har på den konto set/genset en del gamle noir film med Humphrey Bogart på det seneste. Det har primært været film instrueret af de to mestere John Huston og Fritz Lang ( skal dog lige nævnes, at Lang aldrig instruerede Bogart, men vel nok, var den eller en af dem, som opfandt film noir) bla.: Asfalt Junglen, The Malteese Falcon, M, Hangmen Also Die, Dr. Mabuses Testament ooog The Treassures of Sierra Nevada, Manhunt, Fury og Scarlet Street. For nu at nævne lidt.
Men ja filmhistorie er noget, som optager mig en del, elsker at finde fim frem, som jeg ikke har set før, eller opdage nye "store" instruktører. Og jeg er ikke blot til europæiske og amerikanske film, jeg kan også godt lidt at se japanske, kinesiske, russiske osv, men mit kendskab til film er absolut størst mht. europæisk og amerikansk.
Og så er det også fedt at gense film, hvis de da er gode nok til det, for man finder altid nye ting i dem og så er det en interesse som kan dyrkes on and off, når man har lyst og man skal ikke investere mere i det, end hvad det koster at købe eller leje filmen - og mange gamle film ligger i gratis udgave, ofte restaureret i HD, på Youtube, især de gamle stumfilm med f.eks Keaton og Chaplin - og de er diamantminer værd, de er fuldstændig enestående og vilde. Vilde bla. fordi Keaton og Chaplin gjorde alt selv: instruktion, musik, klipning. manuskript, rekvisitter og ikke mindst stunt delen, som for Keatons vedkommende var var fuldstændig sindsyg.
Så ja, jeg kan godt anbefale jer at gå tilbage i tiden og se nogle gamle film og prøve at finde ud af, hvorfor de ser ud, som de ser ud og hvorfor, de handler om det, de gør.
