Min bedste fodboldoplevelse

[FCBarcelonaChr]

Hej gutter!

Jeg tænkte på om vi skulle dele vores bedste fodboldoplevelser. Det kunne være en helt speciel kamp i tv’et, der faldt på et tørt sted, en mærkværdig kamp på stadion ude i verden eller noget helt tredje.

Jeg kommer hermed med min top 3:

1) OB - Villarreal 17/08/2011.

Vi er tilbage til dengang hvor OB faktisk kæmpede med i toppen af dansk fodbold. Første opgør af to mod spanske Villarreal. Jeg stod vanen tro sammen med en håndfuld kammerater på Richard Møller Nielsen tribunen, dengang Fyens Stiftidende, i daglig tale Stiften. Jeg sad ikke ned et eneste sekund gennem hele kampen. Hoppede, dansede, sang af mine lungers fulde kraft og tribunen gyngede. Hans Henrik Andreasen scorer i de sidste sekunder af ordinær spilletid. 1-0 til OB og stadion eksploderer. Aldrig oplevet noget lignende på stadion før.

2) FC Barcelona 4-1 Villarreal 06/05/2017.

Endnu en Villarreal kamp, denne gang den sidste gang jeg var på stadion. Var afsted med mine skønne forældre og det er en underdrivelse at sige at de havde en stor oplevelse. At se kampen med dem, opleve stadion, stemningen og det at opleve Messi igen var en stor fornøjelse. Husker at Messi lavede en panenka på straffespark. Der var lige lidt over 90.000 tilskuere på stadion en skøn maj aften.

3) Frankrig 1-1 Bosnien 11/10/2011.

Min første større landskamp i udlandet. Kampen i sig selv var ikke nogen køn affære. Dzeko bringer Bosnien foran og Nasri udligner på straffespark. Stemningen op til kampen var elektrisk. De bosniske fans var i overtal i metroen og det kunne mærkes og høres. Skøn oplevelse.

[whidgee]

Godt tiltag. Jeg nøjes med min største oplevelse:

FC Barcelona 6 - 1 PSG 08/03/2017

Jeg havde billetter til returkampen på Camp Nou og var godt nede i kælderen efter nederlaget på 4-0 i Paris. Vi tog derned uden den mindste forventning til noget som helst og fortrød inderligt at vi havde betalt for billetter og rejse, da nu Barca umuligt kunne gå videre og var blevet udspillet i den første kamp. Men hvad vi oplevede var det mest vanvittige jeg nogensinde har set på et stadion og så endda med Barca. Oppe med 3-0 og det hele så ud til at kunne lykkes, til Cavanis redudering, hvor lyset blev slukket igen og folk blev helt stille, til at Neymar tog sagen i egen hånd med to mål inden Sergi Robertos 6-1 mål. Folk gik amok. Kommer aldrig nogensinde til at opleve noget større.

[Lopezzz]

3) Frankrig 1-1 Bosnien 11/10/2011.

Min første større landskamp i udlandet. Kampen i sig selv var ikke nogen køn affære. Dzeko bringer Bosnien foran og Nasri udligner på straffespark. Stemningen op til kampen var elektrisk. De bosniske fans var i overtal i metroen og det kunne mærkes og høres. Skøn oplevelse.

BH Fanaticos, de største landshold fans i hele Europa og de gøre det fredeligt og med respekt

[Lopezzz]

07/10/2007
Fc Barcelona vs Atlético Madrid 3:0

Min første kamp på Camp Nou sammen med min dame.
Startopstilling:
Valdes
Oleguer - Milito - Puyol - Abidal
Iniesta - Xavi - Deco
Messi - Ronaldinho - Henry

Subs:
Giovanni Dos Santos, Sylvinho, Gudjohnsen, Bojan, Thuram, Marc Cosas, Jorquera (mm)

Træner:
Frank Rijkaard

På et tidspunkt var der stille på stadion så jeg rejste mig og råbte højt:
Barca!! og klappede 3 gange, og en gang til...
Få sekunder efter kom der gang i hele fucking stadion
Jeg fik gåsehud og var såå glad. Der var over 70.000 mennesker

Edit: Vi var 14 dage i Barcelona og her bliv min dame gravid ...og lille Lionel kom til verden 9 måneder efter.

[nosslo15]

Min bedste fodboldoplevelse har ikke noget med stadions eller totaloplevelser at gøre. Den blev oplevet på et gammelt Phillips fladskærms apparat fra 2004 for halvanden år siden. Senere, efter kampen, skrev jeg et langt og ophedet indlæg, her på forum, om poetisk retfærdighed, juleaften, barnets glæde - og meget andet godt. Indlægget kan stadig læses under Messi Cup 22 på side 36.

Det er naturligvis 3-3 kampen mellem Argentina og Frankrig jeg taler om - jeg så den alene, som jeg har for vane med meget vigtige kampe og jeg har aldrig nogensinde, hverken før eller efter oplevet så stor en spænding - jo måske de 2 kampe i 1984 og 86 mod Spanien - og så kampen mod Tyskland i 92. På tidspunktet jeg så kampen var jeg en fodboldhærdet mand på 50 år - og alligevel turde jeg næsten ikke se det sidste, min puls var tårnhøj og jeg kunne næsten ikke være i mig selv, så meget følte jeg, at der stod på spil.

Verdensmesterskabet til Messi var noget fuldkomment særegent.

Alle de skuffelser og nederlag ens barcahjerte havde oplevet fra Roma fadæsen i 18 under Valverde til 8-2 ydmygelsen og den efterfølgende totalopløsning af ikke bare holdet men også klubben, blev på en måde udfriet, fordi Messi, selv om han på det tidspunkt var videre, er noget helt særligt for alle barcafans.

I 18 i Rusland talte alle om, at det var Messis afsked med landsholds-fodbolden vi var vidne til, da Frankrig besejrede Argentina. Argentina oplevede et nyt skuffende vm og selv om Argentina som regel har haft kvalitet nok på holdet til at gå hele vejen, så har der notorisk været tale om dårlige trænerbeslutninger og for meget afhængighed af stjerner - i stedet for hold fodbold - og Messi æraen var ingen undtagelse.

Ingen troede, at Messi kunne nå Maradonas betydning for Argentina og blive historiens bedste spiller - og især ikke efter, at hans rolle på barca blev udstillet og problematiseret i årene efter vm i Rusland.

Men Messi genopfandt sig selv og på en eller anden måde lykkedes det Argentina at stille med et hold, som nærmest spillede mere Argentinsk end det hold Maradona spillede for - hårde hunde fra ende til anden og Frankrig blev pulveriseret de første 65-70 minutter.

Dog benægter kvalitet sig sjældent og kampen blev alligevel så sindsygt spændende, at jeg i dag næsten er flov over at tænke tilbage på, hvor oprevet jeg var. Jeg ville bare SÅ gerne have at Messi vandt, fordi han var og er mit største idol på en fodboldbane og har gjort mig jublende glad et utal af gange.

Som jeg dengang skrev, så var det barnet inde i os alle sammen, i hvert fald dem, der holdte med Messi, som blev forløst - og det føltes som juleaften, da man var 5-6 år gammel