Norbit skrev: ↑man apr 22, 2024 10:32 am
Mikkel skrev: ↑søn apr 21, 2024 11:19 pm
Svært at vinde på Bernabeu, når flere spillere ikke rammer dagen. Raphinha (gode hjørnespark), Robert, Pedri der synes langt fra kamp form. Og så Cancelo der var helt væk. Det er utilgiveligt.
Og så er Barca alligevel kun marginaler fra at få minimum 1 point og kunne have taget alle 3 uden at det ville have været ufortjent.
Hvordan Barca skal komme i nærheden af Reals dræberinstinkt? For det er reelt det vi mangler.
Vi mangler fart og fysik. Simple as that. Alle top europæiske klubber har mere fart og fysik end os. Vores spillere har svært ved at vinde deres direkte dueller = vi bliver kørt trætte over 90 minutter. Pedri spillede i små 40 minutter, men lignede end der havde spillet i 135 minutter. Vi har desværre ikke længere suverænitet på midten og når vi ikke kan holde i kuglen eller flytte den hurtigere end vi gør, så lider vores spinkle drenge desværre. Når jeg ser Real mod Barca i denne sæson, så ser jeg en kamp mellem mænd og drenge. Der skal ske noget til sommer. Ikke at vi skal have hente Victor Akinfenwa, men vi skal have nogle spillere med fart til de forreste pladser og med lidt mere fysik på 6'eren (selvfølgelig skal de have teknikken og alt det på plads). To eksempler: Nico Williams til venstre kanten, Son på toppen, den nye Kante på 6'eren.
Desuden hjælper det ikke, at Cancelo var heeeelt væk, når det virkelig har spidset til, har han hverken kunne modstå presset offensivt eller defensivt. Hector Fort havde været en bedre mulighed i går. Nøj hvor irritere det mig at han koster så dyrt ved alle 3 mål.
I øvrigt, hvad fanden sker der med Victor Roque? Hvad var meningen med at hente ham når han ingen spilletid får? Kan ikke se noget positivt i den handel so far...
Er enig i dine betragtninger. Dog synes jeg at Kounde, Araujo og Cubarsi alle tre besidder fart og fysik. Det er ihvertfald tættere på Puyol end det er på Pique. Men det er klart at når vores midtbane/angreb ikke er mere boldfaste, så kommer vi tit til at se dumme ud fordi fysikken og farten ikke er bedre.
Man skal vel helt tilbage til 2014/15 sæsonen (pudsigt nok) Xavi sidste aktive sæson som spiller, og Puyol i forsvaret, for at finde en midtbane der kunne om nødvendigt dræne en fodboldkamp. Derefter kunne MSN, krydret med en Iniesta stadig kompensere for en stadig svagere midtbane/forsvar. Her begyndte det at gå ned af bakke, med spillere som Arda Turan Alex Song, Aleix Vidal, Alcacer, Paulinho, Arturo VIdal, Pjanic, Dembele og Coutinho der alle ret beset blev forsøgt at passe ind i et system der tilsyneladende er utroligt svært at mestre. Samtidig har fodbolden tilpasset sig Barcas spillestil fra Pep tiden.
Desuden har Real Madrid modsat Barca, været gode til at skille sig af med flere vigtige profiler, imens de stadig kunne få noget for dem og samtidig haft en erstatning klar. Ikke at de ikke også har skudt ved siden af.
Ronaldo - Benzema
Benzema - Bellingham
Varane - Militao/Rudiger
Ramos - Alaba/Rudiger
Casemiro - Tchouameni
Bale - Valverde/Rodrygo/Vinicius
Snart får de tilføjet Mbappe og Endrick, muligvis også Davies.
Hvor i mod Barca har haft tendens til at holde for længe uden at have en holdbar erstatning klar.
Pep skilte sig af med stjerner som Ronaldinho, Eto, Ibrahimovic, Yaya og det efterlod ikke Barca dårlige.
Det første "ærge" punkt for mig var ikke at kunne holde på Thiago, hvilket ville have betydet at Xavi skulle have nedtrappet noget før lidt a la hvad man ser i Real, med Modric. I Thiago havde du en spiller der om nogen viste hvordan at kunne holde på kuglen.
Med afgangen af Puyol og Mascherano mistede Barca også det konsekvente element i deres spillespil. De gik over til ren finesse.
At Neymar pludselig smutter, tænker jeg har givet et større knæk i Barcas selvforståelse end hvad folk måske tror. En spiller der fravælger Barca, ovenikøbet en af spillet på daværende tidspunkt største stjerner. Uagtet hvad man må synes om manden, så havde han ligesom Messi evnen til at afgøre kampene selv. På trods af Barca fik masser af penge, blev de formøblet på Dembele.
Fra Iniesta til en Coutinho der som i aldrig fandt niveau til Barca.
Fra Busquets til Romeu.
Samtidig kan man jo endnu tydeligere se at hvor stor en sovepude Messi æraen har været, tænker især tiden fra Luis Enrique og i særdeleshed tiden efter Neymar. Han har ret beset holdt klubben kunstigt i live på egen hånd.
Men hvis man bare kender en smule til barcas historie så ved man også der imellem deres storhedstider har været perioder med tørke.
Det skal nok blive godt igen.
De har spillere til at kunne få det vendt, men man kan og skal ikke kunne forvente at det er Gavi (19), Pedri (21), Balde (20), Cubarsi (17) og Yamal (16), som gang på gang skal kunne afgøre det.
Jeg synes fremtiden ser lys ud, men der naturligvis mange variabler.
Visca Barca