Juvenil og Cadet talenterne

Barca B, ungdomshold, talenter mm.

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

kklaus
Indlæg: 9724
Tilmeldt: lør nov 13, 2010 9:44 pm
Har takket: 631 gange
Blevet takket: 1282 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af kklaus »

Welp, 2-1 er en stor fejl af Pau Prim. Deres første afslutning på mål (og anden afslutning i alt).
Giv mig min sko tilbage, røv!

kklaus
Indlæg: 9724
Tilmeldt: lør nov 13, 2010 9:44 pm
Har takket: 631 gange
Blevet takket: 1282 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af kklaus »

2-1 sejr. Fortjent - burde have vundet større.
Giv mig min sko tilbage, røv!

Brugeravatar
Lopezzz
Indlæg: 15004
Tilmeldt: tirs aug 22, 2006 2:00 pm
Geografisk sted: Babylon
Har takket: 1686 gange
Blevet takket: 1121 gange
Kontakt:

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af Lopezzz »

Jeg nåede lige hjem for at høre dommerens slutføjt :lol:
MDCCCXCIX

kklaus
Indlæg: 9724
Tilmeldt: lør nov 13, 2010 9:44 pm
Har takket: 631 gange
Blevet takket: 1282 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af kklaus »



Kan ses på Viaplay eller YT:
Giv mig min sko tilbage, røv!

Kvoller
Indlæg: 5160
Tilmeldt: man apr 25, 2005 10:30 pm
Geografisk sted: Sønderborg
Har takket: 797 gange
Blevet takket: 580 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af Kvoller »

Shit det var godt sparket ind a Guiu!

EasyBuddhist
Indlæg: 4542
Tilmeldt: tirs feb 23, 2021 9:52 pm
Har takket: 774 gange
Blevet takket: 989 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af EasyBuddhist »

Og, Joshu var zen, og Nansen var Zen og Joshu spurgte, hvad er vejen? Og, Nansen svarede, vejen er hver dags liv og Joshu sagde, det vil jeg så studere. Og, Nansen svarede, så kommer du straks meget langt væk fra den

Kvoller
Indlæg: 5160
Tilmeldt: man apr 25, 2005 10:30 pm
Geografisk sted: Sønderborg
Har takket: 797 gange
Blevet takket: 580 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af Kvoller »

Alorcon til 2-0!

EasyBuddhist
Indlæg: 4542
Tilmeldt: tirs feb 23, 2021 9:52 pm
Har takket: 774 gange
Blevet takket: 989 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af EasyBuddhist »

Og, Joshu var zen, og Nansen var Zen og Joshu spurgte, hvad er vejen? Og, Nansen svarede, vejen er hver dags liv og Joshu sagde, det vil jeg så studere. Og, Nansen svarede, så kommer du straks meget langt væk fra den

EasyBuddhist
Indlæg: 4542
Tilmeldt: tirs feb 23, 2021 9:52 pm
Har takket: 774 gange
Blevet takket: 989 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af EasyBuddhist »

Jeg vil f.eks. argumentere for, talenter som Cubarsi og Yaakobashvili er mindst lige så store talenter, men det er sjældent, man ser en CB som Cubarsi bryde igennem som 16 årig på den store scene, for ikke at sige det aldrig er set. De allerstørste CB talenter skal som regel være omkring de 18 år, før de begynder at få spilletid og det som regel i mindre setups, end de helt store, gerne på udlån.

Endnu mere langsigtet bliver det, når man kommer til en målmand som "Yako". De fleste målmænd topper meget sent i deres udvikling og selv et relativ tidelig break out kan ikke garantere, topniveauet findes før langt senere i udviklingskurven. Donnarumma er et godt eksempel herpå, der, selvom niveauet har været højt siden, han var 18, ikke kan siges at have nået et niveau, det vil sende ham ind blandt de største.

Barca har faktisk to kæmpe talenter på målmandsposten, Kochen og Yako, der begge er 17 år, født med 13 dages mellemrum. Yako er dog min klare favorit. Han er fremragende på stregen og i feltet, hurtig og sindssyge reflekser. Men en målmand skal være god med fødderne i dag og jeg tror måske, Kochen er lidt foran på det område, indtil videre.

Målmandsposten er i det hele taget en position, hvor talenterne står i kø på La Masia og det var ikke tilfældigt, Tenas valgte at søge videre i sommers, på trods af sin store kærlighed til klubben. Udover de to monstertalenter, så gør Astralaga en fremragende figur for b-holdet i øjeblikket og flere står klar i de lavere kategorier.

Pivot er en anden position, hvor man ser forskellen på udviklingskurven. Pau Prim(17 år) har været det store samtale emne på positionen de sidste par år, men han er blevet overhalet indenom i denne sæson af 16 årige Marc Bernal, som starter regulært for b-holdet i denne sæson. Det betyder ikke nødvendigvis, talentet er større, men Bernal har helt klart taget springet ind i seniorrækkerne med større succes. Specielt pga. en allerede veludviklet og yderst atletisk fysik. Det betyder dog ikke, rollerne ikke kan være omvendt om 2 måneder eller et halvt år og specielt ikke, hvis man kigger endnu længere frem. Det kan dog allerede nu ikke udelukkes, Pau Prim må søge andetsteds hen, for at få den optimale udviklingskurve.

Men for at gøre en lang historie kort :grin: så ser jeg Guille, Cubarsi og Yako som de tre største talenter fra La Masia på den korte bane. De træner alle tre jævnligt med førsteholdet og det er virkeligheden utroligt, tre så unge toptalenter er få skader eller karantæner fra at få deres første opkald til den allerstørste scene, når man samtidig i forvejen er forkælet med talenter som Gavi, Balde, Fati, Pedri og Yamal. La Masia leverer bare i disse tider, hvor man har allermest brug for det.
Trækker lige denne her herind og tilføjer lidt i tillæg. For der er flere interessant navne, der kan komme til at gøre en forskel i denne og ikke mindst fra næste sæson.
❗️Barcelona are very satisfied with the evolution of Héctor Fort (17) and if he maintains his progression, everything indicates that he can be seen under Xavi’s orders soon. Koundé’s injury and Balde’s discomfort can open the door for him.

He has been a starter for Barça Atlètic in all of their 7 games and his performances have been one of the most positive things for them.

The club has great hopes that he can consolidate himself in the first team in the future.
#FCB 🇪🇸

Via: @mundodeportivo
Fort er RB og han har, som skrevet ovenfor, været yderst stabil for b-holdet i sæsonstarten. Han er ikke den mest spektakulære spiller, men han ligger over middel i de fleste grundlæggende aspekter. Altså en all round RB, der er god defensivt, pasningsstærk og en rigtig veludviklet positionering. Offensivt er han nok bedst indvendig, man kan både over- og underlappe.

Sammen med Julian Araujo, vil de 100% sikkert få chancen i preseason næste sommer og de vil begge være stærke backup kandidater til truppen 24/25. De mange skader kan dog give Fort chancen allerede nu.
❗️Xavi is very aware of Álex Valle (19yo left-back), who has been playing at a high level for Levante in the second division.

He travelled with Barça to USA for the pre-season tour but the club preferred for him to go on loan and grow elsewhere.

He has started all 9 matches for Levante and their coaches are delighted with him.

With Balde already in the squad and Marcos Alonso free in 2024, Álex Valle could be a home solution next summer.
#FCB 🇪🇸

Via: @gbsans & @sergisoleMD [md]
Endnu et stærk kort til at forstærke truppen frem mod næste sæson. Valle har stort set samme profil som Fort i den modsatte side og er derfor meget interessant i forhold til at supplere Balde på LB. Valle er stærk i det indvendige profil, hvilket er der, Balde halter mest.

Jeg ville være henrykt, hvis klubben kunne hente Valentin Barco, som er et vanvittigt talent på positionen, men Valle er uden tvivl en god og langsigtet løsning sammen med Balde, da de supplerer hinanden nærmest perfekt.

Til sidst lige en ny video med Yako fra UYL



Og, Joshu var zen, og Nansen var Zen og Joshu spurgte, hvad er vejen? Og, Nansen svarede, vejen er hver dags liv og Joshu sagde, det vil jeg så studere. Og, Nansen svarede, så kommer du straks meget langt væk fra den

Hristo
Indlæg: 363
Tilmeldt: fre sep 15, 2017 9:27 am
Har takket: 123 gange
Blevet takket: 155 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af Hristo »

Det ville være vanvittigt stærkt, hvis vi satser på Valle som supplement til Balde. To spanske homegrown spillere med mange år foran sig. Håber der kan være plads til begge.
Ift. Fort er det også oplagt at han med tiden bliver en af truppens to højrebacks. Et supplement til Cancelo (hvis vi henter ham permanent) eller en anden rutineret højreback ville være oplagt.
I det centrale forsvar (fx Faye og Cubarsi) og central midtbane (Guille, Prim etc. ligner det også masser af nye, unge førsteholdsspillere fra egne rækker og i angrebet Roque og Yamal på vej.
Det tegner næsten til en realistisk fremtid hvor vi igen kan basere store dele af truppen med “egne” spillere og supplere med nogle (men ikke udelukkende) klassespillere udefra i deres prime. Klart den fedeste cocktail for en klub som Barca hvor regionen, spillestil og La Masia er så stor en del af identiteten.

Brugeravatar
FCBarcelonaChr
Indlæg: 20517
Tilmeldt: man okt 11, 2010 8:32 pm
Geografisk sted: Odense
Har takket: 316 gange
Blevet takket: 1092 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af FCBarcelonaChr »

Imponerende med så mange udtagede spillere til U17-landsholdet! :thumbup:


EasyBuddhist
Indlæg: 4542
Tilmeldt: tirs feb 23, 2021 9:52 pm
Har takket: 774 gange
Blevet takket: 989 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af EasyBuddhist »

Det er ganske enkelt nogle voldsomme generationer af ungdomsspillere, der kommer frem lige nu og det må siges at være et imponerende stykke arbejde, der laves på La Masia i disse år. Planlægningen med de enkelte spillere går fremragende og der synes at foregå et rigtig godt stykke koordinerings arbejde imelllem de enkelte kategorier. Det ses især på, hvordan spillerne får tildelt hold, der passer til deres udvikling og dermed får de fremtrædende roller alt efter, hvor der kan tildeles en spilletid på tilstrækkeligt højt niveau. Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg lavede et overblik sidst og den gang gik det jo meget godt med at ramme deres fremtidige niveau, selvom enkelte skuffede i nogen grad. Men sådan vil det altid være og mange af dem, der ikke er slået igennem på førsteholdet i Barca, har fået ganske fine udviklingsmuligheder andetsteds.

Tror jeg vil gribe det lidt anderledes an denne gang, ved at gennemgå de enkelte hold for de største talenter, i stedet for at se på årgangene. Dette fordi, de største talenter sjældent følger deres årgang, men, som også indikeret ovenfor, spiller der, hvor deres udvikling gavnes bedst og altså efter det pædagogiske princip, "nærmeste udviklingszone" For at spice tingene lidt op, så har jeg valgt at give stjerner efter udviklings potentiale denne gang. Skalaen er fra 1-6, men i teorien kunne det lige så godt være fra 1-3, da jeg kun har valgt at tage talenter med potentiale til fire stjerne eller mere med, ellers bliver det sgu omfattende :lol: Men det ser bedre ud med 1-6 stjerner og så indikerer det jo også samtidig, der er spillere, der ligger under dem, man ser her, men som stadig har potentiale til topfodbold. 6 stjerner indikerer et talent, der har potentiale til at blive regulære startere for Barca i fremtiden. Med fem stjerner har man mulighed for at kommer ind i truppen og blive rotationsspillere og i bedste fald startere. Med 4 stjerner vil det være stærkt tvivlsomt om, talentet er stort nok til en fast plads i førsteholdtruppen og en karriere andetsteds vil være mest sandsynligt.

Barca Atletic:

B-holdet har for det meste været indrettet således, man har haft en kerne af La Masia spillere, der bliver suppleret af spillere udefra, oftest på lån. De spillere, der kommer udefra er en del af et udviklingsprogram med lavere rangerende klubber, eller spillere, som gerne vil prøve sit spil af i et Barca setup. De er som regel ovre den tid, hvor de kan betragtes som talenter og er derfor, som regel, ikke i spil til førsteholdet, andet end som backup, hvis man er i bekneb. Derfor er der heller ingen fra den gruppe repræsenteret her. Der er til gengæld et par håndfulde store talenter fra egne rækker, der spiller fast for holdet og de har faktisk gode chancer for førsteholdsfodbold alle sammen i mere eller mindre grad.

Marc Casado, 20 år, def. midtbane: 🌟🌟🌟🌟

Jeg har faktisk glemt om, Marc var med i sidste omgang, men han er i den grad stadig i billedet til førsteholdet. Han er dog efterhånden blevet 20 år er det må derfor siges at være ved at være sidste udkald for Casado, hvis han skal have sit gennembrud i Barca. Han træner dog kontinuerligt med førsteholdet og er en yderst vigtig spiller for Atletic, hvor han hver eneste kamp leverer solide præstationer. Med den meget skrøbelige situation på pivotpositionen på førsteholdet er han ofte med på bænken, dog uden at få spilletid. Lidt ærgerligt, han ikke rigtig kan bryde igennem og jeg tænker, denne sæson er hans sidste mulighed. Han skal ud og testes på et langt højere niveau end b-holdet kan tilbyde og imø har han allerede potentiale til et La liga hold i den tunge ende. Han kan blive en god spiller for et godt hold fremtiden, hvis ikke for Barca.

Mikail Faye, 19 år, centerback: 🌟🌟🌟🌟🌟

Er allerede kendt af de fleste herinde og har tilmed sin egen tråd, men talentet er stort og jeg tror, man får ham at se under Xavi i næste halvdel af sæsonen, når han er blevet godt akklimatiseret hos Atletic. Uden tvivl en stor spiller i svøb. Et fysisk monster, hurtig, nærkampstærk, god i hovedspillet og ligeldes teknisk stærk. Ham kommer vi til at høre langt mere om i fremtiden, uanset om det bliver for Barca eller en anden topklub. Han virker til at have en ukuelig mentalitet, så han kommer langt.

Pau Cubarsi, 16 år, centerback: 🌟🌟🌟🌟🌟🌟

Har også sin egen tråd og det siger lidt om talentet, da han kun er 16 år. Et kæmpe CB talent som efterhånden kun meget få er i tvivl om vil blive en stor spiller. Hans udstråling og intelligens er helt off the charts og der er tale om en spiller, der har hele pakken. Han har både pasningsspillet og duelspillet i sit repertoire og kan ses som lidt af en blanding mellem Puyol og Piqué. Nuvel, der giver ingen garantier i fodbold, men jeg ligger hovedet på blokken her og siger, det varer ikke længe inden, vi ser ham på førsteholdet og måske allerede i morgen kan det blive aktuelt. Gigantisk talent, der dog gerne lige må vokse 5-10 cm mere

Marc Bernal, 16 år, def. midtbane: 🌟🌟🌟🌟🌟

Er kommet fra baghjul i denne sæson. De fleste troede denne sæson skulle være Pau Prims på Barca Atletic, men Bernal besidder en række fysiske og spilmæssige facetter, der gør ham til et nuværende større talent på på pivot positionen. Han har fået stort set fuld spilletid indtil videre i sæsonen og han bygger på kamp efter kamp. Han har spillet alle positioner på midtbanen for ungdomsrækkerne, men i løbet af det sidste års tid er pivoten blevet hans foretrukne, hvor specielt hans højde og atletiske spillestil gør ham attraktiv på positionen. Han har mange af facetterne klar allerede og i weekenden scorede han tilmed to mål, dog fra en enteriør position, da Casado spillede pivoten. Kan han bygge på i det defensive, så er han en fremtidig top pivot, der kan man allerede se nu og med den fart hans udvikling har på, så kan det ikke udelukkes, man får ham at se på førsteholdet inden sæsonen er omme. Lige nu, så har han dog brug for at spille så meget som overhovedet muligt på pivot for at tilvænne sig positionen.

Hector Fort, 17 år, højreback: 🌟🌟🌟🌟🌟

Højrebacken, der er udtaget til CL kampen i morgen er et langtidsbet fra klubbens side. Talentet er stort og derfor er han også allerede nu at finde som fast inventar i startopstillingen på b-holdet. Han har gjort det fremragende indtil videre og derfor træner han også regelmæssigt med førsteholdet. Han har været i klubben siden, han var 7 år, hvilket er det tidligste stadie, man kan spille for Barca. Han bliver uden tvivl en top RB i fremtiden og spørgsmålet er bare om, talentet er stort nok til Barca, hvilket er en tand for tidligt at spå om lige nu.

Pau Prim, 17 år, def. midtbane: 🌟🌟🌟🌟

Lige nu peger pilen desværre lidt nedad for Pau, der ikke rigtig kan tiltvinge sig spilletid for Atletic. Talentet er stort, det er der ikke tvivl om, men overgangen til senior bold har ikke været så nem for ham, som det har været for andre talenter i den seneste tid. Man kan dog langt fra afskrive ham på nuværende tidspunkt, da han stadig er ung og kan tage et par spring i sin udvikling. Pilen peger lige nu mod næste sæson, hvor han skal tage et valg om at blive på b-holdet et år mere, eller om han skal lade sig udleje. Fermin er et godt eksempel på, det kan svare sig at tage ud et enkelt år, men det er også et tveægget sværd, hvis man ikke tager sin chance.

Unai Hernandez, 18 år, midtbane: 🌟🌟🌟🌟

Jeg er ikke i tvivl om, Unai er et stort talent, der bliver et La liga hold en god spiller i fremtiden. Jeg er dog også relativt sikker på, det ikke bliver for Barca. Han kan måske få lidt kampe hist og her pga den smalle trup, men jeg ser generelt konkurrencen som værende for stor lige nu, både oppe og nedefra, til han har en realistisk chance. Han er en fornøjelig spiller at se på og hans udvikling bliver interessant at følge.

Aleix Garrido, 19 år, midtbane: 🌟🌟🌟🌟

Det samme gør sig gældende med Garrido og han har tilmed svært ved at tilspille sig kontinuerligt spilletid for Atletic. Han var tæt på sidste sæson, men andre har sendt ham bag i køen. Han er dog stadig kun 19 og som man har set med Fermin, kan man ikke afskrive ham endnu, men ligesom med Uani, skal der ske noget på udviklingsfronten snart.

Ander Astralaga, 19 år, målmand: 🌟🌟🌟🌟

Kom til fra Bilbao som 14 årig og har været støt i sin udvikling indtil videre. Han har gjort det over al forventning på b-holdet i denne sæson, hvor han har udvist evner på stregen, i feltet og på bolden. All round en virkelig god keeper, der utvivlsomt vil få en god La liga karriere. Lige så utvivlsomt er det, det nok ikke bliver hos Barca. Dertil er konkurrencen for stor og der kommer større talent nedefra. Men en keeper, der har taget de fleste Barca Atletic fans med storm, ligesom Tenas gjorde det før ham. jeg virkelig godt lide ham pga af hans ro og sikkerhed bagude.

Angel Alarcon, 19 år, angriber/winger: 🌟🌟🌟🌟

Er med for anden gang på listen og denne gang med nedadgående pil. Jeg var svært begejstret for ham dengang for næsten tre år siden, men som alle ved, så har skader gjort ham livet helvede og tiden render stille og roligt ud. Han har dog Xavi's støtte, så man kan ikke afskrive ham helt.

Det var hvad jeg har valgt fra Atletic, videre til u-19

Áron Yaakobishvili, 17 år, målmand 🌟🌟🌟🌟🌟🌟

Vi starter ud med et brag, da Aron har en virkelig høj stjerne hos mig. Han ligner på mange måder allerede en topkeeper, men der er klart, han skal udvikle sig langsomt ind i seniorrækkerne. Tålmodighed er nøglen til at forløse dette enorme talent, men jeg tænker, vi får ham at se på Atletic på fast basis allerede senest til næste sæson. Ungareren er en fremtidig klasse målmand, det ligger så meget i kortene.

Diego Kochen, 17 år, målmand: 🌟🌟🌟🌟🌟

I virkeligheden ligger jeg hovedet noget på blokken med disse to målmænd og jeg må hellere gardere mig lidt ved at sige, det i teorien lige så godt kunne være amerikaneren, der tager det store spring ind på verdensscenen og måske endda dem begge. Talentet er i hvert fald så stort hos Kochen også, så klubben stadig ikke har besluttet, hvem de vil satse på fremadrettet. Det kommer de dog til at gøre inden for et par år for klubben kan næppe holde på to så store målmandstalenter, der tilmed er født med fjorten dages mellemrum.

Alexis Olmedo, 17 år, centerback: 🌟🌟🌟🌟

Der er mange CB talenter i klubben og på La Masia. Omedo er én af dem og de gange, jeg har set ham, ser han bare usvigelig sikker ud. Et rigtig godt pasningsspil, god duelstyrke og tilmed målfarlig. Top talent med stort potentiale.

Andres Cuenca, 16 år, centerback: 🌟🌟🌟🌟🌟

Nøjagtig det samme kan siges om Cuenca, der tilmed er venstrefoddet. Det faktum, samt det, han kun lige er fyldt 16, gør han får en stjerne ekstra. Forventningerne er store til ham i klubben og at han er med på u-19 holdet viser, man satser på ham.

Guille Fernandez, 15 år, midtbanespiller: 🌟🌟🌟🌟🌟🌟

Top talentet, der allerede har fået sin egen tråd, så der er ikke så meget at tilføje. Han kan få en monsterkarriere, hvis den forvaltes rigtig.

Arnau Pradas, 17 år, winger: 🌟🌟🌟🌟

Pradas er winger af den lækre vævre type, der opererer godt i små rum og som kan sætte sin mand fra stående. Med den type er det altid et stort spørgsmål, hvordan talentet føres op på seniorplan, derfor er jeg lidt forsigtig her. Men, jeg ved, at dem der følger de lavere kategorier tæt, altid har lovprist ham og det jeg har set til ham selv, har forstærket indtrykket. Teknisk talent på topniveau.

Juan Hernandez, 16 år, winger: 🌟🌟🌟🌟🌟

Igen kan man sige meget af det samme om Juan. Talentet er dog efter sigende større endnu og man kæmpede en indædt kamp for at holde på ham i sommers, hvor især PSG og et par PL klubber lokkede ham gevaldigt. Det tekniske niveau er virkeligt højt og man satser stort på ham fra national side også, så det er bestemt en spiller, man skal holde et vågent øje med over de næste par sæsoner.

Marc Guiu, 17 år, forward: 🌟🌟🌟🌟🌟

Man behøver ikke føje meget til den præsentation, han selv lagde for dagen i søndags. Et talent der har taget store spring hen over det sidste års tid og som den forbindelse har overhalet flere på sin vej. Vejen til førsteholdsfodbold er blevet mærkbart kortere, efter Barbera forlod klubben og måske ser vi nu, hvorfor man lod ham gå.

Hugo Alba, 17 år, forward: 🌟🌟🌟🌟

En af dem, der er blevet efterladt i støvet fra Guiu, er Alba, der længe har været højtbesunget, men som nu må se sig henvist til en plads i skyggen. Potentialet er der dog stadigvæk og man kan endnu ikke udelukke ham helt.

Så er det u-18

Andrea Natali, 15 år, centerback: 🌟🌟🌟🌟🌟

Natali er italiensk u-landsholdspiller og der har været mange positive meldinger om ham fra div. scouts. Han er allerede høj af sin alder og fysisk er han derfor stærk. Han er ligeledes én af dem, klubben satser på fremadrettet og han kan derfor allerede være inde omkring b-holdet næste sæson, hvis udviklingen fortsætter.

Landry Farré, 16 år, højreback: 🌟🌟🌟🌟🌟

Et interessant talent, der er blevet omskolet til RB pga manglen af dem på La Masia. Oprindeligt CB, men eftersom man tideligt så overvægten på netop RCB positionen og manglen på RB, begyndte man derfor allerede for to år siden omskolingen. Det viser samtidig, klubben satser massivt på ham og at talentet er stort. Hans fysik er imponerende for alderen og han burde begynde at trænge sig på til truppen i løbet af et par år, hvis udviklingen går som planlagt.

Quim Junyent, 16 år, midtbane: 🌟🌟🌟🌟🌟

Midtbanespiller med højt teknisk kvalitet og et super blik forspillet. En spiller der satses på både på landsholdene og hos Barca. Stadig lang vej dog, men spændende potentiale.

Oscar Gistau, 15 år, forward: 🌟🌟🌟🌟🌟

En ung spiller, der har scoret et hav af mål på alle de ungdomshold, han har optrådt på. Endnu en spiller der stases massivt på qua, han spiller mod tre år ældre modstandere.

En sidste spiller, der skal være plads til, er en, der er udlejet

Alex Valle, 19 år, venstreback: 🌟🌟🌟🌟🌟

Valle har gjort lynkarriere hos Levante, hvor han er gået direkte ind og sat sig på LB positionen. Han har spillet overbevisende med topkarakterer i næsten hver eneste kamp. Det bliver rigtig spændende at se ham i preseason næste sommer og håbet er, han kan tage en trupplads næste sæson og altså en backup position på LB

Det var det for denne gang og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at udspille sig over de næste par år. Jeg har givet tre spillere 6 stjerner og det indikerer, jeg ser dem som førsteholdspillere inden for to-tre år, måske tideligere. Sidste gang sagde jeg det samme om to spillere og det var Gavi og Balde, så jeg håber, jeg rammer med samme sikkerhed denne gang. Under alle omstændigheder, så er der altså masser af talent på vej, udover dem, der allerede er brudt igennem til førsteholdet.
Og, Joshu var zen, og Nansen var Zen og Joshu spurgte, hvad er vejen? Og, Nansen svarede, vejen er hver dags liv og Joshu sagde, det vil jeg så studere. Og, Nansen svarede, så kommer du straks meget langt væk fra den

kklaus
Indlæg: 9724
Tilmeldt: lør nov 13, 2010 9:44 pm
Har takket: 631 gange
Blevet takket: 1282 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af kklaus »



Kl. 14
Kan ses på Viaplay/TV3 Sport og her:
Giv mig min sko tilbage, røv!

EasyBuddhist
Indlæg: 4542
Tilmeldt: tirs feb 23, 2021 9:52 pm
Har takket: 774 gange
Blevet takket: 989 gange

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af EasyBuddhist »

Massiv dominans indtil videre i klassisk La masia stil.
Og, Joshu var zen, og Nansen var Zen og Joshu spurgte, hvad er vejen? Og, Nansen svarede, vejen er hver dags liv og Joshu sagde, det vil jeg så studere. Og, Nansen svarede, så kommer du straks meget langt væk fra den

Brugeravatar
Lopezzz
Indlæg: 15004
Tilmeldt: tirs aug 22, 2006 2:00 pm
Geografisk sted: Babylon
Har takket: 1686 gange
Blevet takket: 1121 gange
Kontakt:

Re: Juvenil og Cadet talenterne

Indlæg af Lopezzz »

EasyBuddhist skrev:
ons okt 25, 2023 2:25 pm
Massiv dominans indtil videre i klassisk La masia stil.
Men boldposition siger 51% - 49% 🤔

Edit: 2-0 slutresultat, 3 sejre, 9 point. :cool:
MDCCCXCIX

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 30 gæster