Dytrax skrev:Skal blankt erkende, at jeg ikke har været tilpas nuanceret i min kritik af Valverde. Det skyldes, til dels, frustration over måden holdet spiller på under Valverde - og efter vores pinlige CHL exit, var jeg sikker på, at nu ville han blive fyret. Det skete ikke og når der så kommer en kamp som denne, bliver det meget let at trække Valverde er en nar-kortet.
Det er naturligvis mere og andet, end bare Valverde, som lægger til grund for holdets tilstand. Men jeg er enig med de, som skriver at det er trænerens opgave og ansvar at sætte holdet op, lægge en taktik og stå for et system.
Når det så er sagt, har vi 0 indflydelse på hvem træneren er og derfor kan det virke lidt hovedløst, når jeg tidligere i tråden skriver "Gå nu væk, Valverde," og på den måde lufter frustration. Men det er netop dét, som det er; Frustration.
Jeg har fulgt holdet siden de glade Laudrupdage og der har tidligere været perioder hvor holdet, mildest talt, ikke har spillet fænomenalt, men jeg kan ikke mindes, at det nogensinde har været så kedeligt - Underholdning er subjektivt, den er jeg med på, men jeg vil hellere se 30 timers DR Derude i et båndet loop end highlights fra denne kamp. Jeg elsker holdet og vil altid gerne se kampene, men under Valverde, har den lyst ikke været så insisterende som tidligere.
I øvrigt fedt med så konstruktiv en debat, hvis vi ser bort fra de personlige stikpiller. Alle er enige om at Valverde burde fyres (Lader det til), der hersker blot en smule uenighed om hvor problemet har sit udspring.
Fint afbalanceret indlæg
Har også været fan siden slut 90`erne. Må tilstå, jeg ikke har set alle kampe siden da, vel ikke engang halvdelen, men der har bestemt været længerevarende dårlige perioder imellem. Rijkaards sidste sæson var slem. Husker det i høj grad som mangel på struktur, vilje og engagement på banen, samt rod udenfor. Han røg så også, men allerede i 06-07, var det begyndt at sejle udenfor banen, ligesom et mesterskab blev foræret væk. Der har helt sikkert også været andre perioder. Titos sæson var altså også enormt meget boldflytteri, nærmest til ekstremerne!
Ofte ser det ikke kønt ud under Valverde, han tager få chancer i spillet og har en lettere atypisk tilgang. Imo har han ikke haft et Barca hold på niveau med hverken Peps eller LE`s, altså ift truppens kvalitet. Der er ikke kæmpe forskelle, men en vis del er der. Han har tabt meget få kampe, men primært ret betydningsfulde, de få der har været.
CL nederlagene. Den mod Roma burde ikke kunne ske, så den ikke selv, men umiddelbart tænker jeg at det er sådan noget der i freak tilfælde kan ske (fratager bestemt ikke EV`s skyld, det er som om han ved forspring før et returopgør, forsøger at liste resultater hjem, lidt som at gå ubemærket gennem et lokale, hvor man ikke lige orker at stoppe op 4 gange og konversere!), for store hold i sjældne tilfælde, som Reals nedsmeltning mod Ajax.
Den mod Liverpool var imo lidt noget andet. Tror seriøst at mange af spillerne var bange inden den kamp. Både for ikke at fucke op så tæt på mål, men også reelt bange for at blive trumlet over. Hvis man er nervøs eller har en del frygt, så er 90 min lang tid. Derfor laver Alba mfl, 2-3 enorme fejl, som bare ikke burde kunne ske. Nøgternt set, var vi pisse heldige i kamp 1. Det var reelt en 1-1 eller 2-1 kamp. Jeg har ikke set kamp 2 siden den lorte aften, ikke engang højdepunkter. Personligt er det nok det værste nederlag jeg kan huske. Kan virkelig ikke komme på andre, hvor det sad så længe, gør det egentlig stadig.
Jeg var 100% for en Valverde fyring, allerhelst dagen efter. Tror faktisk også at det var tæt på.! Men nu er han her stadig. Vi vil alle, nogen mere end andre, brokke os højlydt, adskillige gange resten af sæsonen over EV, men går personligt ud fra at han bliver sæsonen ud, med mindre noget går helt ad H til. Jeg tror også at vi vil være med i mesterskabskampen hele vejen og at der skal meget til for at sende os ud af CL.