The Best 18

Udenlandske ligaer, klubber og landshold

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Antimadridista
Indlæg: 9126
Tilmeldt: man sep 18, 2017 3:30 pm
Har takket: 896 gange
Blevet takket: 937 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Antimadridista »

Blaugrana92 skrev:
MessiPogba skrev:De andre spillere gjorde det også rigtigt godt for dem, men Modric er den, der får det til at tikke for både Real og Kroatien. Det er lidt ligesom Scholes gjorde det for United i deres storhedstid, til trods for at han ofte var omringet af klasse og til tider verdensklassespillere som Beckham, Keane, Giggs, Rooney, van Persie, Carrick, Nani, Cristiano osv.
Men på hvilket grundlag siger du, at Modric får Madrid til at tikke i højere grad end Kroos? Prøv at argumentere for det, for jeg kan ikke få øje på det. Kroos er i mine øjne ligeså involveret på midtbanen i Madrid som Modric er det - og så var Kroos jo omdrejningspunket for et landshold, der rent faktisk vandt VM for fire år siden. Jeg kan ikke se, at Modric er en bedre og mere indflydelsesrig spiller end Kroos er eller har været det de sidste fem år. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Thiago og De Bruyne, og hvis vi udelukkende ser på det sidste halvandet år faktisk også James, der i sidste sæson spillede ekstremt mange minutter som central midtbanespiller og var dominerende på positionen.
MessiPogba skrev:Det samme var gældende med Xavi for os, selvom han har nogle af historiens bedste spillere som holdkammerater, og det samme med Schweinsteiger for Bayern München i 2013. De er måske ikke de mest iøjnefaldende, men det er dem, der får det hele etil at gå op i en højere enhed.
Jeg er stadig ikke enig, i at det nødvendigvis er Modric, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Igen kan jeg lynhurtigt pege på Kroatien ved VM, hvor det faktisk var Brozovic, der fik det hele til at gå op i en højere enhed. Som sagt var Kroatiens midtbane på rulleskøjter i første kamp. Det fik man hurtigt rettet op på til anden kamp, ved at smide Brozovic ind bagved Modric og Rakitic.
MessiPogba skrev:At Toni Kroos vel sagtens nok kunne løse Modrics opgaver og på sigt nok bliver ham, der bliver den altoverskyggende leder og spilskaber for Real, når Father Time indhenter Modric og decimerer ham, er så en anden side af sagen.
Helt ærligt, statistisk set er der nærmest ingen forskel på, hvad Kroos og Modric løser af opgaver, og det er egentlig et billede jeg har, når jeg ser Real Madrid spille. Jeg kan sagtens se, at Modric er noget mere spektakulær at se på til tider, som en Iniesta til din Xavi, men at han partout skulle være mere indflydelsesrig end Kroos, kan jeg simpelthen ikke få øje på. Tværtimod synes jeg faktisk i højere grad, at det er Kroos der sætter og dikterer spillet på Madrids midtbane.

Nu kommer du selv med Xavi-sammenligning, og skal man endelig lave den sammenligning, så ser jeg helt klart Kroos som Xavi-typen og Modric som Iniesta-typen. Kroos som det store omdrejningspunkt, der samler boldene på midten, spreder spillet, skaber et hav af chancer og også selv bidrager med en del mål. Modric som den mere aggressive type med bolden for fødderne, der oftere bryder linjerne med driblinger og på den måde skaber eksplosionerne i spillet. Billedet af Modric som den her helt, helt store midtbanegeneral, kan jeg simpelthen bare ikke nikke genkendende til. Det prædikat synes jeg indrammer Kroos langt, langt bedre. Jeg kan jo heller ikke lade være med at tænke, at det ikke er helt tilfældigt, at Modric først blev en succes i Madrid efter Kroos var kommet til.
MessiPogba skrev:Men jeg tvivler, at du kan få Brozovic eller Casemiro til at få spillet til at hænge sammen, som Modric gjorde det for Kroatien eller Real, ligeså vel, at jeg også tvivler, at Modric kunne udføre ligeså stort defensivt arbejde, som Brozovic eller Casemiro gjorde det. Men den der indflydelse på spillet, som du giver, er for mig det altafgørende, og hvis du har prøvet at spille på et hold med sådanne typer som Xavi, Schweinsteiger, Scholes, Modric. Selvfølgelig ikke niveauet, jeg snakker om, men typen, og ham, der bare lige er det skridt foran andre i at styre kampene. De er så guld værd. Det der med at vide, hvilken aflevering, der skal til for at få spillet under ro, skabe ravage, eller noget helt tredje. Det er noget medfødt. Det er så svært at lære.
Nej, jeg har så sandelig heller aldrig påstået, at Brozovic eller Casemiro kan udføre de samme opgaver som Modric. Det jeg stiller mig skeptisk overfor, er hvorvidt Modric gør et bedre eller vigtigere stykke arbejde end Rakitic og Brozovic gjorde ved VM, eller det stykke arbejde Kroos og Casemiro har gjort for Real Madrid i deres Champions League succeser. Jeg kan bare ikke få øje på, hvorfor Modric nødvendigvis skulle være vigtigere for Real Madrid end Kroos og Casemiro, eller for Kroatien end Rakitic og Brozovic.

Igen, Modric er helt bestemt en fantastisk fodboldspiller, og blandt de allerbedste i verden på sin position, men han er simpelthen bare ikke verdens bedste spiller. Overhovedet. Heller ikke i 2018. Han er ikke engang i top fem i mine øjne.
Blau

Jeg vil ikke diskutere med dig om Kroos eller Modric har størst værdi eller mest indflydelse for Real. Du har selvfølgelig ret til dit synspunkt.
Dog skal man ikke tage denne kåring så højtidelig i den forstand, at Modric har spillet det bedste og mest indflydelsesrige bold på kloden de sidste 12 måneder.

Imo er det lige så meget en blanding af den flair og elegance han har, samt CL sejr og VM 2'er som anfører. Det er lidt historien om Modric, lige så meget som det er de reelle præstationer. Så kan man lide det eller ej.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Blaugrana92 »

Antimadridista skrev:Dog skal man ikke tage denne kåring så højtidelig i den forstand, at Modric har spillet det bedste og mest indflydelsesrige bold på kloden de sidste 12 måneder.
Jamen, jeg er simpelthen bare ikke enig. Hvor mange point var det nu Real Madrid sluttede efter os i La Liga? Det var ligeså meget Modric' fiasko, som det var Kroos, Casemiro og Ronaldos fiasko. I Champions League sammenhæng, kan jeg simpelthen stadig ikke få øje på, hvorfor Modric spillede bedre end eksempelvis Varane, Casemiro og Benzema. Til VM kan jeg simpelthen stadig ikke få øje på, hvorfor Modric spillede bedre end Perisic og Mandzukic, eller hvorfor han var mere indflydelsesrig end Rakitic og Brozovic. Jeg er bare grundlæggende uenig i, hvor god og vigtig Modric reelt har været. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han er fantastisk og at han er vigtig, men jeg kan ikke se at han har præsteret bedre end de jeg nævner, eller at han har været mere indflydelsesrig. Modric er en fantastisk fodboldspiller, men han er ikke verdens bedste. Simpelthen.
Antimadridista skrev:Imo er det lige så meget en blanding af den flair og elegance han har, samt CL sejr og VM 2'er som anfører. Det er lidt historien om Modric, lige så meget som det er de reelle præstationer. Så kan man lide det eller ej.
Hold nu op. Så skulle Iniesta have vundet i 2010, helt uden tvivl. Det gjorde han ikke, for Messi var en helt afgjort bedre spiller, der generelt havde haft et bedre år på det personlige niveau. Det er præcis det samme, der gør sig gældende i år. Den eneste forskel er, at verden har fået nok af Messi og Ronaldo øverst på skamlen, og bare desperat ledte efter noget nyt. Det blev så tilfældigvis Modric, men at Salah og Mbappé reelt var mulige emner, siger bare alt om, hvor lidt den her kåring rent faktisk handler om at være den bedste.

Brugeravatar
SpillerSomMESSI
Indlæg: 5421
Tilmeldt: ons dec 16, 2009 4:54 pm
Geografisk sted: Skive - Jylland
Har takket: 568 gange
Blevet takket: 555 gange

Re: The Best 18

Indlæg af SpillerSomMESSI »

Og derfor skulle prisen officielt omdøbes til "The NEXT Best"

For der er én der vitterlig er THE Best, og det har han stort set været siden 2008
--- Messi STYRER - Længere er den ik´! ---

Antimadridista
Indlæg: 9126
Tilmeldt: man sep 18, 2017 3:30 pm
Har takket: 896 gange
Blevet takket: 937 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Antimadridista »

Blaugrana92 skrev:
Antimadridista skrev:Dog skal man ikke tage denne kåring så højtidelig i den forstand, at Modric har spillet det bedste og mest indflydelsesrige bold på kloden de sidste 12 måneder.
Jamen, jeg er simpelthen bare ikke enig. Hvor mange point var det nu Real Madrid sluttede efter os i La Liga? Det var ligeså meget Modric' fiasko, som det var Kroos, Casemiro og Ronaldos fiasko. I Champions League sammenhæng, kan jeg simpelthen stadig ikke få øje på, hvorfor Modric spillede bedre end eksempelvis Varane, Casemiro og Benzema. Til VM kan jeg simpelthen stadig ikke få øje på, hvorfor Modric spillede bedre end Perisic og Mandzukic, eller hvorfor han var mere indflydelsesrig end Rakitic og Brozovic. Jeg er bare grundlæggende uenig i, hvor god og vigtig Modric reelt har været. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han er fantastisk og at han er vigtig, men jeg kan ikke se at han har præsteret bedre end de jeg nævner, eller at han har været mere indflydelsesrig. Modric er en fantastisk fodboldspiller, men han er ikke verdens bedste. Simpelthen.
Antimadridista skrev:Imo er det lige så meget en blanding af den flair og elegance han har, samt CL sejr og VM 2'er som anfører. Det er lidt historien om Modric, lige så meget som det er de reelle præstationer. Så kan man lide det eller ej.
Hold nu op. Så skulle Iniesta have vundet i 2010, helt uden tvivl. Det gjorde han ikke, for Messi var en helt afgjort bedre spiller, der generelt havde haft et bedre år på det personlige niveau. Det er præcis det samme, der gør sig gældende i år. Den eneste forskel er, at verden har fået nok af Messi og Ronaldo øverst på skamlen, og bare desperat ledte efter noget nyt. Det blev så tilfældigvis Modric, men at Salah og Mbappé reelt var mulige emner, siger bare alt om, hvor lidt den her kåring rent faktisk handler om at være den bedste.
Slap nu af. Jeg fortæller jo bare hvordan det hænger sammen, ikke at det nødvendigvis skal være retfærdigt.

Vi kan alle lide Iniesta, men i 2010 havde han altså endnu ikke det navn som Modric har i dag. Du kan ikke bare 1:1 sammenligne de 2 årgange. Havde han ikke scoret sejrsmålet i VM finalen, var han desuden aldrig endt i top 3 eller top 5 det år.

Edit: aaarhh.. top 5 var han nok sluttet blandt.
Senest rettet af Antimadridista tirs sep 25, 2018 1:48 pm, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Lopezzz
Indlæg: 14865
Tilmeldt: tirs aug 22, 2006 2:00 pm
Geografisk sted: Babylon
Har takket: 1657 gange
Blevet takket: 1096 gange
Kontakt:

Re: The Best 18

Indlæg af Lopezzz »

Bedste målmand
Bedste forsvarsspiller
Bedste midtbanespiller
Bedste angriber

Sådan skal man kåre bedste spiller. En fra hver kategori så der bliver 4 bedste spillere og ikke kun 1
MDCCCXCIX

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Blaugrana92 »

Antimadridista skrev:Vi kan alle lide Iniesta, men i 2010 havde han altså endnu ikke det navn som Modric har i dag. Du kan ikke bare 1:1 sammenligne de 2 årgange. Havde han ikke scoret sejrsmålet i VM finalen, var han desuden aldrig endt i top 3 eller top 5 det år.
Det passer altså ikke. I 2010 havde Iniesta allerede to Champions League titler på CV'et, et europamesterskab, et verdensmesterskab, langt over 300 Barcelona-kampe på bagen og var blevet nummer fire ved Ballon d'Or året forinden, kun overgået af Messi, Ronaldo og Xavi. Iniesta var så afgjort ligeså stort et navn i 2010, som Luka Modric var i går morges. Allerede dengang var der jo altså også en masse snak om, at hverken Messi eller Ronaldo burde vinde, men at Iniesta eller Sneijder burde have været en bedre spiller at vælge. Sneijder anno 2010 er i virkeligheden slet ikke nogen helt dum sammenligning med Modric anno 2018. Fantastisk og absolut en af de bedste spillere i verden, men simpelthen bare ikke verdens bedste.

Brugeravatar
batistuta
Indlæg: 180
Tilmeldt: fre maj 05, 2017 6:09 pm
Har takket: 7 gange
Blevet takket: 24 gange

Re: The Best 18

Indlæg af batistuta »

Lopezzz skrev:Bedste målmand
Bedste forsvarsspiller
Bedste midtbanespiller
Bedste angriber

Sådan skal man kåre bedste spiller. En fra hver kategori så der bliver 4 bedste spillere og ikke kun 1
Jeg kunne ikke være mere enig - det ville være et stort skridt i den rigtige retning!
Barca fan siden 1986.

Tello
Indlæg: 7683
Tilmeldt: tirs feb 26, 2013 9:43 am
Har takket: 1380 gange
Blevet takket: 555 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Tello »

Jeg plejede at gå alt for meget op i det her, men den tid er omme. Det show i går var en farce. Det var ren Eurovision, og fodbold for de der følger 'populær kulturen' indenfor fodbold. Fodbold har intet med den skændsel at gøre.

Folk med kendskab ved at Real til dels fik tildelt den CL, at Messi er en bedre fodboldspiller end Modric, Ronaldo og Salah, at der var mange mål som var bedre end Salah's, at Zidane er en one trick pony uden nogen form for taktisk kunnen, at der var bedre hold end Frankrig til VM, at Kroatien havde en let vej (og at det lige så godt kunne have været Danmark), at Ter Stegen havde en vanvittig sæson, og var bedre end Schmeichel, med al respekt, og så videre.

Lad os nyde fodbold, rigtig fodbold, og ignorere det vås.

Sendt fra min LON-L29 med Tapatalk

Brugeravatar
B-Freak
Indlæg: 3633
Tilmeldt: ons mar 04, 2009 8:47 pm
Geografisk sted: Sjælland
Har takket: 618 gange
Blevet takket: 330 gange

Re: The Best 18

Indlæg af B-Freak »

Messi blev nummer 5....Billede
I'm not easily being pushed off course.
I'm not someone who gives up.
I'm a winner - Patrick Kluivert!

Antimadridista
Indlæg: 9126
Tilmeldt: man sep 18, 2017 3:30 pm
Har takket: 896 gange
Blevet takket: 937 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Antimadridista »

Blaugrana92 skrev:
Antimadridista skrev:Vi kan alle lide Iniesta, men i 2010 havde han altså endnu ikke det navn som Modric har i dag. Du kan ikke bare 1:1 sammenligne de 2 årgange. Havde han ikke scoret sejrsmålet i VM finalen, var han desuden aldrig endt i top 3 eller top 5 det år.
Det passer altså ikke. I 2010 havde Iniesta allerede to Champions League titler på CV'et, et europamesterskab, et verdensmesterskab, langt over 300 Barcelona-kampe på bagen og var blevet nummer fire ved Ballon d'Or året forinden, kun overgået af Messi, Ronaldo og Xavi. Iniesta var så afgjort ligeså stort et navn i 2010, som Luka Modric var i går morges. Allerede dengang var der jo altså også en masse snak om, at hverken Messi eller Ronaldo burde vinde, men at Iniesta eller Sneijder burde have været en bedre spiller at vælge. Sneijder anno 2010 er i virkeligheden slet ikke nogen helt dum sammenligning med Modric anno 2018. Fantastisk og absolut en af de bedste spillere i verden, men simpelthen bare ikke verdens bedste.
Så siger vi det.

Ift Sneijder, så havde han et enormt ringe efterår 2010, hvilket garanteret var med til at sænke hans anseelse da stemmerne blev afgivet. Hvilket jo var 3-4 måneder senere end ved den her Best kåring.
Han fik i øvrigt knap 15% mod Messis 22.5%. Var stemmerne afgivet straks efter VM, havde det måske set anderledes ud.

I øvrigt burde disse kåringer imo følge sæsonen og ikke kalenderen som Ballonen gør.

Ronaldo var slet ikke i spil det år. Husker heller ikke der var specielt meget postyr omkring ham. Fik også kun knap 4%

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Blaugrana92 »

B-Freak skrev:Messi blev nummer 5....Billede
Det er lidt skægt med mål og Ronaldo, og hvor meget mere et enkelt Ronaldo-mål tilsyneladende er værd, sammenlignet med enhver anden spiller. Dagens absurde statistik, må være at Luis Suárez faktisk har været direkte involveret i fem mål mere i 2018 end Cristiano Ronaldo har. Jep, Luis Suárez.

Messi: 38 mål, 17 assists (55)
Suárez: 30 mål, 21 assists (51)
Ronaldo: 37 mål, 7 assists (44)

Endnu mere absurd må være, at Ángel Di María (23 mål) rent faktisk har scoret flere mål i 2018 end Kylian Mbappé (22 mål). Mbappé er helt åndssvagt overvurderet efterhånden. Kæmpe talent, ingen tvivl om det, men han er ikke top ti i verden.

MessiPogba
Indlæg: 4186
Tilmeldt: tors jan 12, 2017 5:47 am
Har takket: 86 gange
Blevet takket: 318 gange

Re: The Best 18

Indlæg af MessiPogba »

Billede

Über lol. Lad være med at nogensinde nominere en Liverpool-spiller, der tilfældigvis også er egypter i en fan-stemning. Det er jo det største selvmål, fordi sådan en fankåring skævvrider det hele.
"To be fair, we told Real Madrid we wouldn't do a guard of honour when they won the Club World Cup, because we didn't compete in it, so we shouldn't ask them to do one, when they didn't compete in La Liga".
- Gerard Piqué

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Blaugrana92 »

Lad være med at lave en fankåring. Sæt et ekspertpanel af tidligere spillere til at afgive deres stemmer. Det kunne eksempelvis være Dennis Bergkamp, Alessandro Del Piero, Francesco Totti, Thierry Henry, Rui Costa, Ronaldo, Rivaldo og Michael Laudrup. Noget i den dur. Giv dem tre stemmer, ligesom afstemningen til Ze Bezt.

Antimadridista
Indlæg: 9126
Tilmeldt: man sep 18, 2017 3:30 pm
Har takket: 896 gange
Blevet takket: 937 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Antimadridista »

MessiPogba skrev:Billede

Über lol. Lad være med at nogensinde nominere en Liverpool-spiller, der tilfældigvis også er egypter i en fan-stemning. Det er jo det største selvmål, fordi sådan en fankåring skævvrider det hele.

Du hader bare Liverpool!:)

Antimadridista
Indlæg: 9126
Tilmeldt: man sep 18, 2017 3:30 pm
Har takket: 896 gange
Blevet takket: 937 gange

Re: The Best 18

Indlæg af Antimadridista »

Apropos unge talenter, så gad vide hvad gamle Ronaldo kunne have udrettet, både ift stats og kåringer, var han ikke løbet ind i de skadesproblemer!!

Vildere talent, i så ung en alder, har jeg godt nok aldrig oplevet fra min fjernsynsskærm..

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 16 gæster