For en Barca-fanside er det faktum, at Messi rent scoringsmæssigt har fået den bedste ligastart nogensinde og scoret ni mål i fem kampe, bestemt nævneværdigt. Og at der er markant større fokus på Messi end eksempelvis Jordi Alba tror jeg er meget naturligt og ikke den store overraskelse.Blaugrana92 skrev:Men er Messis nuværende antal ligamål et nyhedsværdigt emne? Skal der så ikke også skrives om Albas antal af assists eller ter Stegens antal af clean sheets? Det virker bare som et totalt ligegyldigt emne, at skrive om en spillers antal mål efter fem spillerunder.Wennerberg skrev:Messis mål: Lidt det samme som i den anden artikel. Hvordan understreger man Messis klasse og ni mål bedst? En mulighed er at sætte det op mod, at Real Madrid har scoret samme antal mål. Vi kunne også bare have skrevet "Messi topper topscorerliste med ni mål", men den stil har vi brugt så mange gange før.
Dertil er jeg nødt til at påpege, at det er sætninger som denne, jeg altid har forbundet med Madridista.dk:
"Historiens bedste fodboldspiller, Lionel Messi ..."
Det er jo ikke for at sige, at en nyhedsside dedikeret Barcelona skal stræbe efter total objektivitet eller være fuldkommen neutral, men den der slags adjektiver og beskrivelser, der går helt ud i ekstremerne, får bare hele setuppet til at virke noget mindre professionelt og langt mere Facebook-medie-agtigt.
Og at kalde Messi for historiens bedste fodboldspiller, på en Barca-side, vil jeg bestemt ikke kalde for at gå helt ud i ekstremerne.