Cykling

Anden sport uden forbindelse til Barca

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Virkelig et par fede løb, der er blevet kørt her i Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Begge var totalt uforudselige og blev jo nærmest afgjort på de allersidste meter overhovedet. Paris-Nice var også præget af skidt vejr. Det fedeste må være, at Tim Wellens bliver 5'er i Frankrig og Tiesj Benoot bliver 4'er i Italien. Det er simpelthen imponerende at se to ryttere, der på den måde nærmest bare kan det hele. Benoot er simpelthen bare et kæmpe talent.

Brugeravatar
Flax_Generous
Indlæg: 4454
Tilmeldt: tors jun 14, 2007 4:46 am
Geografisk sted: København
Har takket: 607 gange
Blevet takket: 510 gange

Re: Cykling

Indlæg af Flax_Generous »

Jeg fik ikke set noget af Tirreno-Adriatico - lidt for meget Sky-dominans - men Marc Solers sejr i Paris-Nice var fremragende underholdning. Og nu følger så Milano-San Remo og alle de andre forårsklassikere. Det er skønt.

I øvrigt også vildt imponerende enkeltstart af Mads Pedersen. Danskerne er startet godt i år.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Det var desværre de tunge skyts, Sky havde med i Italien, men udover holdtidskørslen synes jeg nu, at løbet i det store hele var ret åbent. Tredje etape var fantastisk god, hvor de kørte tværs gennem Toscana og sluttede i Umbrien, opad Trevi-stigningen der både er utroligt smal og utroligt stejl. Primoz Roglic fik vist, at han efterhånden er meget mere end bare en god enkeltstart.

Og så leverede Sagan i øvrigt også et fantastisk ridt i går. Han undgik med nød og næppe Gaviria, der styrtede med ikke så forfærdeligt langt til mål, og måtte derefter køre sig op til feltet, og så hele vejen igennem feltet. Med 3 kilometer til mål, lå han allerbagest i feltet. Da de kørte igennem det sidste sving, et par hundrede meter før mål, havde han fanget Marcel Kittels hjul og var med i sprinten. Han blev kun slået med et par centimeter, selvom han nærmest havde sprintet i fem kilomter, for overhovedet at kunne sidde med helt fremme.

Og, ja. Mads P er vildt imponerende. Det siger ikke så lidt, at køre lige op med Castroviejo, og slå Mitchelton-Scotts tempotrio med Hepburn, Bauer og Durbridge.

Brugeravatar
Flax_Generous
Indlæg: 4454
Tilmeldt: tors jun 14, 2007 4:46 am
Geografisk sted: København
Har takket: 607 gange
Blevet takket: 510 gange

Re: Cykling

Indlæg af Flax_Generous »

Fantastisk sejr af Nibali!

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Ja, virkelig gennemført fantastisk cykelløb! Det må vist blive en instant classic. Sådan et af de løb, som man vil huske i flere år.

Bahrain Merida imponerede med taktikken. Det var rigtigt set at tage fronten på Poggio, og få Nibali godt positioneret, så han kunne rykke med, når det uundgåelige angreb ville komme. I det sekund det så kom, kørte Nibali med, mens holdkammeraterne bakkede af og lod dem få forspringet. Det var ekstra smart, fordi Bahrain Merida stadig havde Colbrelli i baghånden. Nibali kørte også sit angreb perfekt. Han brugte Neilands i et par hundrede meter, til lige at samle sig, og så fyrede han den af og gik solo. Havde han siddet i Neilands' tempo i længere tid, var de blevet hentet igen. Det var meget imponerede kørt både af Nibali og af Bahrain Merida som hold.

Bora-Hansgrohe viser igen, at de virkelig mangler at få koordineret kræfterne. Jeg forstår ikke idéen i at sende Marcus Burghardt afsted i et åndssvagt angreb, der tapper ham fuldstændig for kræfter. Det betød at Sagan kun rigtigt havde Oss tilbage, og at Sagan selv måtte bruge mange kræfter, og hele tiden skulle overveje, om han selv skulle lukke hullerne. Hvis Burghardt var stærk nok til at lave sådan et angreb, på dét tidspunkt i løbet, så havde han også været stærk nok, til at sidde og lukke nogle af hullerne for Sagan. At det så i sidste ende ville være ligegyldigt, fordi Caleb Ewan er den hurtigste mand på planeten, er så en anden snak.

Apropos Ewan, så kørte Chris Juul endnu engang også et flot løb. Han er virkelig en af de bedste hjælperyttere man kan finde i feltet. Han viste det også i Paris-Nice, da han på sidste etape knoklede røven ud af bukserne, for at holde liv i Yates' chancer. Det kunne være meget skægt at se, hvad han kunne udrette, hvis han engang fik lov at køre sin egen chance. Han har en vanvittig motor og en rigtig fightermentalitet.

Sidst bliver Matti Breschel nummer 12. Det er imponerende, men han er altså bare i rigtig god form for tiden. Han kunne sagtens være bedste danske bud i Roubaix, for han har erfaringen og så kan han nyde godt af, at flyve rigtig meget under radaren. Han virker som en ekstremt tilfreds og glad mand for tiden, der tydeligvis finder sig ekstremt godt tilpas både på holdet og med at bo hjemme i Danmark igen.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Heads up: Der er Volta a Catalunya i denne uge, hvis man gerne vil se lidt flotte billeder fra det catalanske. I dag kørte de kyststrækningen mellem Lloret de Mar og Sant Feliu de Guixols, som jeg selv havde fornøjelsen af at køre en håndfuld gange i sommers. Det er måske det flotteste stykke vej i Europa. Syvende og sidste etape køres, traditionen tro, i Barcelona med otte omgange omkring Montjuïc.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Valverde er simpelthen uhyggelig. Det er Movistar også, hvis de kører, som de har gjort indtil videre i Catalonien. Trioen med Valverde, Quintana og Soler er nærmest umulig at hamle op med, når ligger og hugger på skift. Som Valverde kører lige nu, har jeg svært ved at se, hvem der skulle udfordre ham på Mur de Huy.

Dog også ekstremt imponerende kørt af Bernal. Det er helt vildt, at han kun er 21. Indtil videre i år er han blevet nummer 6 i Tour Down Under, blevet colombiansk mester på enkeltstart, vundet Colombia Oro y Paz og lige nu ligger han nummer to i Volta a Catalunya. Han har ikke engang været i World Tour'en i 4 måneder endnu. Vanvittigt. Og det er i virkeligheden bare en fortsættelse af sidste sæson, hvor han var vildt dominerende i de fleste af de løb han kørte.

Også flot etape af Jesper Hansen. Ind sammen med Kruijswijk, Hermans og Daniel Felipe Martínez.

Og så er jeg i øvrigt vildt imponeret over Groupama-FDJ indtil videre. De har virkelig kørt aggressivt, taget ansvar og satset på sig selv indtil videre i sæsonen. Det var eksempelvis meget imponerende at se, hvordan de bare tog teten i Ligurien forleden. Démare blev da også kun slået af Caleb Ewan i spurten, så han var helt sikkert en af de stærkeste. Jeg er spændt på at se, hvad de kan gøre i morgen i E3 Harelbeke, men egentlig også både i De Ronde og i Paris-Roubaix. Man kan sige, hvad man vil om Marc Madiot, men det er svært at finde mere passionerede mennesker indenfor cykelsporten.

Brugeravatar
Flax_Generous
Indlæg: 4454
Tilmeldt: tors jun 14, 2007 4:46 am
Geografisk sted: København
Har takket: 607 gange
Blevet takket: 510 gange

Re: Cykling

Indlæg af Flax_Generous »

Nu er det snart tid til at tænde for De Ronde, sæsonens næstbedste cykelløb.

Brugeravatar
Flax_Generous
Indlæg: 4454
Tilmeldt: tors jun 14, 2007 4:46 am
Geografisk sted: København
Har takket: 607 gange
Blevet takket: 510 gange

Re: Cykling

Indlæg af Flax_Generous »

Fuck Terpstra, men to danskere i top 4 er jo vanvittigt. Mads Pedersen er for vild.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Flax_Generous skrev:Fuck Terpstra, men to danskere i top 4 er jo vanvittigt. Mads Pedersen er for vild.
Hvis Mads P havde haft lige lidt mere erfaring og forkromet overblik, kunne han have vundet både Dwars door Vlaanderen og De Ronde. I Dwars door Vlaanderen er det et dumt angreb han laver, med en kilometers penge tilbage. Især fordi han får åbnet et lille hul, og viser at hans acceleration stadig er enorm. Hvis han havde sparet de kræfter, tror jeg godt han kunne have vundet spurten. I De Ronde er det helt åndssvagt, at han ikke kører med García Cortina og Devriendt da de angriber. Han brugte alt for mange kræfter på at lukke det hul. Men stadig to enormt flotte præstationer, der viser at hans motor er latterligt stor. Valgren kommer også til at vinde flere klassikere i sin karriere. Det er jeg sikker på, med den udholdenhed han har. Ligesom med Alexander Kristoff, så bliver han kun bedre når de 200 kilometer først er rundet.

Nu er der i øvrigt Baskerlandet rundt. Et evigt underholdende cykelløb, med rigtig mange, rigtig stejle stigninger og som regel en tilsvarende mængde angreb. Alaphilippe og Roglic er kommet flyvende fra start, og er blevet henholdsvis etter og toer på begge af de første to etaper. Roglic har virkelig udviklet sig helt vanvittigt imponerede de sidste par år. Alaphilippe ligner med sin nuværende form umiddelbart den bedste udfordrer til Valverde på Mur de Huy. Især fordi Dylan Teuns ikke kører så godt, som jeg havde håbet og forventet. Roglic ligner umiddelbart et godt bud på en samlet vinder. Han kører ligeså hurtigt opad som Landa og Quintana på den type stigninger der er i Baskerlandet, og han kommer formentlig til at sætte dem alle til vægs på den flade enkeltstart i overmorgen.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Roglic snuppede endnu en podieplacering i Baskerlandet i går. Tre andenpladser og en førsteplads på de første fem etaper. Det er godt nok imponerende. I dag køres den sidste etape og Roglic har et pænt forspring.

Og i morgen er det Paris-Roubaix! I går kunne man se i Groupama-FDJ's reconvideo, at pavéerne så ret mudrede og våde ud. Vejrudsigten ser dog ikke slem ud. Måske et par byger, men generelt varmt vejr, hvor solen endda kommer til at kigge lidt frem. Jeg har rigtig store forventninger til særligt fire ryttere. Stuyven, Sagan, Stybar og Vanmarcke.

Stuyven er blevet bedre år for år i Paris-Roubaix, og i år har han været fænomenalt kørende i løbet af foråret. Han har lige manglet det sidste, for rent faktisk at vinde, men i Omloop het Nieuwsblad, Milano-San Remo, E3 Harelbeke, Gent-Wevelgem, Dwars door Vlaanderen og De Ronde van Vlaanderen er han sluttet i top 10. I alle løbene. Det er en vanvittig imponerende præstation i sig selv, og sidste år blev han 4'er i Roubaix.

Sagan har, udover E3, også set godt ud i år og har endda slået mig som en, der kørte ret konservativt og sparede en del på kræfterne. Jeg tror Roubaix har været hans helt, helt, helt store mål her i foråret, og jeg tror at han bevidst har sparet på kræfterne i nogle af de andre løb.

Stybar gør det næsten altid godt i Roubaix. I tre af de sidste fire udgaver er han sluttet i top fem, hvor han to gange er blevet nummer to. Også han har set virkelig godt ud her i løbet af foråret, med gode præstation i Strade Bianche, E3, Gent-Wevelgem, Dwars door Vlaanderen og De Ronde. Stybar har det klart stærkeste hold at støtte sig på, men til gengæld har Quick-Step formentlig ikke nogen egentlig kaptajn, og hvis de har, er det sandsynligvis enten Terpstra eller Gilbert. Det kan måske også betyde, at Stybar får lidt frie hænder, og det er slet ikke utænkeligt, at han kan få lov at køre væk fra favoritgruppen, fordi de også skal tænke på alle de andre Quick-Step ryttere.

Vanmarcke er vel en af de allerstærkeste brostensryttere i verden, hvis ikke den absolut stærkeste. Han er bare ikke særlig god, for at sige det pænt, til at disponere sine kræfter. Han spilder dem simpelthen gang på gang. Men! Alligevel er han kørt i top fem i tre af sine sidste fire Paris-Roubaix deltagelser, og her i foråret er han blevet 3'er i Omloop og 3'er i Dwars door Vlaanderen, så formen er helt bestemt på plads.

Men derudover er der selvfølgelig også the usual suspects at holde øje med. Greg van Avermaet, Niki Terpstra, Arnaud Démare, Alexander Kristoff, John Degenkolb, osv. Udover Terpstra og Démare er der dog ingen af dem, der for alvor har levet op til forventningerne i denne sæson. Særligt Degenkolb og Kristoff har jo skuffet enormt igen og igen, og van Avermaet har set betydeligt svagere ud, end han har gjort i en del år. Gilbert er dog absolut også et spændende bud. Det er dog hans kun andet Paris-Roubaix, og det første kørte han for 11 år siden.

Sidst er der alle de unge løver. Cort, Moscon, Lampaert, van Aert, Mads P, Groenewegen. De kan selvfølgelig gøre det. Det kan lad sig gøre for dem alle at vinde. Men jeg tror bare, at erfaringen, alderen og den der råstyrke, der opbygges henover en karriere, er alfa og omega i Roubaix, og derfor tror jeg mere på en rytter som Stybar end på nogen af de yngre.

Stybar eller Sagan vinder. Forhåbentlig! Mads P eller Cort ender i top 10.

Xavi6Smede
Indlæg: 1436
Tilmeldt: tirs dec 23, 2014 8:02 pm
Har takket: 53 gange
Blevet takket: 135 gange

Re: Cykling

Indlæg af Xavi6Smede »

Det er så spændende hvad Roglic talent rækker til. Han blev ganske vist sat i dag, men han var også med i et voldsomt styrt efter 3 km, og brugte mange kræfter på at komme tilbage.
Og så det fedt med noget succes til Mas, der forhåbentlig bliver Spaniens nye etapeløbsstjerne. Ham har jeg været vild med, siden hans flotte gestus til Contador i sidste Vuelta.

Angående Roubaix, så har jeg Stybar som stor personlig favorit. Han går lidt under radaren pga. hans manglende topresultater, men han har været super kørende hele foråret. Foreløbigt har der ikke været nogen supermand, og uden det kan jeg ikke se hvem der skal snyde Quick Step.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

For helvede da også ... :sad:

Brugeravatar
Flax_Generous
Indlæg: 4454
Tilmeldt: tors jun 14, 2007 4:46 am
Geografisk sted: København
Har takket: 607 gange
Blevet takket: 510 gange

Re: Cykling

Indlæg af Flax_Generous »

Ja, det var trist at se. Det kan virkelig være et forfærdeligt løb.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Det lignede et klassisk brækket kraveben. Skidt med såret på knæet, det var bare en slem hudafskrabning, men den der måde, han sidder og holder sit håndled på. Det er bare symptomet over alle symptomer på et brække kraveben. Og det er virkelig skidt, for sæsonens helt store mål for Mads er jo Giro d'Italia, hvor han efter planen skal have sin Grand Tour debut ...

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 8 gæster