Nej. Det er simpelthen ikke uheldigt, når du kun formår at score på 5,6% af dine afslutninger over en periode på over to måneder. Ikke engang selvom du rammer stolpen 7 gange, som Messi har gjort i den periode. Selv hvis de samtlige af de 7 stolpeskud går i mål, ville hans scoringsrate være 5 procentpoint lavere end hans gennemsnit de sidste 8 år. 15,5% ville ikke være nogen direkte dårlig scoringsrate, men efter Messis egne standarder er det skidt. 5,6% er skidt efter alle tænkelige standarder. Jeg synes ikke, at han er uheldig med sine afslutninger. Jeg synes, at han afslutter direkte dårligt for tiden.Zeus skrev:Jeeez du er negativ. Han scorede et fremragende mål i sidste uge. Han har ramt træværket 10 gange i denne sæson, det er ofte rent uheld. Af og til tilsmiler heldet dig bare ikke, men hvem ville det undre hvis han lavede et par stykker på Bernabeu?Blaugrana92 skrev:Messi er direkte dårlig foran mål. Han er overhovedet ikke skarpere end Ronaldo i denne sæson. Det er virkelig, virkelig skidt, det han leverer for tiden. Det er klart det ringeste, jeg har set ham levere over en to måneders periode i de seneste 10 år.
Jeg ved i øvrigt ikke, hvordan målet i sidste uge var fremragende. Jo, det var et flot træk han tog, da han satte de to forsvarsspillere, men afslutningen var i en ekstremt simpel situation og position, hvor jeg også ville forvente at Vermaelen kunne score. Jeg beklager mig altså ikke over Messis driblinger, over hans spilforståelse, hans positionering eller hans evne til at skabe chancer. Jeg beklager mig over hans præsteren i afslutningsmomentet. Den har været direkte ringe de sidste to måneder. Ganske enkelt.