JonasV skrev:Jeg kan slet ikke mande mig op til at få hørt den Nick Cave-plade. Man bliver en vatnisse af at blive far.
Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Det minder mig lidt om David Bowie's album i den forstand, at det er umuligt at lytte til albummet uden at lade sig påvirke at de kontekstuelle omstændigheder. I dette tilfælde er det så tragisk, at det kan være svært at lytte albummet til ende. Dette er et stykke af teksten fra første sang på albummet. Så er scenen ligesom sat.
You fell from the sky
Crash landed in a field
Near the river Adur
Flowers spring from the ground
Lambs burst from the wombs of their mothers
In a hole beneath the bridge
She convalesce, she fashioned masks of clay and twigs
You cried beneath the dripping trees
Ghost song lodged in the throat of a mermaid
With my voice
I am calling you
Touché Amorés album behandler i øvrigt forsangeres mor, der døde af kræft. Det er stærke sager. Temamæssigt lidt i stil med Sufjans seneste album. Her er afslutningsnummeret fra den nye plade. Det er satme godt. https://www.youtube.com/watch?v=-LkMrraYCWg
Jeg er nødt til at tage mig sammen og få hørt den Cave-plade. Det er jo bare musik. Gulp.
Og ja, Blackstar er godt nok også en krads omgang, omstændighederne taget i betragtning. Jeg er helt paf over at han bare har været i stand til at se sin nært forestående død i øjnene og skrive + indspille en mesterlig plade om det. Specielt sidste skæring på pladen får altid skovlen under mig. Bare titlen; 'I Can't Give Everything Away'.
Stærkt! Jeg så dem i Vega sidst de var i Danmark, og det var virkelig godt. Jeg er dog splittet mht den nye plade. Men den bliver bedre og bedre for hvert lyt.
Vi skal ikke have Fnat lus lopper knuper adis eller grises til af andre folk de skal og bare lade jeg være i fred og ro for eller døder de lige på stedet med et af min fætter Klaus S Jensen skydevåben det er ikke for sjov det er skam meget alvorlig mendt
Hey! Er jeg den eneste herinde som ikke kan få armene ned efter Danny Browns album 'Atrocity Exhibition'?
Jeg kalder den allerede nu! Årets hiphop-udgivelse! :D
Overvej lige et beat og en produktion Danny rapper over her:
Danny Brown er helt vanvittig dygtig, men også meget krævende, hvis man ikke er vant til hans unikke flow eller hans helt vanvittige beats. Har set ham kalde det for prog-rap, hvilket nok er en meget fin beskrivelse af hans musik.
Det er nok ikke en jeg ville lytte til, hvis jeg ikke var særlig meget til hip-hop. Fik du egentlig lyttet til Kendrick Lamars seneste? Det er nok umiddelbart mere et album jeg kunne forestille mig du kunne lide. At lytte til Danny Brown er en kaotisk, skizofren og utilregnelig oplevelse. Omend jeg for alt i verden ikke ville være foruden. :)
Banks har jeg ikke fået lyttet til? Kan du anbefale en sang?
Atrocity Exhibition er suverænt. Det er sådan det ville lyde hvis Joy Division lavede hiphop. Jeg er også tilbøjelig til at kalde det årets hiphopudgivelse (honorable mentions til hookmaskinerne Rae Sremmurd, Young Thug og Kanye).
