JonasV skrev:Peps Barca virker på mig som en meget mere holistisk størrelse. Det kan godt være at midtbanen var den kæde der blev accentueret og fungerede som maskinrum, men det er godt nok svært at skrive et angreb med Messi/Eto'o/Henry/Villa m.fl. ud af ligningen. De spillede umiddelbart en større rolle en Ini og Rak gør nu. Og ja, midtbanen har flere defensive pligter end dengang, men der er måske også en vægtning man kan stille spørgsmålstegn ved. Hvorfor ikke udligne mere, så angriberne er mere aggressive i genpresset og midtbanen får plads til at kreere mere? Jeg synes vi maler os selv op i en krog, taktisk, og savner en fornemmelse af overordnet sammenhæng.
Men det er jo præcist det du gør med Rak og Ini når du skriver at de ikke spiller en særlig stor rolle? De spiller en kæmpe rolle på dette hold og er fuldstændigt uvurderlige. Men som Eto'o, Henry og Villa så er deres opgaver nu mere sat op på tiden uden bold end med. Eto'o, Henry og Villa (og pedro) var fremragende til at presse, skabe bredde, løbe dybt osv hvilket gav midtbanen (messi tilhørte midten som falsk 9'er) plads og spillere at ramme. Det er det samme vi ser vores midtbane gøre nu.
Og jeg kan sagtens fortælle dig hvorfor man ikke giver angriberne flere defensive pligter. Man vil holde dem friske. Det er ret simpelt. Hvis Messi og Ney skulle fungerer som Henry og Villa så skulle de løbe meget mere uden bold end med. Dette ønsker man ikke da hele offensiven er lagt op på at de skal skabe.
For mig at se handler det her om spillestil mere end noget andet. Vi er mere direkte nu og det er folk utilfredse med da hele romantikken omkring Pep stadig kører på fuld tryk. Man vil stadig have tiki takaen og spillet på midtbanen men hvis man spillede på den måde så ville det udover at kræve mere løbearbejde af vores offensiv også fjerne den plads som de nyder så godt af.
Og jo skarpheden er da i den grad væk. Suarez, Messi og Ney har været virkelig uskarpe og hvis Messi f.eks. havde scoret på de chancer som han normalt scorer på mod real soc så havde vi vundet uden de store problemer.