spegepolse skrev:kklaus skrev:spegepolse skrev:Hvordan kan nogen mene at dommeren havde en dårlig dag? Begge hold lavede så meget skuespil at det gjorde ondt at se på. Classico er klart den kamp med mest film. Den dag der ikke er skuespil kan i svine dommeren til hvis han har en dårlig kamp
Fordi han dømte dårligt.
Svært at dømmer ikke-dårligt når spillerne smider sig i over 50 % af duellerne. Men dommeren skal altså være en slags overmenneske ifølge dig
Nej, dommeren behøver ikke være et slags overmenneske for at levere en godkendt præstation. Jeg skal dog gerne indrømme, at jeg er en kende forudindtaget, når det gælder Mateu Lahoz. Han irriterer mig generelt, hver gang vi har ham. Man hører tit kommentatorer snakke om, hvordan har holder en mere international linje, i forhold til andre spanske dommere, men det er altså en gang sludder. Ikke at give de små frispark er ikke at dømme internationalt, det er at dømme forkert. Når en spiller river i trøjen for at stoppe en modspiller, så er det et frispark. Selvom en spiller kun lige rammer en modstander, der er på vej forbi, så er det et frispark. Når man skubber en modspiller i ryggen, så er det et frispark.
Det er fint han ikke giver frispark hver gang en spiller stopper op og slår ud med armene. Det er fint, at alle nærkampssituationer ikke ender med et frispark. Nogle spanske dommere har en tendens til at dømme sådan, og i den forstand er det da rigtigt nok, at Mateu Lahoz dømmer mere internationalt, jeg synes bare ofte han rammer skævt med sin linje og ender med en del false negatives.
Det største problem, som jeg ser det, er dog, at når nu han ofte undlader at dømme de mindre frispark, så kaster han rundt med gule kort ved andre mere eller mindre tilfældige frispark - og samtidigt fuldstændigt overser ganske betydelige forseelser.
Jeg medgiver gerne, at El Clasico er sværere at dømme end en gennemsnits ligakamp, men som nævnt tidligere, så er dagens præstation, som jeg ser det, ikke en undtagelse i forhold til hans normale niveau, men snarere et billede på, hvordan han generelt dømmer. Han scorer dog lidt bonuspoint ved at give et (helt korrekt) gult kort til Ronaldo for film. Man ser alt for ofte at dommeren ikke tør straffe den slags. Og nu hvor du selv var inde på det med skuespil, så synes jeg her, det er væsentligt at skælne i mellem det at overspille i situationer, hvor der faktisk er frispark og så det at smide sig helt uden grund.
Beklager det blev lidt langt, men nu var min oprindelige kommentar en kende kortfattet, så nu blev det lige den lange version.