Luis "Lucho" Enrique

[Quaresma]

Åhhh, tak for du mindede mig om historiens bedste track

phpBB [video]

[Huddi]

Luis Enrique at the sports centre today

En lidt anden type end Tata, vi får ved roret.

[Brombi]

Er han damp eller hvad?

Luis Enrique at the training centre, today and yesterday

[emo]

Hahahahahaha !

[FCBarcelonaChr]

Haha! Han er for nice!

[Kubala]

Han har en psykolog tilknyttet trænerstaben; noget med at psykologen er tilknyttet ham personligt, ikke andre. Måske han er lidt småskør...

[FCBarcelonaChr]

Så længe det er skør på en god måde!

[Kubala]

Så længe det er skør på en god måde!

Hehe.. ja.

[j´♥ le foot]

-
Puyol om Luis Enrique: En venlig hånd i omklædningsrummet

--Uddrag af Puyols bog ” Mi Partido” = ”Min Kamp” kilden: .----

”Så dårligt jeg syntes om den da jeg spillede hos Real Madrid, og nu elsker jeg den som havde det været en bror”. Luis Enrique er en af disse personer der overrasker. Til at starte med sætter han sig i respekt og holder afstand. Mens du lærer ham at kende, bliver du klar over hvor supergod han er. At han under billedet af en hård banan har et enormt hjerte som gør sig de største anstrengelser for at give en ven en håndsrækning. Vi har gået godt i spænd med hinanden, fra da hans virkelige væremåde gik op for mig.

I lang tid har vi delt værelse på holdets rejser og træningslejrer, og vi forstår hinanden til fuldkommenhed. Men det er sandt at vi ved mere end en lejlighed har været så sure på hinanden, at vi ikke engang har talt sammen. Dette sker når jeg vinder over ham, når vi sidder ved bordet og spiller. Desværre for ham sker det alt for tit. Så kan man ikke sige noget til ham. Så lader jeg ham i fred et øjeblik, blot for at han kan slappe af og tage det lidt med ro. Bagefter taler vi sammen igen som om intet var hændt, selvom jeg ved at han vil have revanche når førstkommende mulighed byder sig. Hans vindermentalitet afspejler sig ikke kun på banen, men også i disse uskyldige spil.

Udenfor kridtstregerne er han som indenfor. Og det er en garanti for ethvert hold. Det er en fordel at kunne regne med en spiller med denne karakter, for han smitter resten af holdet med sin galskab og sin kamplyst. Desuden har Luis Enrique en dyd der er meget vigtig som fodboldspiller. Han kan lave mål. Kombinationen af disse to elementer gør ham til den spiller med mest karisma samt den tilhængerne sætter mest pris på.

Den dag han i kampen mod Inter på Camp Nou kom tilbage efter at være kommet sig over sin skade, blev han mødt af stort bifald. Jeg advarede ham på værelset i træningslejren om hvad der ville ske. Jeg havde en forudanelse, og jeg sagde til ham: ”De vil hylde dig, og du vil score et mål”. Han grinede af mig og sagde at det ikke ville ske. Under tiden tager man fejl og andre gange får man ret. Denne gang fik jeg ret. Det glædede mig at have vundet den lille strid, men først og fremmest glædede det mig atter at se ham på banen og høre publikums applaus, mens han kom ind på Javier Saviolas plads. Luis Enrique oplevede samme behagelige følelse som den Abelardo oplevede for nogle sæsoner siden ved at komme tilbage efter at have været skadet i lang tid. Tilhængerne udviser medfølelse når det går dårligt for en spiller, og bagefter belønner de hans anstrengelse med bifald.

Tilhængerne havde savnet ham hele tiden mens han var skadet. Også jeg. Særligt i træningslejrene og under kampene. Men ikke i omklædningsrummet. Jeg vil afsløre en detalje som viser at Luis Enrique trods sin skade altid var der for holdet uden at offentligheden vidste det. Nederlaget mod Sevilla på Camp Nou (0-3) betød en meget alvorlig institutionel- og sportslig krise. Tilhængerne tog lommetørklæderne frem på tribunerne for at udvise uenighed i det der skete i klubbens forskellige organer. For nogle tilhængere var det ikke nok med lommetørklæderne, og de smed ting mod præsidentlogen og angreb adskillige journalister. Der var en ophidset stemning. Denne dag var Luis Enrique ikke på stadion, fordi han i Valladolid skulle mødes med en fysioterapeut som han havde tillid til, så han kunne komme sig over sin skade. Efter denne kamp havde præsident Joan Gaspart et møde med træner Louis van Gaal og med hele holdet. Det var et vanskeligt tidspunkt, for uden Luis Enrique og med Cocü skadet var jeg anfører, og jeg burde påtage mig dette ansvar som frem til dette øjeblik aldrig havde tilkommet mig.
Præsidenten tog ingen drastisk beslutning, for holdet var på trænerens side. Luis Enrique ringede til mig minutter efter dette møde af interesse for hvad der var sket. Jeg forklarede ham det punkt for punk, og han gjorde sin mening klar for mig. Den interesserede mig, for den kunne være en stor hjælp den følgende dag som også ville være vanskelig. Luis Enrique blev klar over hvor alvorlig situationen var, satte sig ind i en lejet bil og kørte hele natten for at være tilstede kl. 9 om morgenen den næste dag i Barcelona. Uden at have sovet sluttede han sig til gruppen som en til for at forsøge at finde løsningen på krisen. Denne mandag var der flere møder i omklædningsrummet, vi traf beslutninger og hans tilstedeværelse var meget positiv. Joan Gaspart spurgte os om vi ønskede at få Van Gaal fjernet; et valg som vi spillere efter min mening ikke burde tage. Luis Enrique gjorde i dette øjeblik stort brug af sin erfaring. Han blev påvirket som vi alle blev påvirket, og det var godt for os at han var hos os, for vi så endnu engang at vi kan stole på ham. Uden at ville det, var Luis Enrique et eksempel på hvordan en anfører skal være.

Et af Luis Enriques særlige kendetegn er at han forbereder sig som en sand professionel. Man må beundre ham. Han giver sig aldrig tid til at få vejret, for han ved at det gavner ham at forberede sig optimalt. Desuden bekymrer han sig ikke bare for sig selv men også for sine venner. Han har den anbefalelsesværdige vane at begynde at strække musklerne en halv time inden hvert træningspas. Nu gør jeg det også, for det er en måde at give træningen mere dimension på og undgå yderligere skader. Når jeg i omklædningsrummet har en doven dag, eller hvis jeg taler med en kammerat og ledes på afveje, kommer han altid for at slæbe mig med over i gymnastiksalen: ”Kom så du gamle. Det er ikke tid til at slappe af”, siger han.

Diæten er et andet af de temaer der bekymrer ham. Til hver en tid fortæller han mig hvad jeg bør spise, så min krop er bedst muligt forberedt til styrkeprøvelsen. Han læser meget om den slags, og sandheden er at han er blevet til en stor ekspert. Desuden hvis han er i tvivl om noget, går han op til lægen for at spørge ham. Han vejer sig efter hvert træningspas for at kontrollere sin krop og således at undgå overflødige gram som kan skade ham under kamp. Mig tvinger han også til at gå på vægten regelmæssigt og være forsigtig med fødevarerne jeg indtager. Han ønskede også at forkæle mig ved inden VM at købe alle de vitaminer vi ville få brug for under slutrunden. Han ville købe dem i Spanien for at forsikre sig om at de ikke indeholdt et eneste af de elementer de internationale sportsorganer har forbudt, og for at de puttede dem i små pakker der er mere praktiske at tage. Det er sandt at vi sportsfolk underkaster vore kroppe nogle intense anstrengelser, som hvis vi ikke er på vagt kan blive dyre. Luis Enrique er klar over det, og i mange år har han passet på sig selv som ingen andre.

Det forholder sig sådan at han virker som en ung fyr. Han har kontrakt til 2004, og jeg synes bestyrelsen bør tænke over at forny den. Selvom han denne sæson har været meget uheldig med skader, er han i perfekt fysisk form, og hans karakter er meget betydningsfuld for hele omklædningsrummet som stræber efter at blive mester. Luis Enrique overfører styrke til resten af holdet, og han kæmper. Han gør alt for at forsvare sine holdkammerater. Han er en af disse spillere som man altid vil have på holdet.

Jeg er så heldig at kunne nyde at være hans ven. Helt som Iván de la Peña hjalp Luis Enrique mig med min kontraktforlængelse. Hans erfaring var atter meget værdifuld i denne sag. Han forsøgte altid at få mig til at glemme spørgsmålet, så jeg kun tænkte på at spille. Han argumenterede med at det eneste våben fodboldspillere har er at spille og forsøge at gøre det så godt som muligt. Resten er konsekvenser af denne holdning: ”Lad ske det der sker”, sagde han gentagende gange til mig. Og da jeg endelig forlængede, ringede jeg til ham via telefon for at sige det til ham personligt og for at takke ham for hans anbefalinger som han havde givet mig månederne forinden.

I de seneste år har jeg været heldig på mange måder, men det der virkelig betyder noget og varer evigt er mindet om at have haft en venskabelig hånd i de vanskelige øjeblikke. Så hvis jeg skal føle mig heldig grundet noget, er det fordi jeg altid vil have en stor ven som Luis Enrique ved min side.

[Visca El Barca]

-
Puyol om Luis Enrique: En venlig hånd i omklædningsrummet

--Uddrag af Puyols bog ” Mi Partido” = ”Min Kamp” kilden: .----

”Så dårligt jeg syntes om den da jeg spillede hos Real Madrid, og nu elsker jeg den som havde det været en bror”. Luis Enrique er en af disse personer der overrasker. Til at starte med sætter han sig i respekt og holder afstand. Mens du lærer ham at kende, bliver du klar over hvor supergod han er. At han under billedet af en hård banan har et enormt hjerte som gør sig de største anstrengelser for at give en ven en håndsrækning. Vi har gået godt i spænd med hinanden, fra da hans virkelige væremåde gik op for mig.

I lang tid har vi delt værelse på holdets rejser og træningslejrer, og vi forstår hinanden til fuldkommenhed. Men det er sandt at vi ved mere end en lejlighed har været så sure på hinanden, at vi ikke engang har talt sammen. Dette sker når jeg vinder over ham, når vi sidder ved bordet og spiller. Desværre for ham sker det alt for tit. Så kan man ikke sige noget til ham. Så lader jeg ham i fred et øjeblik, blot for at han kan slappe af og tage det lidt med ro. Bagefter taler vi sammen igen som om intet var hændt, selvom jeg ved at han vil have revanche når førstkommende mulighed byder sig. Hans vindermentalitet afspejler sig ikke kun på banen, men også i disse uskyldige spil.

Udenfor kridtstregerne er han som indenfor. Og det er en garanti for ethvert hold. Det er en fordel at kunne regne med en spiller med denne karakter, for han smitter resten af holdet med sin galskab og sin kamplyst. Desuden har Luis Enrique en dyd der er meget vigtig som fodboldspiller. Han kan lave mål. Kombinationen af disse to elementer gør ham til den spiller med mest karisma samt den tilhængerne sætter mest pris på.

Den dag han i kampen mod Inter på Camp Nou kom tilbage efter at være kommet sig over sin skade, blev han mødt af stort bifald. Jeg advarede ham på værelset i træningslejren om hvad der ville ske. Jeg havde en forudanelse, og jeg sagde til ham: ”De vil hylde dig, og du vil score et mål”. Han grinede af mig og sagde at det ikke ville ske. Under tiden tager man fejl og andre gange får man ret. Denne gang fik jeg ret. Det glædede mig at have vundet den lille strid, men først og fremmest glædede det mig atter at se ham på banen og høre publikums applaus, mens han kom ind på Javier Saviolas plads. Luis Enrique oplevede samme behagelige følelse som den Abelardo oplevede for nogle sæsoner siden ved at komme tilbage efter at have været skadet i lang tid. Tilhængerne udviser medfølelse når det går dårligt for en spiller, og bagefter belønner de hans anstrengelse med bifald.

Tilhængerne havde savnet ham hele tiden mens han var skadet. Også jeg. Særligt i træningslejrene og under kampene. Men ikke i omklædningsrummet. Jeg vil afsløre en detalje som viser at Luis Enrique trods sin skade altid var der for holdet uden at offentligheden vidste det. Nederlaget mod Sevilla på Camp Nou (0-3) betød en meget alvorlig institutionel- og sportslig krise. Tilhængerne tog lommetørklæderne frem på tribunerne for at udvise uenighed i det der skete i klubbens forskellige organer. For nogle tilhængere var det ikke nok med lommetørklæderne, og de smed ting mod præsidentlogen og angreb adskillige journalister. Der var en ophidset stemning. Denne dag var Luis Enrique ikke på stadion, fordi han i Valladolid skulle mødes med en fysioterapeut som han havde tillid til, så han kunne komme sig over sin skade. Efter denne kamp havde præsident Joan Gaspart et møde med træner Louis van Gaal og med hele holdet. Det var et vanskeligt tidspunkt, for uden Luis Enrique og med Cocü skadet var jeg anfører, og jeg burde påtage mig dette ansvar som frem til dette øjeblik aldrig havde tilkommet mig.
Præsidenten tog ingen drastisk beslutning, for holdet var på trænerens side. Luis Enrique ringede til mig minutter efter dette møde af interesse for hvad der var sket. Jeg forklarede ham det punkt for punk, og han gjorde sin mening klar for mig. Den interesserede mig, for den kunne være en stor hjælp den følgende dag som også ville være vanskelig. Luis Enrique blev klar over hvor alvorlig situationen var, satte sig ind i en lejet bil og kørte hele natten for at være tilstede kl. 9 om morgenen den næste dag i Barcelona. Uden at have sovet sluttede han sig til gruppen som en til for at forsøge at finde løsningen på krisen. Denne mandag var der flere møder i omklædningsrummet, vi traf beslutninger og hans tilstedeværelse var meget positiv. Joan Gaspart spurgte os om vi ønskede at få Van Gaal fjernet; et valg som vi spillere efter min mening ikke burde tage. Luis Enrique gjorde i dette øjeblik stort brug af sin erfaring. Han blev påvirket som vi alle blev påvirket, og det var godt for os at han var hos os, for vi så endnu engang at vi kan stole på ham. Uden at ville det, var Luis Enrique et eksempel på hvordan en anfører skal være.

Et af Luis Enriques særlige kendetegn er at han forbereder sig som en sand professionel. Man må beundre ham. Han giver sig aldrig tid til at få vejret, for han ved at det gavner ham at forberede sig optimalt. Desuden bekymrer han sig ikke bare for sig selv men også for sine venner. Han har den anbefalelsesværdige vane at begynde at strække musklerne en halv time inden hvert træningspas. Nu gør jeg det også, for det er en måde at give træningen mere dimension på og undgå yderligere skader. Når jeg i omklædningsrummet har en doven dag, eller hvis jeg taler med en kammerat og ledes på afveje, kommer han altid for at slæbe mig med over i gymnastiksalen: ”Kom så du gamle. Det er ikke tid til at slappe af”, siger han.

Diæten er et andet af de temaer der bekymrer ham. Til hver en tid fortæller han mig hvad jeg bør spise, så min krop er bedst muligt forberedt til styrkeprøvelsen. Han læser meget om den slags, og sandheden er at han er blevet til en stor ekspert. Desuden hvis han er i tvivl om noget, går han op til lægen for at spørge ham. Han vejer sig efter hvert træningspas for at kontrollere sin krop og således at undgå overflødige gram som kan skade ham under kamp. Mig tvinger han også til at gå på vægten regelmæssigt og være forsigtig med fødevarerne jeg indtager. Han ønskede også at forkæle mig ved inden VM at købe alle de vitaminer vi ville få brug for under slutrunden. Han ville købe dem i Spanien for at forsikre sig om at de ikke indeholdt et eneste af de elementer de internationale sportsorganer har forbudt, og for at de puttede dem i små pakker der er mere praktiske at tage. Det er sandt at vi sportsfolk underkaster vore kroppe nogle intense anstrengelser, som hvis vi ikke er på vagt kan blive dyre. Luis Enrique er klar over det, og i mange år har han passet på sig selv som ingen andre.

Det forholder sig sådan at han virker som en ung fyr. Han har kontrakt til 2004, og jeg synes bestyrelsen bør tænke over at forny den. Selvom han denne sæson har været meget uheldig med skader, er han i perfekt fysisk form, og hans karakter er meget betydningsfuld for hele omklædningsrummet som stræber efter at blive mester. Luis Enrique overfører styrke til resten af holdet, og han kæmper. Han gør alt for at forsvare sine holdkammerater. Han er en af disse spillere som man altid vil have på holdet.

Jeg er så heldig at kunne nyde at være hans ven. Helt som Iván de la Peña hjalp Luis Enrique mig med min kontraktforlængelse. Hans erfaring var atter meget værdifuld i denne sag. Han forsøgte altid at få mig til at glemme spørgsmålet, så jeg kun tænkte på at spille. Han argumenterede med at det eneste våben fodboldspillere har er at spille og forsøge at gøre det så godt som muligt. Resten er konsekvenser af denne holdning: ”Lad ske det der sker”, sagde han gentagende gange til mig. Og da jeg endelig forlængede, ringede jeg til ham via telefon for at sige det til ham personligt og for at takke ham for hans anbefalinger som han havde givet mig månederne forinden.

I de seneste år har jeg været heldig på mange måder, men det der virkelig betyder noget og varer evigt er mindet om at have haft en venskabelig hånd i de vanskelige øjeblikke. Så hvis jeg skal føle mig heldig grundet noget, er det fordi jeg altid vil have en stor ven som Luis Enrique ved min side.

Dejlig læsning, tak for at dele teksten med os. Det første citat i teksten, hvad går det ud på? At Puyi ikke kunne lide han, da han var i Real?

[JonasV]

Er han damp eller hvad?

Luis Enrique at the training centre, today and yesterday

Haha, stærkt!

[Blaugrana92]

Spændt på at se hvad han finder på i dag.

[Quaresma]

Han hopper formentlig over et eller andet stykke metal.

[gygfo]

Lækre sneaks på det første billede

[Visca El Barca]

Der er noget alvorligt galt, han har ikke hoppet over noget idag. Jeg er bekymret.