Håndbold

Anden sport uden forbindelse til Barca

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Brugeravatar
Luis Enrique
Indlæg: 1085
Tilmeldt: fre maj 04, 2007 11:55 am
Har takket: 85 gange
Blevet takket: 105 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Luis Enrique »

211 cm Zerbe in action. Her bliver selv de bedste parader ligegyldige:

phpBB [video]

Blach
Indlæg: 543
Tilmeldt: tirs mar 10, 2009 9:48 pm
Har takket: 95 gange
Blevet takket: 23 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Blach »

Der var en som tidligere spurgte hvordan Barcelona's håndbold hold var ifht. det danske landshold. Hel kort, så vil jeg sige Barcelona er bedre.

En lidt længere analyse, der går ind i spiller til spiller, kan jeg også give:

Målmand: Sterblik og Landin er på nogenlunde samme niveau. Helt klart nr. 1 og 2 i verden, så der står holdene lige. Green og Saric, der vil jeg give Saric en lille fordel, men det giver ikke noget i det samlede billede.

Forsvar: Viran Morros-Nikola Karabatic vil jeg vægte over Rene Toft-Møllgaard/Thomsen. Sorhaindo og Nøddesbo på en back er også bedre end fx. Mikkel Hansen, dog vil jeg sige vi er lidt svækket på i hvert fald en af backerne, da Lazarov og Ruthenka ikke er så gode forsvarsspillere, mens de andre heller ikke er i toppen. Dog er fløjene, og især Tomas, rigtig gode, men det samme gælder Danmark, hvor Lindberg skiller sig ud. Dog har Danmarks venstrefløje sovet lidt i timen. Pedro Gurbindo og Mads Christiansen vil jeg vægte lige højt. Barca vinder spinkelt i forsvaret og vinder større i kontraen, da det er rigtig godt defensivt uden to strege. Karabatic er måske lige niveauet under Mikkel i kontraen, men fløjene er lidt bedre ligesom Nødde er virkelig god i kontraen, og får lov til at løbe den i Barca i modsætning til Dk. Jeg synes det ser lige ud her, for når først Dk kører kontraen, så er den skræmmende med Mikkel som styrmand og Møllgaard som anden styrmand.

Offensiven: Danmark er gode i offensiven. Barcelona er efter min mening verdens bedste. For Dk er det enten Mikkel eller Eggert som bær det hele, med 7+ mål, eller også er der flere som bærer det, men sjældent nogen på over 5-6 mål udover de to. Det vil sige, at hvis især Mikkel ikke rammer dagen eller hele holdet ikke rammer topniveau, så er Danmark lige under de aller bedste hold. Barca har kollektivet, ligesom Danmark, men så har de også lige mindst en spiller på hver position der kan komme over 6-7 mål: Juanin Garcia på venstrefløj, Ruthenka på venstreback, Karabatic på midten, Lazarov på højreback, Victor Tomas på højrefløj og Jesper Nøddesbo på stregen. Nøddesbo vil også kunne for Dk, men han får bare ikke lov af Wilbek... Her er Barca klart bedre end Dk alt i alt.

Taktisk: Offensivt såvel som defensivt synes jeg Barca har flere strenge at spille på. Hvis i vil høre det i dybere lag, så sig til, men kort er det at man kan så mere offensivt til værks i forsvaret og at man kan komme Ruthenka i en overgang m.m.

Alt i alt er Barca nummeret bedre end Dk og måske verdens bedste hold.
"Winning against Madrid is like an orgasm" Xavi Hernandez

BarçaDK

Re: Håndbold

Indlæg af BarçaDK »

Svedigt, Blach! Det er ikke let at bedømme det danske holds styrke, hvis man ser dem ca. aldrig, fordi de danske medier kan man ikke rigtig regne med, når det kommer til danske atleter i international sammenhæng.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Blaugrana92 »

Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor Nøddesbo ikke spiller en større rolle på landsholdet. Hver gang han får et par minutter, gør han det jo aldeles glimrende og så spiller han for et af de bedste klubhold i verden. Wilbek, hvorfor? Der er måske en god grund til det? Blach? Luis Enrique? Anyone?

Brombi
Indlæg: 12448
Tilmeldt: søn sep 24, 2006 2:00 am
Har takket: 13 gange
Blevet takket: 28 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Brombi »

Blaugrana92 skrev:Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor Nøddesbo ikke spiller en større rolle på landsholdet. Hver gang han får et par minutter, gør han det jo aldeles glimrende og så spiller han for et af de bedste klubhold i verden. Wilbek, hvorfor? Der er måske en god grund til det? Blach? Luis Enrique? Anyone?
Fordi Danmark i forevejen faktisk spiller rigtig godt angrebshåndbold. Et minus ved Nøddesbo er, at han ikke er specielt god i defensiven, i modsætning til Rene Toft.

Brugeravatar
Luis Enrique
Indlæg: 1085
Tilmeldt: fre maj 04, 2007 11:55 am
Har takket: 85 gange
Blevet takket: 105 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Luis Enrique »

Blach skrev: Alt i alt er Barca nummeret bedre end Dk og måske verdens bedste hold.
To ting til en fin analyse, som dog er lidt problematisk fra begyndelsen. Det er svært at sammenligne lands- og klubhold. At Sterbik og Landin klart skulle være verdens hhv. bedste og næstbedste målmand, har jeg svært ved at forstå. Sterbik lever i mine øjne højt på et ry fra for efterhånden en del år siden, desuden er han alt for meget skadet. Landin er bestemt deroppe, vel top 3, ikke mindst efter en flot EM-turnering, men før Sterbik kommer for mig både Omeyer, Alilovic og Sjöstrand. Særligt sidstnævnte er meget skræmmende for THW Kiel.

Netop THW Kiel er den anden ting. Jeg mener ikke man kan bortse fra dem som verdens allerbedste hold. Til hver eneste plads er de meget stærkt besatte. Spiller for spiller er de for mig stærkere end Barcelona - at kunne disponere over Filip Jicha, Marko Vujin, Christian Zeitz, Aron Palmarsson, Wael Jallouz m.fl. i bagkæden, hvor de to sidstnævnte formentlig er sportens to største talenter under 25, og dertil kunne veksle mellem hhv. Sigurdsson/Dominik Klein og Ekberg/Christian Sprenger på hver fløj gør dem ufatteligt stærke. Læg dertil Sjöstrand i målet. Fra næste sæson disponerer de også over Duvnjak (!)
Blaugrana92 skrev: Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor Nøddesbo ikke spiller en større rolle på landsholdet. Hver gang han får et par minutter, gør han det jo aldeles glimrende og så spiller han for et af de bedste klubhold i verden. Wilbek, hvorfor?
Skal man kritisere Wilbek for noget, er det for hans tendens til at have nærmest urokkelige billeder af spillere, samt for hans meget stærke betoning af spillet som kollektivt. Bo Spellerberg og Kasper Søndergaard er to spillere, der i mine øjne har fået alt for lang snor. De spiller temmelig ofte dårligt på landsholdet. Michael V. Knudsen kunne man med fordel - også med tanke med Nøddesbo - have afskrevet for et par år siden, i og med han er så meget skadet og præges af et vigende niveau. Wilbek synes dog at betragte dem alle som mere eller mindre uerstattelige, han rokerer meget nødigt på rollerne på holdet.

Nøddesbo har også et anstrøg af profil over sig. Højt estimeret, spiller for et meget succesfuldt klubhold. Jeg er ikke blind for den mulighed, at han så også lige har skullet arbejde ekstrahårdt for at få plads på landsholdet. Og så meget bedre end Nøddesbo er René Toft nu heller ikke. Toft bliver bedre, helt sikkert, og kan blive en rigtig forsvarsgeneral, men får stadig for mange uheldige udvisninger. Summa summarum: Knudsen kunne man passende have bedt om at indstille landsholdskarrieren i 2008, det havde klubben sikkert også bifaldt, og så var der blevet mere tid til Nøddesbo. Den tid der er, bør han dele med René Toft.

Blach
Indlæg: 543
Tilmeldt: tirs mar 10, 2009 9:48 pm
Har takket: 95 gange
Blevet takket: 23 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Blach »

@BarcaDK: Jeg ser sådan cirka alt håndbold på dansk tv, og da jeg havde penge på bet365 så jeg alle de Barca kampe som de viste. Jeg fandt ud af, at alle ChL kampe kommer på http://www.laola1.tv/en-at/ehftv/266.html, så ser skam også alle dem. Vil påstå jeg ser alle Kiels kampe, tæt på alle Paris' kampe og så ser jeg alle de Barca kampe jeg kan. Ser også en del til den danske liga, så ja...
Blaugrana92 skrev:Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor Nøddesbo ikke spiller en større rolle på landsholdet. Hver gang han får et par minutter, gør han det jo aldeles glimrende og så spiller han for et af de bedste klubhold i verden. Wilbek, hvorfor? Der er måske en god grund til det? Blach? Luis Enrique? Anyone?
Jeg vil give Luis Enrique helt ret her! Wilbek har holdt fuldt og fast i Michael V. Knudsen og så er Rene Toft altså bare ikke ligeså god som Jesper Nøddesbo rent offensivt. Knudsen har lavet mange angrebsfejl her til EM, er ikke den faste streg i sin klub mere, har længe været på vej ned ad og så er han ikke meget bedre end Nøddesbo defensivt, hvis han overhovedet er. Rene Toft fylder mere i et forsvar og er også bedre forsvarsspiller. Nøddesbo er bedre oppe i angrebet, hvor han selv trækker opmærksomhed fra 2-3 mand, han kan få bolden til hver en tid og få mål(lille overdrivelse, men tæt på at være rigtig), han er god til at gøre plads til sine medspillere og så er han altså klasse kontraspiller. Han har aldrig været den helt store forsvarsspiller, men er kommet stærkt efter det og dækker både midt og back for Barca og nu også landsholdet. Han er nomineret som en ud af 3 til at være verdens bedste streg, de to andre var Vori og Aguinagalde.
Luis Enrique skrev:
Blach skrev: Alt i alt er Barca nummeret bedre end Dk og måske verdens bedste hold.
To ting til en fin analyse, som dog er lidt problematisk fra begyndelsen. Det er svært at sammenligne lands- og klubhold. At Sterbik og Landin klart skulle være verdens hhv. bedste og næstbedste målmand, har jeg svært ved at forstå. Sterbik lever i mine øjne højt på et ry fra for efterhånden en del år siden, desuden er han alt for meget skadet. Landin er bestemt deroppe, vel top 3, ikke mindst efter en flot EM-turnering, men før Sterbik kommer for mig både Omeyer, Alilovic og Sjöstrand. Særligt sidstnævnte er meget skræmmende for THW Kiel.

Netop THW Kiel er den anden ting. Jeg mener ikke man kan bortse fra dem som verdens allerbedste hold. Til hver eneste plads er de meget stærkt besatte. Spiller for spiller er de for mig stærkere end Barcelona - at kunne disponere over Filip Jicha, Marko Vujin, Christian Zeitz, Aron Palmarsson, Wael Jallouz m.fl. i bagkæden, hvor de to sidstnævnte formentlig er sportens to største talenter under 25, og dertil kunne veksle mellem hhv. Sigurdsson/Dominik Klein og Ekberg/Christian Sprenger på hver fløj gør dem ufatteligt stærke. Læg dertil Sjöstrand i målet. Fra næste sæson disponerer de også over Duvnjak (!)
I fht. målmænd, så er det en svær debat. Ligesom i fodbold, så er det bare nemmere og se godt ud bag et godt forsvar, men dem der har de bedste forsvar har oftest også råd til den bedste målmand og så er det også målmandens skyld. En evne for en målmand, er også blevet at kunne sige hvilke skud man helst vil have og så kan forsvaret bruge mere krudt på at lukke de andre muligheder af.

Jeg mener at Landin og Sterblik er bedre end både Sjöstrand og Alilovic. Sjöstrand synes jeg stadig mangler en lille smule før han er i den absolutte top og her er det især erfaring, og jeg mener at Mathias Anderson stadig er lidt foran ham. Alilovic er mentalt meget svag, hvilket er en kæmpe ulempe. Hvis han bliver skudt bare lidt i sænk, så kan han simpelthen ikke trække sig selv op igen, og det er virkelig galt nogen gange.

Omeyer har jeg ikke set meget til på det seneste, men som han spiller imod Danmark og Spanien, så er han stadig i den absolutte top og måske bedre end Sterblik og Landin, men er ikke sikker. Landin står jo til daglig i en lidt mindre klub, Rhein Neckar Löwen, og gør det fremragende. Sterblik synes jeg stadig har sin evne til fuldstændig at lukke af, men han har også altid gode forsvar foran sig, både Spanien og Barca. Dog igen, det er svært at vurdere hvem der er bedst inde i målet, men vil sige at Sterblik og Landin er så højt oppe at forskellen ikke er hvem af de to der står for ens hold.

THW Kiel har du ret i er fantastisk gode. Jeg synes deres forsvar er verdens bedste, både deres stærke 6-0 med Rene Toft-Weincek, men også der 3-2-1 med Jicha på toppen! Dog er Barca's offensiv lige nummeret bedre, Kiel er bedre på VF med Gudjon Valur, så er Filip Jicha og Ruthenka nogenlunde på samme niveau, resten af pladserne er Barca bedre på. Det er de to absolut bedste hold, og ja Kiel bliver endnu mere skræmmende næste år!! Duvnjak og Jakobsson, avavav! Og så forhåbentligt Palmarson og Lauge uden skader, Lauge og Jallouz spillet ind og 2 spillere til hver plads. Jeg glæder mig dog til dette års final 4! Tror Barca vinder...
"Winning against Madrid is like an orgasm" Xavi Hernandez

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Blaugrana92 »

Blach skrev:Han er nomineret som en ud af 3 til at være verdens bedste streg, de to andre var Vori og Aguinagalde.
Hvad med Cédric Sorhaindo? Han plejer måske ikke at være ligeså stærkt spillende som han var i finalen? Apropos Sorhaindo så er det i øvrigt tosset nok, at man kan være 1.93 og så veje over 100 kg. Så er man altså en stor knægt.

Jeg burde egentlig begynde at se nogle flere kampe med Barcelona. Bare for at se noget mere sport, for det føler jeg sgu ikke rigtigt at jeg gør ... eller noget.

Blach
Indlæg: 543
Tilmeldt: tirs mar 10, 2009 9:48 pm
Har takket: 95 gange
Blevet takket: 23 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Blach »

Blaugrana92 skrev:
Blach skrev:Han er nomineret som en ud af 3 til at være verdens bedste streg, de to andre var Vori og Aguinagalde.
Hvad med Cédric Sorhaindo? Han plejer måske ikke at være ligeså stærkt spillende som han var i finalen? Apropos Sorhaindo så er det i øvrigt tosset nok, at man kan være 1.93 og så veje over 100 kg. Så er man altså en stor knægt.

Jeg burde egentlig begynde at se nogle flere kampe med Barcelona. Bare for at se noget mere sport, for det føler jeg sgu ikke rigtigt at jeg gør ... eller noget.
Altså ifølge http://www.handball-planet.com/worlds-b ... ayer-2013/ er Nødde nr. 3 i verden, og han var 9 %-point af stemmerne fra nr. 1. Og vil godt give ret i, at Sorhaindo så bedre ud i finalen, men det har noget med faktorer at gøre: hans træner og hold bruger ham mere effektivt, Nødde stod over for et stærkere forsvar og alligevel tror jeg at Nøddesbo eksekvere alt hvad han får. Dog er Sorhaindo altså også en fremragende streg, og jeg vil sige at hvis vi ikke mistede Albert Rocas og Magnus Jernemyr i sommers, så vil vi have den måske bredeste trup.

I forhold til det med højde og vægt, så finder du meget få håndboldspillere som ikke vejer på den gode side af 90 idag, pånær fløjene selvfølgelig. Lukas Karlsson er et af de få eksempler... Læste fornyligt en ret fed artikel om hvordan fysikken for målmænd har ændret sig, hvor nogle tidligere målmænd er inde og fortælle, hvis det har interesse kan jeg godt finde den?
"Winning against Madrid is like an orgasm" Xavi Hernandez

BarçaDK

Re: Håndbold

Indlæg af BarçaDK »

Blach skrev:@BarcaDK: Jeg ser sådan cirka alt håndbold på dansk tv, og da jeg havde penge på bet365 så jeg alle de Barca kampe som de viste. Jeg fandt ud af, at alle ChL kampe kommer på http://www.laola1.tv/en-at/ehftv/266.html, så ser skam også alle dem. Vil påstå jeg ser alle Kiels kampe, tæt på alle Paris' kampe og så ser jeg alle de Barca kampe jeg kan. Ser også en del til den danske liga, så ja...
Altså, jeg tror på dig. Jeg mente, at jeg intet håndbold ser bortset fra Barça ind i mellem. ;)

Blach
Indlæg: 543
Tilmeldt: tirs mar 10, 2009 9:48 pm
Har takket: 95 gange
Blevet takket: 23 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Blach »

BarçaDK skrev:
Blach skrev:@BarcaDK: Jeg ser sådan cirka alt håndbold på dansk tv, og da jeg havde penge på bet365 så jeg alle de Barca kampe som de viste. Jeg fandt ud af, at alle ChL kampe kommer på http://www.laola1.tv/en-at/ehftv/266.html, så ser skam også alle dem. Vil påstå jeg ser alle Kiels kampe, tæt på alle Paris' kampe og så ser jeg alle de Barca kampe jeg kan. Ser også en del til den danske liga, så ja...
Altså, jeg tror på dig. Jeg mente, at jeg intet håndbold ser bortset fra Barça ind i mellem. ;)
Det var nu også bare for at sige at jeg ikke gik ud fra diverse medier... Som du siger, de kan squ godt lige overvurdere danskerne nogengange. De skal dog have ros her til EM, hvor de med enkelte udsving har været nogenlunde kritisk over for landsholdet. Dog ikke topkritiske, men heller ikke helt væk som de ofte er. ;-)
"Winning against Madrid is like an orgasm" Xavi Hernandez

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Blaugrana92 »

Blach skrev:Altså ifølge http://www.handball-planet.com/worlds-b ... ayer-2013/ er Nødde nr. 3 i verden, og han var 9 %-point af stemmerne fra nr. 1. Og vil godt give ret i, at Sorhaindo så bedre ud i finalen, men det har noget med faktorer at gøre: hans træner og hold bruger ham mere effektivt, Nødde stod over for et stærkere forsvar og alligevel tror jeg at Nøddesbo eksekvere alt hvad han får. Dog er Sorhaindo altså også en fremragende streg, og jeg vil sige at hvis vi ikke mistede Albert Rocas og Magnus Jernemyr i sommers, så vil vi have den måske bredeste trup.

I forhold til det med højde og vægt, så finder du meget få håndboldspillere som ikke vejer på den gode side af 90 idag, pånær fløjene selvfølgelig. Lukas Karlsson er et af de få eksempler... Læste fornyligt en ret fed artikel om hvordan fysikken for målmænd har ændret sig, hvor nogle tidligere målmænd er inde og fortælle, hvis det har interesse kan jeg godt finde den?
Nå, men nu mente jeg ikke så meget Nøddesbo vs. Sorhaindo i finalen, men hentydede bare mere til hvordan Sorhaindo's niveau sådan helt generelt er? Spiller han normalt ligeså godt som han gjorde i finalen eller?

Ja, jeg ved godt at de fleste håndboldspillere efterhånden er nogle ordentlige brød, men Sorhaindo ser bare exceptionelt stor og bred ud. Ham og Mads Mensah. Du må skam gerne linke til den artikel der. Altid spændende at læse om hvad det fysisk kræver at begå sig i diverse sportsgrene.

Brugeravatar
Luis Enrique
Indlæg: 1085
Tilmeldt: fre maj 04, 2007 11:55 am
Har takket: 85 gange
Blevet takket: 105 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Luis Enrique »

Blaugrana92 skrev: Nå, men nu mente jeg ikke så meget Nøddesbo vs. Sorhaindo i finalen, men hentydede bare mere til hvordan Sorhaindo's niveau sådan helt generelt er? Spiller han normalt ligeså godt som han gjorde i finalen eller?
Sorhaindos helt store styrke er - lige som mange andre af de franske spillere - det mentale fokus. Hans bundniveau er meget højt og han falder stort set aldrig ud af en kamp. Modsat mange andre hold, stort set dem alle, er interne skænderier meget sjældne på det franske hold. Holdet fungerer som en enhed, deres træner Onesta er meget erfaren og spillerne har været i så mange afgørende kampe, at de er meget svære at knække. Læg mærke til - lige som det svenske hold i sin tid, da de var på toppen - at deres timeout er organiserede på den måde, at spillerne i stor stil selv kan tale sig frem til en løsning. Onesta råber aldrig af dem, heller ikke selvom de er nogle mål bagud, eller selvom de skal vende en kamp de sidste fem minutter. I parentes tror jeg dog stadig, at perioden med nærmest kontinuerlige medaljer til Frankrig lakker mod enden. Der er for mange pladser at besætte med nye spillere, der er tale om en talstærk generation der skal erstattes indenfor nogle få år.

Vedr. fysikken er tendensen gået en anelse væk fra de helt store brød. Spillerne er groft sagt blevet 5-10 cm lavere, men også 5-10 pct. mere dynamiske og hurtige. Tyskland spillede f.eks. i nogle år, hvor de i øvrigt også var svært gode til at nøjes med sølvmedaljer, med en må man sige temmelig tung midterforsvarsblok, hvor førnævnte Zerbe (211 cm) blev suppleret af forsvarsgeneralen Klaus-Dieter Petersen (sølle 198 cm), jætten Mark Dragunski (214 cm og 126 kg) og blandt førstereserverne fandtes f.eks. Jan-Olaf Immel (203 cm). De folk dækkede ikke op med luskede svinestreger, jo, det gjorde de også, men fortrinsvis med tørre tæsk. De fik en masse to-minutters udvisninger, og var indiskutabelt medvirkende til, at administrationen af en række regler er blevet og bliver strammet. Derfor er forsvaret blevet mere teknisk og dynamisk, og her er en både mentalt og tilpas stærk mand som Sorhaindo god, både i forsvar og angreb.

Brugeravatar
Jurij
Indlæg: 894
Tilmeldt: man feb 01, 2010 7:14 pm
Geografisk sted: Århus
Har takket: 157 gange
Blevet takket: 24 gange

Re: Håndbold

Indlæg af Jurij »

Genopbygning status: færdig.

Brugeravatar
Lopezzz
Indlæg: 15015
Tilmeldt: tirs aug 22, 2006 2:00 pm
Geografisk sted: Babylon
Har takket: 1687 gange
Blevet takket: 1124 gange
Kontakt:

Re: Håndbold

Indlæg af Lopezzz »

Kom så Danmark!
MDCCCXCIX

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 34 gæster