Flax_Generous skrev:Visca El Barca skrev:Det interessante er, at dommeren faktisk har et gult kort trukket op, men ombestemmer sig og giver ham et korrekt rødt. Hvorfor mon han skifter mening? Skyldes det måske Neymars reaktion? Hvis ja, er det helt fair, et gult havde været latterlig i den situation.
Det er svært at vide, hvad dommeren tænker. Men lad os da bare antage, at Neymars overreaktion får ham til at smide Brown ud. Det gør ifølge dig Neymars overreaktion "fair." Man må med andre ord gerne simulere en skade, selvom det ikke er tilladt i reglerne (
s. 49), hvis en modstander har forsøgt at begå en svinestreg.
Problemet er bare, at den logik ikke holder. At tage sagen i egen hånd og foretage en uretmæssig handling for at rette en anden uretmæssig handling hjælper ikke på lang sigt. Hvis man vitterlig ønsker at komme det svinske spil til livs (og film og skuespil) bør man først og fremmest argumentere for bedre hjælp til dommerne, f.eks. flere dommere på banen, mulighed for retrospektive straffe og måske endda benyttelse af videoteknologi. Samtidig bør man fordømme ethvert forsøg på at snyde, hvad enten det er svinsk spil eller film. Det er det eneste, der kan skabe klare linjer og en sport uden alle de her episoder.
Jeg spørger igen, hvad skal man så gøre? Flere dommere hjælper tydeligvis ikke, man har to dommere bag målet, men de dømmer ikke de mest klare straffespark eller forseelser begået lige foran deres øjne. Jeg går tilbage til Gary Nevilles argument, hvis Neymar havde undladt at reagere sådan og gøre dommeren opmærksom på det, så havde dommeren givet det gule kort, som han havde i hånden. Det havde været endnu en forkert kendelse den aften, hvilket er under al kritik.
Neymar simulerer ikke noget, han bliver faktisk ramt. Du, som ser det på TV, er så af den overbevisning, at det ikke har gjort ondt på Neymar, eller bør ikke gøre ondt på ham. Den holdning har jeg ikke så meget tilovers for. Vi ser jo på ugentlig basis, at Leo Messi ikke får de frispark og straffespark der bliver begået mod ham, netop fordi han står oprejst og hverken lader sig falde til jorden efter kontakt eller overdrive. Det er tydeligt, at der ikke er en belønning for det, ligesom det også er tydeligt at det nogen gange kan hjælpe dommeren til at træffe det eneste rigtige valg, hvis man lige overdriver en smule.
Retrospektive straffe er helt klart noget jeg går ind for, men indtil det ikke er indført, kan jeg ikke se noget problem i de episoder som igår, når der rent faktisk er tale om en svinestreg og spilleren rent faktisk bliver ramt. Det kan ikke være rigtigt, at i en sådan situation skal tvivlen komme den svinske spiller tilgode. For at gøre det hele endnu mere underligt, der burde ikke være noget som helst tvivl eller diskussion for den sags skyld. Det Brown lavede er direkte rødt ifølge de love der eksisterer i fodbold, hvorfor man prøver at vende og dreje situationen er uforståeligt, synes jeg.
Som Keane sagde, Brown er selv skyld i det, og hans reaktion fortæller at han ved han har dummet sig. Der er ikke mere at diskutere.