Til Visca
Hvem der skal afgøre hvor ondt det skal gøre, ved jeg ikke. Hvis det er Fabregas' ansigtsudtryk, der skal afgøre hårdheden af din skalle, så lugter det lidt af en sygemelding til mig efterfølgende. Hvis det skal være med samme styrke som det Medel gør derimod, så tror jeg ikke, at jeg har så meget at frygte.
Forresten er jeg 195 cm, så hvis du skal nikke mig en skalle så skal du enten være en ordenlig kleppert, eller også skal du medbringe en skammel i dit fly herned
Til Ladislau
Jeg er nødt til at give dig ret. Jeg kan simpelthen ikke se en væsentlig forskel i bevægelsen af Medel's hoved og i bevægelsen af Fabregas' hoved. I hvert fald ikke i det klip, jeg linkede til eller i andre klip, jeg har set. Hvis du kender til et klip, hvor det er tydeligt, så må du meget gerne linke det.
Som jeg læser dit indlæg, så mener du, at det er en omsonst disciplin at gradbøje forseelser. Skal det forståes sådan, at alle forseelser er lige slemme? Det tror jeg ikke, at du mener, så jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad du så mener. Hvorfor må man ikke mene, at den ene slags film kan være værre end den anden? Og med "den anden" så mener jeg jo selvfølgelig ikke bare film ala di Maria og Pepe. Men også film ala alle mulige andre spillere som ikke spiller for Real Madrid. Måtte jeg hellere lige sige inden jeg får skudt i skoene, at jeg synes at Real Madrids spilleres film generelt er mindre grelt end andre spilleres film
Til Rummenigge
Det er nu ikke fordi, at jeg ikke synes det er interessant. Jeg kan bare ikke se, hvordan man skal måle det. Det er derfor, at jeg melder pas. Det er mig bekendt ikke normalt at måle statistik på, hvor ofte et hold har bolden i et potentielt straffesparksberettiget område. Men hvis du har en måde at finde ud af det på, så er jeg som sagt helt klart interesseret.
Og til aftenens hårdeste tone, som til alles overraskelse kom fra Daluigi.
Det må stå for din egen regning, at du synes, at det at kalde Mou for oversætteren er det samme som at sige søde ven til Rummenigge. Rummenigge virkede ikke som om at han fandt det nedladende, eller til at han på anden måde led overlast. Men hvis han alligevel gjorde, ja så vil jeg da allerede på forhånd undskylde, da det faktisk ikke var min mening, hvilket jeg heller ikke synes, at resten af den sætning bærer præg af.
Noget positivt var der dog i dit indlæg, da du har helt ret i, at det kan være meget svært at diskutere film med objektive briller. Osse for mig.