Nå Daluigi. Mac'en på plads så lad os se hvad vi kan komme frem til. Men først - du må kommer over hele den snak med "dit hold, dit barca" osv. Barcas DNA er offensiv fodbold og lysten til at angribe fremfor at forsvare. Det er ikke nødvendigvis et dominerende hold og over de sidste mange år har vi set forskellige udgaver af dette. Frank Rs barca havde f.eks. en del tilfælles med Luchos og det var fremragende fodbold (da det virkede). Så når du fremstiller det som om du har en meget specifik måde holdet skal spille på så bliver det svært at rykke sig og du vil altid blive skuffet.
Hvorfor? Fordi at sammenhængen mellem kæderne er så sløset og ukontrolleret! En mand som Bussi eksempelvis, har denne sæson slet ikke kunne binde sit spil sammen, og dermed heller ikke holdet, som er hans fornemmeste opgave.
Men dette skyldes ikke kun enkelte spillere, det er hele taktikken den er galt med - Vi får simpelthen ikke kontrolleret kampene længere fremme på banen, som vores tiki-taka altid har forsøgt at gøre det! Hvad nytter det at have verdens tre bedste spillere oppe foran, når de kun sporadisk får bolden? For det var jo præcis kampbilledet igår?
I går var vi altdominerende indtil en tumpet fejl af Roberto. Den førte til nervøsitet og det blev som du skriver sløset og især ukontrolleret. Det holder ikke og jeg er helt enig i at der er nogle problemer med både systemet og spillerne. Men der er stadig langt derfra og til at det overhovedet ikke virker osv. For det har vi set at det gør. Også selvom du kigger væk og ignorerer det.
Jeg har meget svært ved at forstå, at enkelte herinde maner til besindelse for Gud ved hvilken gang, og skyder alt kritik ned med, at plan B er en tosset ting, at vores dårlige spillere skal have støtte og har potentiale... Ved du hvad Piquenbauer? Jeg tænker, at grunden til du skal høre på vores samme gamle klagesang, er at netop som JonasV siger, så mangler vi satme kontinuitet!! Og hvorfor mangler vi den? - Fordi vi ikke sidder på kampene!! Vi lader os presse, og vi lever på omstillinger i ALT for høj en grad!... Hvad kom vores mål på igår?... præcis, en kontra.
Vi har ikke haft en decideret plan b i flere år. Det burde simpelthen ikke være nødvendigt. Jeg vil hellere se holdet stå ved måden man spiller på og forbedre den end at vi bruger tid på andet. Med det sagt så kan plan a sagtens have flere elementer hvor man kan hoppe lidt rundt udfra hvad der passer bedst. Og det mener jeg også vi har!
Og selvfølgelig skal vores "dårlige" spillere have støtte. Jeg nægter simpelthen at bruge din fremgangsmåde hvor en spiller bare er elendig og så er det sådan. Det er hovedløst idiotisk at udråbe en spiller som ringe for man ender bare med at lave en fejl som den du har lavet med bussi. Nu er du så i gang med at gøre det med Gomes, Arda og jeg skal komme efter dig fordi de ikke stråler efter at have spillet kort tid i klubben. For ja hvad bilder de sig egentlig ind når de ikke leverer med det samme? Det er dybt godnat at have den indstilling til spillere.
Systemet kommer jeg tilbage til om 2 sek.
Den vedvarende kritik herfra kommer pga jeg ikke ser mit hold, min klub og mit Barca spille som de mindre hold er nødt til! Jeg har nydt os i flere sæsoner dominere kampene - og er jeg villig til at vifte det hele hen med, at man ikke kan kombinere en dominerende midtbane og MSN?... Haha nej det er ved Gud jeg ikke er. Jeg har mildest talt svært ved at se nogen som helst argumenter i din påstand, andet end at du tydeligvis har sat dig stålfast på, at de ting ikke kan kombineres - og så bør vi ikke diskutere videre, for det kommer der ingen yderligere enig eller uenighed ud af.
Jeg har ikke sat mig stålfast på noget som helst. Jeg er bare åben over for andre måder at spille på (sålænge det offensive stadig bliver vægtet højest) og "hader" ikke alt der er nyt. Samtidig har jeg en forståelse for at hold med ændre sig med truppen og ikke bare kan spille på en måde uden at tage hensyn til hvilket styrker man har.
Når du skriver dominerende så tænker jeg en pep'sk midtbane. Altså en midtbane hvor spillet tager sit udgangspunkt, hvor bolden bliver kørt rundt og hvor chancerne hovedsageligt bliver startet. Det ser jeg bare ikke gå i spænd med det nuværende hold af især 2 grunde:
1. Vi har ikke en xavi. Vi har ikke en spiller der kan sætte sig på kampen som xavi gjorde da vi var bedst under pep. Iniesta kan lidt af det men han er stadig stærkest når han kan tage nogle rush. Vi ville derfor ende med at spille på en måde centralt som vi ikke har spillerne til. Hverken rak, gomes, denis eller rafinha kan gøre det. Det ville gå helt galt og spillet ville konstant gå i stå. Præcist som når vi ser masche på den defensive midt - det går for langsomt og bliver for stilstående.
2. MSN. Det ville virkelig tage meget plads fra MSN hvis vi rykkede spillet længere frem på banen. Pt forsøger vi lidt at springe midtbanen over eller i hvert fald holde deres berøringer/aktion på et lavt plan. Det gør vi for at lokke modstanderen frem på banen (vi inviterer presset) da vi derved hurtigt kan få bolden op på MSN som derved kan angribe et hold i ubalance. Hvis vi derimod rykkede spillet frem ved have en pep'sk midtbane så ville det betyde at MSN fik markant mindre plads og oftest ville stå overfor flere modspillere.
Udover det så ville det kræve meget mere arbejde uden bold fra MSN. De skulle skabe bredde samt dybde og vi ville se dem arbejde mere som Villa, Pedro og hvad vi ellers har haft på kanten. Det er imo spild af talent. Og så tror jeg egentlig ikke de vil gå med til det hvilket er et helt andet problem.
Med det sagt så vil jeg dog gerne at vi til tider (som i går f.eks.) spiller med meget mere kontrol. Også på midten. Men jeg ser en dominerende midtbane på en anden måde hvor de ved at stå kompakt og gennem deres arbejde dominerer pladsen. Det var det vi så fungerer så skide godt i vores treble sæson under lucho. Her lukkede vi fuldstændig ned for modtanderen centralt hvilket betød færre kontraangreb mod os og flere bold erobringer som førte til kontraangreb (åbenbart et fy-ord).
Jeg synes at det er foruroligende, at vi hjemme mod Granada spiller SÅ usammenhængende og idéløst, og at man så følger det op med at blive fuldstændig udspillet af et sultent Cityhold, der på ALLE parametre var bedre end os igår. De var altdominerende, og det kan godt være at vi lukkede dem fint ned i 1. Halvleg, men havde de fået deres tidlige straffe, så var lavinen nok rullet endnu hurtigere end den så begyndte at gøre efter deres udligning!
Vi blev ikke udspillet mere i går end de blev på campen. De havde en halvleg og vi havde en. Og nej vi lukkede dem ikke bare ned i første halvleg - vi kørte dem rundt. Det ved du jo også godt.
Men ja spillet er ikke godt. Det hænger ikke sammen hvilket fører mig til næste punkt hvor jeg er enig med dig omkring at det ikke fungerer men ikke omkring grunden til det.
Det virker til at vi falder sammen når der bliver scoret mod os. Vi åbner op og det bliver ærlig talt noget rod hvilket jeg har skrevet flere gange. Men i modsætning til dig så virker det imo som noget psykisk fremfor et systemproblem. I går kører vi City rundt, vi laver en fejl og så falder vi fuldstændig sammen. Systemet virker men spillerne stopper med at levere når de møder modstand. Og så bliver vi alt for let stressede. Da vi var bedst tog vi det roligt efter et mål. Spillede stille og roligt - fik styr på holdet. Nu bliver det en værre omgang indianerbold. Det kan måske være fordi det tildels er positivt for MSN at der kommer ubalance men resten af holdet kan ikke klare det.
Så hvis der lige skal rundes af så mener jeg at systemet grundlæggende er korrekt og jeg kan sagtens se hvorfor vi spiller som vi gør. Men vi stresser for meget og lader os panikke. Vi skal derudover tilbage til den dominerende og kompakte midtbanen (luchos) da vi på nuværende tidspunkt bliver overløbet idet der er for meget plads centralt.
Jeg vil desuden gerne takke dig for et indlæg med meget at tage fat i! Stærkt at det bliver uddybet lidt mere end "lucho ved ikke hvad han laver", "holdet er elendigt" osv.