Visca El Barca skrev:Daluigi skrev:Verden er ikke skabt ud fra recepten "Lad os beholde vores identitet og gøre som vi plejer".
Heldigvis findes der mennesker, som tør tage chancer og afvige fra forældede systemer. Ellers kommer man ikke videre i livet, og der findes ikke noget system i fodbolden, som man ikke kan dæmme op for ved hjælp af den rette taktik. Ergo har vi også set, at de største hold evner at lukke os ned, og i dén grad passificere vores spil. Det er en logisk udvikling fra klubbens side, at få en træner som evner at læse modstanderne og stille hold og taktik efter hver enkelt modstander. Det er håbløst romantiseret, at Barca har en identitet, som man mister hvis ikke man triller bolden rundt i egne rækker 70 % af tiden i alle kampe.
Selvfølgelig kan man dæmme op for alle systemer med den rette taktik. Det giver sig selv. Vi kan dog ikke komme udenom, at Barca har en klar filosofi (nogle trænere har afviget fra den, men de har så sandelig ikke været særlig succesfulde), den har man stort set holdt fast ved, uanset resultat. Dette var en af hovedårsagerne til, at jeg blev fan af klubben, ikke så meget resultater og trofæer. Det er derfor naturligt, at jeg går mere op i netop dette aspekt end du måske gør. Du var engnag villig til at få Mourinho til klubben, så det er egentlig forståeligt hvis du er stort set ligeglad med "the Barca way"
Jeg holder dog fast i, at det er håbløst at skrive, man ikke længere kan vinde med tiki-taka i sin ekstreme form, fordi vi ikke lige havde den største succes med den de sidste to sæsoner. Det er ligeledes håbløst at skrive, vi ikke længere har spillere til det koncept, vores ungdomsakademi er bygget op omkring dette setup. Vi har haft folk, der har bevist at de unge fra akademi kan komme op på førsteholdet og dominere fodboldverden, hvis man har nok tro på deres evner, overbevisning om at dette kan lade sig gøre, mod til at tør at tage chancer.
Hvis man tror, at det tog toptrænere 5 år. før de fandt et system der virkede mod Barca, gør man tykt grin med fodbold og de skarpe hjerner der er en del af pro fodbold. Jeg tror der gik maks 6 måneder, jeg vil endda gå med til en sæson, før trænerne vidste, hvordan man skulle spille Barca. At Barca stadig har været så dominerende over så lang en årrække skyldes netop at man aldrig afveg fra konceptet, at man havde en enorm tro på tingene, at man havde mod til at ville tage chancer.
Jeg tror slet ikke på begreber som forældede systemer, denne påstand er blevet modbevist så mange gange, at man efter min mening ikke skal gøre brug af den mere. Alle systemer er uendelige, det kræver blot folk, der har nok kreativitet til at ville føre det ud i livet, selvtillid nok til at tage chancen og evner nok til at manipulere folk til at tro, det er den eneste vej.
Jeg er desuden heller ikke enig i, at vi trillede bolden foran eget felt i 70% af tiden, Barca har, ligeså længe jeg har været fan (det er rigtig mange år efterhånden) spillet underholdende, flot og æstetisk fodbold, rig på flotte angreb, lækre kombinationer og smukke mål. Dette opnår man ikke, hvis man bare står og triller bolden foran eget felt 70% af tiden.
Det er også decideret forkert at sige, at Tata er den eneste der bringer forandring. Han bringer måske den form for forandringer, som du efterlyser og gerne vil se, men folk som Cruyff, Guardiola, Rexach og endda Tito bl.a (selvom de sidste to desværre var i klubben i alt for kort tid), udviklede holdet, systemet og bragte forandringer. Masser af forandringer endda. Disse forandringer var dog ikke ligeså radikale som dem, Tata blandt andet er ved at indføre.
Lad mig understrege det endnu engang. Det er fair nok, at skrive man er glad for Tata. Det bestemmer man jo selv. Det er fair nok, hvis folk er ret så ligeglade med, at vores målmand bare losser bolden for at få den væk, istedet for at lave den svære og modig aflevering. Nogle mener måske endda, at det er det klogeste at gøre. Fair nok, fred være med det. Det er dog ikke for min smag. Jeg finder det derfor ufortåeligt, at man farer i flint over folk, der stiller spørgsmålstegn ved Tata, eller affærdiger et helt koncept, kalder det for værende forældet, ubrugelig og læst og låst af modstanderen. Det er ikke så kreativt efter min mening.