Når jeg burde lave noget fuldstændigt andet (som f.eks. gå i seng) kan jeg lige prøve at skærpe mit catalanske en smule og oversætte hvad datteren Carlota og sønnen Adrià sagde i deres taler, men har valgt at oversætte alligevel. (ligemeget, ligemeget) Der også findes oversættelse på engelsk, synes der er nogle få ting der bliver "lost in translation"
To virkelig flotte taler, jeg kunne sige at jeg ikke græd bagefter, men så ville jeg lvve
CARLOTA:
Hej alle sammen.
Vores far var vores helt og vores rollemodel. Han var min første kærligheld. Kærlighed jeg følte selv inden jeg vidste hvad det betød. Kærlighed som jeg søgte fra vuggen, som jeg stadig søger og som jeg håber kommer tilbage ved siden af os. Den største ubetingede kærlighed som man kan føle mellem en far og hans børn. En af de ting som min far har lært mig i løbet af de 19 fantastiske år var hvordan man lever. Jeg går ud fra, at ingen kan lære en hvordan man kommer over at miste sin far. Hvis jeg skulle vælge det vigtigste han har lært mig, var det det, som han fortalte mig om, at livet er for kort til at dedikere sig i ting, der ikke gør dig lykkelig. Han sagde altid, at jeg skulle kæmpe for mine drømme og altid skulle gøre det, som jeg har passion for. Min far var en af dem, for hvem intet var givet. Min fars passion for fodbold, hans hårde arbejde og passion for fodbolden fik ham til at opfylde sin drøm, som var at sidde ved bænken for Barças føstehold (i den forstand at være træner), holdet som han altid havde i sit hjerte. I går da vi fik asken hjem i vores hus, kunne jeg ikke forstå i første omgang hvordan noget så stort kunne være i så lille en urne. Det kan godt være at min far er død, men han er i live inde i mig og inde i hjerterne på de personer der elskede ham, og det er der, han altid vil leve.
ADRIÀ:
God eftermiddag. Allerførst vil jeg sige tak for alt støtten, som vi modtager, min familie og jeg. Ikke kun fra alle barcelonistes, men såvel alle andre i denne svære tid. Jeg vil også takke alle de folk, der har besøgt hans mindesmærke på Camp Nou de sidste par dage, som enten har efterladt en besked eller den mindste ting, og også hele sportens verden som har efterladt et minuts stilhed i mindet om min far. Min far blev født 45 år siden i Empordà. Han var en mand, som var engageret i familien og i sit land (lokalområdet), som var hans. Han startede i bunden af fodboldens verden og kravlede så småt op af stigen gennem hårdt arbejde og opfyldte skridt for skridt sin drøm og viste hvem han var. En kæmper.
Jeg kan stadig huske den første gang, han fik diagnosticeret kræft. Det, som han bekymrede sig mest om, var ikke hans eget helbred, men vores velstand. Han bekymrede sig altid mere om andre end sig selv. Min far var en rollemodel for mig, ikke kun som fodboldspiller men også som person og mest af alt som far. Jeg kan ikke gøre meget mere end at takke ham for alt han har givet mig og lært mig. Den største gave han har givet mig er de 17 år ved siden af ham. Med ham lærte jeg en masse, jeg kan huske en gang jeg var til en vigtig prøve og jeg var synligt nervøs. Han satte sig ved siden af mig og sagde, med en rolighed og sikkerhed som smittede af: "Vær helt rolig, for det der i dag virker meget vigtigt, vil ikke være det i morgen". Hans erfaring har lært mig, at værdsætte det jeg har. Du ved aldrig hvornår dit øjeblik kommer. Nu har han efterladt os, men han vil altid være til stede i vores minder og i vores hjerter. Du vil hjælpe mig med at gøre fremskridt i fodbolden verden, med at kæmpe for mine drømme. Jeg ved du altid vil være ved siden af mig, du vil være min skytsengel. Til dig vil jeg dedikere alle mine triumfer. Dit minde vil hjælpe mig med at overkomme alle vanskeligheder. Jeg vil altid følge dit eksempel og kæmpe indtil slutningen med seny, pit i collons (klart sind, bryst og nosser)
Hvil i fred, Far
.... Cruyff burde også være der..