Cykling

Anden sport uden forbindelse til Barca

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Hvor er det dog sindssygt at se Peter Sagan køre cykelløb. Amstel Gold Race for første gang i, hvad, 7 år? Lige efter en af de hårdere stigninger, og så angriber manden gudhjælpemig. Hvor er han dog et fantastisk aktiv for cykelsporten.

Brugeravatar
Flax_Generous
Indlæg: 4454
Tilmeldt: tors jun 14, 2007 4:46 am
Geografisk sted: København
Har takket: 607 gange
Blevet takket: 510 gange

Re: Cykling

Indlæg af Flax_Generous »

Sikke et løb! Valgren er verdensklasse!

PuyolErGud
Indlæg: 10771
Tilmeldt: lør okt 27, 2012 10:26 pm
Geografisk sted: Ishøj
Har takket: 600 gange
Blevet takket: 577 gange

Re: Cykling

Indlæg af PuyolErGud »

Den afslutning kørte Fuglsang og Valgren til UG! Fantastisk!

Sendt fra min EVA-L09 med Tapatalk

Xavi6Smede
Indlæg: 1436
Tilmeldt: tirs dec 23, 2014 8:02 pm
Har takket: 53 gange
Blevet takket: 135 gange

Re: Cykling

Indlæg af Xavi6Smede »

Et løb med dansk succes, og hvor Valverde og Sagan udfolder sig. Så bliver det ikke meget bedre. Fandme flot!!

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Hold kæft, hvor er det flot! Både af Fuglsang og af Valgren. Valgren er jo simpelthen blandt de bedste ryttere på World Touren. Vanvittigt godt kørt! Jeg har i øvrigt altid holdt på, at Fuglsang var en klassikerrytter, der kunne lave større resultater i løb som De Ronde, Amstel Gold Race, Liège-Bastogne-Liège og Milano-San Remo, og det synes jeg også en dag som i dag beviser. Jeg tror rent faktisk, at Fuglsang har niveauet til at vinde et monument, og det virker langt mere sandsynligt for ham, end en sejr i en Grand Tour! Valgren skal nok vinde et monument. Uden tvivl. Måske Il Lombardia senere i år!

I øvrigt pæn gestus af Gasparotto bagefter. Også vildt kørt af Sagan, en uge efter sådan en mandfolkepræstation i Paris-Roubaix.

Xavi6Smede
Indlæg: 1436
Tilmeldt: tirs dec 23, 2014 8:02 pm
Har takket: 53 gange
Blevet takket: 135 gange

Re: Cykling

Indlæg af Xavi6Smede »

Valverde, Alaphilippe, Sagan og Valgren, var de klart stærkeste i dag. Det helt vildt så god Valgren er blevet!

Jeg kan desuden slet ikke forestille mig, at Valverde ikke vinder Fleche Wallone. Han var uhyggelig på stigningerne.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Enig, det er direkte uhyggeligt, at Sagan kan køre sådan et løb, kun en uge efter at have bombet sig selv i stumper og stykker i Roubaix. Hvis han virkelig vil, så kan han vinde VM. Det vil kræve at han smider nogle kilo, og måske dermed også mister noget af sin hurtighed, men han klatrer jo allerede fænomenalt alt taget i betragtning, og har en vanvittig udholdenhed.

Valgren er dog noget helt specielt. Han bliver kun bedre, når de første 200 kilometer er rundet, ikke helt ulig Alexander Kristoff da han var på sit højeste. Han kommer virkelig til at vinde mange klassikere, det er jeg fuldstændig overbevist om!

For så vidt angår La Flèche, så kan jeg godt se Alaphilippe udfordre Valverde. Hvis Teuns kan blive leveret godt og sikkert til Huy, tror jeg også han kan true. Han så virkelig stærk ud på de første par rigtig slemme stigninger i finalen i dag, så hvis løbet bliver kørt, som det er blevet kørt de sidste år, kan han måske samle al den energi i ét farligt ryk opad muren. Ellers er det svært lige at få øje på, hvem der kan bide skeer med Valverde på sådan en stigning.

Brugeravatar
Flax_Generous
Indlæg: 4454
Tilmeldt: tors jun 14, 2007 4:46 am
Geografisk sted: København
Har takket: 607 gange
Blevet takket: 510 gange

Cykling

Indlæg af Flax_Generous »

Hvis der er andre end Movistar-ryttere som fører hen mod Mur de Huy, så kører de reelt for andenpladsen. De bliver nødt til at angribe ude fra. Også Alaphilippe og Teuns.

Jeg tror i øvrigt, at det her var den bedste Ardennerklassiker, jeg har set i årevis. Det hjælper selvfølgelig gevaldigt med en dansk vinder, men der var konstant action i finalen.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Flax_Generous skrev:Jeg tror i øvrigt, at det her var den bedste Ardennerklassiker, jeg har set i årevis. Det hjælper selvfølgelig gevaldigt med en dansk vinder, men der var konstant action i finalen.
Det kan være, at det ikke er nogen helt dum idé, at ændre finalen fra år til år. Sidste års udgave synes jeg også var rigtig god.

Xavi6Smede
Indlæg: 1436
Tilmeldt: tirs dec 23, 2014 8:02 pm
Har takket: 53 gange
Blevet takket: 135 gange

Re: Cykling

Indlæg af Xavi6Smede »

Jeg håber jo, at Sagan kører Liège-Bastogne-Liège på søndag. Som løbet er kørt de seneste år, så har Sagan en chance for at vinde det.

Det er kun Fleche Wallone og Lombardiet Rundt af de store klassikere, som Valgren ikke kan vinde. Sikke et talent!

Xavi6Smede
Indlæg: 1436
Tilmeldt: tirs dec 23, 2014 8:02 pm
Har takket: 53 gange
Blevet takket: 135 gange

Re: Cykling

Indlæg af Xavi6Smede »

Lotto skuffede mig meget i dag. Wellens sad ganske vist med i finalen, men jeg troede han ville være stærkere. Og resten af holdet så man slet ikke, hvor blev Beenot af?

- Og det gjorde Bahrain–Merida også. Nibali er selvfølgelig en fantastisk cykelrytter. Men på trods af hans imponerende sejre, så synes jeg han er overvurderet. Det er virkelig sjældent i løbet af en sæson, at han er blandt de stærkeste.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Sæsonens mest forudsigelige cykelløb i morgen? Overraskende passiv kørsel indtil der mangler 10 kilometer, og stram kontrol fra Movistar? Det er jo nemt at antage, men lad os håbe, at eksempelvis Lotto Soudal kører lidt mere offensivt, end de gjorde i søndags.

Alejandro Valverde er selvfølgelig den store favorit. Fire sejre i træk, og de to der mest konsistent har udfordret ham gennem årene er tilsyneladende begge i elendig form. Daniel Martin skuffede fælt i Catalonien og udgik i søndags. Albasini udgik ligeledes i søndags. Så vi må sætte vores lid til de yngre kræfter.

Julian Alaphilippe, Dylan Teuns, Tiesj Benoot og Tim Wellens er de største udfordrere i min bog. Umiddelbart efter dem har jeg en lidt større pulje af mulige udfordrere med Sergio Luis Henao, Enrico Gasparotto, Michal Kwiatkowski, Romain Bardet og Warren Barguil, der alle kan køre rigtig godt på de stejleste stigninger, og alle har en fin acceleration at byde ind med.

Roman Kreuziger kunne også være et frækt bud på en outsider. Han har tidligere kørt godt på Mur de Huy, og så ekstremt stærk ud i søndags. Som boblere har jeg David Gaudu, der blev nummer ni sidste år, Ion Izagirre og Jakob Fuglsang. Ingen af dem har dog for alvor accelerationen til at følge de andre, der er nævnt.

Jeg gætter på en Valverde sejr, mens Alaphilippe og Teuns må slås om de to sidste podieplaceringer. Fuglsang bliver bedste dansker, og slutter vel i top ti. Jeg gætter på en 7.-9. plads til Jakob.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Så fik Alaphilippe endelig skovlen under Valverde. Tredje gang var lykkens gang. Rigtig flot kørt af ham, men jeg var endnu mere imponeret over Vanendert. Manden lå forrest nærmest hele vejen op ad Huy. Også endnu en flot præstation af Kreuziger. Han bør stå som en af de helt store favoritter på søndag. Første gang siden Gilbert i 2011, at løbet ikke bliver vundet af en spanier. Første franske vinder siden Jalabert i 1997.

Blaugrana92
Indlæg: 18524
Tilmeldt: tors jan 25, 2007 9:50 pm
Har takket: 1274 gange
Blevet takket: 1763 gange

Re: Cykling

Indlæg af Blaugrana92 »

Daniel Martins 2018:
  • Nummer 14 i Volta ao Algarve, 3 minutter og 29 sekunder efter vinderen og lige præcis to sekunder hurtigere end Zdenek Stybar!
  • DNF i Paris-Nice. Lå nummer 45 da han udgik, et halvt minut efter Matti Breschel.
  • Nummer 38 i Volta a Catalunya, 9 minutter efter vinderen og et halvt minut efter Brent Bookwalter.
  • DNF i Amstel Gold Race.
  • Nummer 61 i La Flèche Wallone, næsten 10 minutter efter vinderen, og mere end 5 minutter efter Amanuel Gebreigzabhier.
Direkte pinlig sæson for Martin indtil videre. Jeg er klar over, at han har Tour de France som sit helt store mål i denne sæson, men lige nu er han i ufatteligt ringe form i den slags terræn, der ellers skulle passe ham allerbedst. Det var nok en fejl at skifte fra Quick-Step.

Xavi6Smede
Indlæg: 1436
Tilmeldt: tirs dec 23, 2014 8:02 pm
Har takket: 53 gange
Blevet takket: 135 gange

Re: Cykling

Indlæg af Xavi6Smede »

Godt nok en fuser hvis Jungels kører alene hjem. 250 km hvor der intet sker, og så kommer første udskilning ved at Jungels slipper væk fordi alle kigger på hinanden/Valverde.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 10 gæster