Side 22 af 28

Re: Håndbold

: man jan 26, 2015 9:52 pm
af Visca El Barca
Luis Enrique skrev:Jeg er ikke helt sikker på, at det var en god idé at det danske landshold fik så nem en ottenedelsfinale. Der kunne godt vente dem noget af et chok i kvartfinalen.
Jeg synes nu ikke, det var en nem modstander. At de fik det til at se så nemt ud, skyldes mere det høje niveau som DK viste, de har og kan spille på.

Jeg er ret sikker på, at de ikke vil få chok i kvartfinalen. Der kan ske mange ting, men chok får de ikke. De kender trods alt hvad Spanien er i stand til, vi kender deres spillere og deres niveau. Spanien er for mig slutrundens bedste hold, det tror jeg vores træner-team og vores spillere er klar over. Intet burde komme som et chok.

Re: Håndbold

: man jan 26, 2015 10:07 pm
af Luis Enrique
Visca El Barca skrev: Jeg synes nu ikke, det var en nem modstander. At de fik det til at se så nemt ud, skyldes mere det høje niveau som DK viste, de har og kan spille på.
Jeg er ikke helt enig. Island viste ikke megen variation eller fantasi, hverken forsvars- eller angrebsmæssigt. De var meget passive. Nok manglede de Palmarsson, men de har tidligere i turneringen spillet lige op med Frankrig og slået et meget vanskeligt egyptisk landshold.
Visca El Barca skrev: Der kan ske mange ting, men chok får de ikke.
Den melodi synes jeg nu nok man har hørt før, f.eks. ved de to forudgående finaler mod hhv. netop Spanien og Frankrig og ved OL før kvartifinalen mod Sverige. I denne turnering også før opgøret mod Argentina. Der er en snert af dansk overmod som hele tiden lurer. Jovist, det ser positivt ud. Jeg kunne bare godt have ønsket mig, at de var blevet lidt mere pressede i ottenedelsfinalen.

Re: Håndbold

: man jan 26, 2015 10:47 pm
af Visca El Barca
Min pointe er, at dagens kamp har ingen betydning på kampen mod Spanien. Overhovedet.

Jeg synes nu at det er DKs fortjeneste at de får et stærkt islandsk landshold til at ligne et ordinær hold. Men, DK kan intet taget fra denne kamp, det ville de heller ikke kunne om de var blevet presset. Disse spillere er så rutineret og har spillet så mange vigtige kampe, at Spanien kan ikke chokere dem. De kan vise sig at være ekstrem stærke, men det vil ikke komme som et chok. De fleste eksperter som jeg har hørt, peger på Spaniens som det bedste hold ved dette VM, deres spil har været af højeste niveau. Jeg tror ikke, der kan blive tale om dansk overmod mod sådan en modstander. DK er blever smadret af Spanien, de er udmærket klar over, hvad der venter dem.

Jeg kunne godt forstå, hvis der var tale om spansk overmod. De har spillet bedst i denne turnering, de fik næsten ingen modstand af en meget dårlig modstander i deres 1/8 dels finalen, og de har smadret DK. Hvis nogen kan få chok, så er det måske Spanien, hvis DK kommer ud og spiller på sit bedste niveau. Jeg tror dog heller ikke, at Spanien får sig et chok, jeg tror Spanien ved hvad de kan forvente af DK, et af verdens allerbedste hold. De ved at på dagen kan det danske landshold slå alle, ligesom danskerne ved at Spanien kan få verdensklasse hold til at ligne middelmådig modstander.

Det handler mere om at ramme dagen, tror jeg. I det aspekt er det trods alt positivt, at DK har vist opadgående formkurve i de sidste 2-3 kampe, hvorimod Spanien bare har spillet et højt niveau hele turnering. Det bliver en interessant kamp, hvor de små detaljer kommer til at afgøre kampen.

Re: Håndbold

: tirs jan 27, 2015 12:09 am
af Luis Enrique
Tak for et godt og grundigt svar!
Visca El Barca skrev: Jeg synes nu at det er DKs fortjeneste at de får et stærkt islandsk landshold til at ligne et ordinær hold.
Jeg har set Makedonien, Sverige, Brasilien og så Island tabe deres ottedelsfinaler. De tre førstnævnte holdt højere niveau end Island; havde - kontrafaktisk set - besejret Island i en eventuel ottenedelsfinale. Island var ikke stærke, det er i hvert fald min opfattelse. At det til dels skyldes, at de spillede deres kort forkert er så en anden sag.
Visca El Barca skrev: De fleste eksperter som jeg har hørt, peger på Spaniens som det bedste hold ved dette VM, deres spil har været af højeste niveau.
Jeg oplever nu folk som meget tilbageholdende med at udpege en favorit, udover klichéfavoritten Frankrig. Det er netop det spændende ved dette VM i mine øjne - der er ingen klar favorit, de oplagte favorithold har alle vist svagheder. Jeg er nok enig et godt stykke ad vejen i, at Spanien ser stærke ud og måske også stærkest. Deres bagspillere og skytter er dog ikke voldsomt imponerende, der mangler de stadig at vise allerhøjeste niveau.

Jeg har mest fidus til Kroatien som verdensmester, ikke mindst fordi de knækkede en meget kompleks og vanskelig modstander i deres ottenedelsfinale. Deres værste fjende de senere år har netop været, at de er begyndt bedst, ikke ulig Spanien denne gang, men ikke haft det mentale fokus på plads, da det virkelig gjaldt.
Visca El Barca skrev: Det handler mere om at ramme dagen, tror jeg.
Det er jeg til gengæld helt enig med dig i. De rigtige mesterhold spiller efter den devise, at hvis man vil vinde en turnering, skal man i princippet kunne slå alle og ikke være afhængig af - eller frygte - at trække bestemte modstandere. Frankrig har været enestående i den henseende de senere år, men jeg tror det er forbi denne gang.

Re: Håndbold

: tirs jan 27, 2015 12:28 am
af Visca El Barca
Vi er nok enige langt hen ad vejen :).

Jeg bor i Sverige, som i nok ved. Her peger de selvfølgelig på Frankrig også (fordi de har så meget individuel kvalitet), men man mener at Spanien har været bedst spillende og virker bedst som hold. Jeg har set lidt på de danske kanaler, og her har de også snakket om Spanien som måske det bedst spillende hold ved denne turnering. Det sagde de så sent som i dag.

Jeg er dog enig i, at der generelt ikke er så stor forskel på de hold. Det er spændende at du nævner Kroatien, for mig virker det som at de har mistet tidligere tiders styrke, det bliver spændende at se hvad de kan udrette.

Re: Håndbold

: ons jan 28, 2015 6:13 pm
af PuyolErGud
Gode kampe der er i gang lige nu! Ved pausen i kampene står det 12-10 til Polen over Kroatien i en kamp, som bølger meget frem og tilbage.
I den anden kamp derimod fører Qatar 18-14 efter en halvleg, hvor det tyske forsvar slet ikke har fået fat, og tyskerne derimod har haft deres problemer med Qatar forsvar. Dog fik tyskerne her til slut lige hentet et par mål ind, hvilket måske kan give dem ny energi og tro på tingene inden sidste halvdel af kampen.

Re: Håndbold

: ons jan 28, 2015 7:07 pm
af emo
Haha, Qatar videre og Polen videre.

Så kan alt ske, så skal DK også videre.

Re: Håndbold

: ons jan 28, 2015 7:13 pm
af Luis Enrique
Visca El Barca skrev: Det er spændende at du nævner Kroatien, for mig virker det som at de har mistet tidligere tiders styrke, det bliver spændende at se hvad de kan udrette.
For lidt. Goluza bør være en færdig mand på sidelinjen for kroaterne. De får alt for lidt ud af det, i dette tilfælde deres klare overtag først i anden halveg. Lackovic var desværre ude pga. en skade, men kroaterne kunne nok have haft gavn af lidt mere rutine på holdet. Denis Buntic, Tonci Valcic, Denis Spoljaric og/eller nok også Ivano Balic, der stadig er i gang for Wetzlar og mig bekendt ikke har kvittet landsholdet formelt, kunne måske have gjort god gavn i en presset situation som i dag. Nok er det imponerende, at kroaterne holder liv i et konstant generationsskifte, men de må så leve med at sidste vundne turnering er (helt) tilbage i 2004.

Nu får enten Polen eller Qatar en finaleplads. De havde de færreste nok ventet før turneringen. Til gengæld bør deltagerne i aftenens resterende kvartfinaler godte sig: Det ser pludselig noget nemmere ud.

Re: Håndbold

: ons jan 28, 2015 9:37 pm
af emo
Haha oooh Danmark. Lundin har været lort, og det har været med til at koste. Forvaret har generelt stået skidt, og ikke mindst har angrebet aldrig haft flow.

Re: Håndbold

: ons jan 28, 2015 9:38 pm
af Blaugrana92
Hehehe, som dansker er der faktisk ikke en følelse man er mere forvænt med, end at se et dansk landshold tabe en kamp og ryge ud af en turnering.

Re: Håndbold

: ons jan 28, 2015 9:43 pm
af Luis Enrique
Cañellas, der laver det allersidste, helt afgørende mål, laver kampen igennem 4-5 helt afgørende langskudsmål, hvor spanierne er helt og aldeles ude på kanten af passivt spil. Danskerne, i praksis Mikkel Hansen, laver ikke mål i sådanne situationer. Det bliver i sidste ende udslagsgivende.

Og så burde man også erkende, at man har to lige gode målmænd på landsholdet. Der er ingen umiddelbar grund til, at Landin per definition skal have mest spilletid.

Re: Håndbold

: søn feb 01, 2015 6:45 pm
af kklaus
Vive la France! Allez, allez! Baguette!

Re: Håndbold

: søn feb 01, 2015 6:52 pm
af JonasV
kklaus skrev:Vive la France! Allez, allez! Baguette!
phpBB [video]

Re: Håndbold

: søn feb 01, 2015 7:52 pm
af Heartbreaker
Tillykke til Frankrig. Dejligt, det ikke var Manchester City som vandt VM.

Re: Håndbold

: søn feb 01, 2015 7:59 pm
af emo
Helt fint... Ja.

Men kæft en fransk arrogance på det sidste angreb. Jubler inde på banen, mens de kaster den rundt og så smider han den ud til Qatar til sidst. Klamt at se.