emo skrev:http://www.sporten.dk/fodbold/ekspert-m ... skoledreng
Det her er uden tvivl det største omgang lort jeg nogensinde har læst, Spanien kender i 10 år min bare ... hver eneste påstand kan man tage ud og modbevise, det er så lol at jeg virkelig grinte efter hver tingest.
Det er nok den værste artikel om Messi, jeg nogensinde har læst. Jøsses, direkte pinlig. Skribenten lader til at projektere egen manglende aftryk på verden over på Messi, i et ynkeligt forsøg på at nedgøre en mand, som man kun kan have den største respekt for.
Fine ting i fremfører Klogfyr og Visca, som viser skribentens totalt manglende viden.
Omkring Messi. Messi er ikke blot den største individualist i verden, han er samtidig også den bedste holdspiller. Hvilket er med til at gøre ham så unik. Messi sætter sig aldrig i scene uden for banen - hvilket jeg har den største respekt for. Han sætter ikke sig selv over holdet - hvilket jeg har den største respekt for. Messi vælger ikke Messi, kontroversielle skifter, balade eller polemik, over resultatet på banen - hvilket jeg har den største respekt for.
Messi lader spillet på banen tale. Han er i en klub, hvor han er helt afgørende medvirkende til, at der bliver sat den ene rekord efter den anden - hvorfor skulle han skifte til et dårligere hold? For at gøre en eller anden no-name skribent fra Danmark tilfreds? Messi bliver ikke ødelagt som menneske af af al den virak, der er omkring hans person. Han bevarer begge fødder på Camp Nous muld, og det handler ikke om Messi, for Messis egen skyld. Hans ydmyghed, manglende selviscenesættelse, kombineret med spillet på banen - er det jeg vil huske ham for. Huske ham for, at han er den bedste spiller i verden, nu, og formentlig nogensinde set. Den bedste individualist, og den bedste holdspiller. En spiller, som ikke behøver lave et idiotisk klubskifte for at blive husket. I moderne fodbold, hvor mange spillere optræder som lejesoldater uden sjæl, er det prisværdigt med klubfølelse og ydmyghed. Messi kan vælge og vrage på alle fodboldhylder. Han vælger Barca. Det kan man kun have respekt for, og det må man huske ham for. Han er ikke blot unik, men også en mangelvare.
Man må forlange af ham, at han tager mere ansvar. Lige nu virker han alt for ung til hans reelle alder. Han har været i Barcelona, siden han var 15 år, og dengang var Guardiola jo ungdomstræner. Han bliver holdt i hånden af Guardiola, og det er en form for tryghed, der ikke er videre befordrende for hans udvikling, siger Jakobsen og fortsætter:
A hva' for noget? Fatter slet ikke, hvad han prøver at sige. Messi går altid forrest, og leverer i de største kampe og finaler.
Hvis han skal blive en voksen spiller, skal han ud af denne tryghed. Prøv at sammenligne Xavi og Messi: Der er en afventen i Messis spil, mens der er en helt anden voksen alvor i Xavi, der hele tiden vil bygge op, skabe noget. Og det har noget at gøre med trygheden. Det er ligesom i en skoleklasse, man kan ikke få lov til at skifte rolle, før man skifter skole, siger Jakobsen, der mener, at Messi skal ud på dybt vand.
A hva' for noget? Fatter igen ikke, hvad han prøver at sige. Hvorfor pokker skal Messi ud på dybt vand? Hvorfor er det målet i sig selv? At blive trukket op på Barcas førstehold som 17 årig, er vel nogenlunde så dybt, det kan blive. Messi laver sindsygt mange assist, og skaber altid kampe. Hvorfor pokker skal Messi skifte rolle, når han nu har vundet titlen som verdens bedste 3 år i træk, og Barca vundet alt med Messi som kardinalpunkt. Wozniacki har brug for at skifte rolle, fordi hun har potentialet til at vinde Grand Slams, men ikke kan hive dem hjem. Hvorfor skal Messi? Det er som at bede en sindsygt dygtig bager om at blive elektriker, kun derved vil vi huske ham som et større menneske.... okay, åbenbart i Jakobsen-land.
Han skal helt klart skifte klub eller prøves på en anden position, eksempelvis Xavis, når han stopper. Han skal udfordres med andre opstillinger, andre trænere, andre tilråb, andre måder at snakke sammen på sådan at han kan sætte sig igennem på en anden måde, siger Jakobsen.
- Jeg ved, at det er groft at sige om fodboldens største dribler gennem tiden, men med hans talent er det bare ikke godt nok. Han har potentiale til mere, men det bliver bare ikke udfoldet i Barcelona. Man kan ikke udelukke, at han med tiden vokser og tager det ansvar. Men det er dét, der skal til, for at han skal huskes som en af de store.
Hvorfor? Messi bliver sandsynligvis den første i historien, til at vinde titlen som verdens bedste 4 gange. Han har en del år tilbage til at opnå det.
Lige nu er han den stille dreng i skoleklassen, der sidder pænt og laver sine lektier og venter på, at de andre giver ham bolden. Han skal skifte skole, siger Jakobsen.
Direkte idiotisk skrevet. Messi har smadret mange af de bedste hold på egen hånd.
- Og nåh ja. Hvad er der i øvrigt galt i at lave sine lektier? Det kan være det er her, at skoen trykker for den kære Jakobsen.