Flax_Generous skrev: ↑tirs aug 10, 2021 11:40 pm
Rigmænd der støtter deres lokale klubber er altså ikke det samme som klubber ejet af oliestater. Førstnævnte findes overalt i fodboldverdenen og har altid gjort det, mens sidstnævnte er et nyt fænomen som på højeste plan skævvrider og besudler sporten. Der er både en gradsforskel og en moralsk forskel.
Privat, om man så må sige, kunne jeg godt være enig, men spørgsmålet er blot hvilke konsekvenser, der skal drages?
Hvem skal gribe ind og bestemme lødigheden af en vis mængde penge i sporten? Og hvem har rene hænder, apropos Coutinho, Dembélé og Griezmann? PSG optager fem pladser på denne liste, City otte, tæl selv andre klubber (Barca 7, Real 8, United 5):
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_m ... _transfers
Og vil man acceptere, at et eventuelt indgreb fastlåser en europæisk klubstruktur, hvor bommen så er nede for, at fortilfælde som Marseille, Parma, Lazio, Blackburn og Newcastle kan gentage sig?
Apropos en klub som sidstnævnte er det en kendt sag, at magtfulde europæiske klubber som Barca og Manchester United (!) ikke kunne følge med økonomisk, da Newcastle rådede over David Ginola, Alan Shearer m.fl. På trods af det, vandt Newcastle hverken mesterskabet endsige Champions League. Pointen er, at måske skal man også tage den med ro og tælle PSG og City med som variationer i fodboldens løbende konkurrence. Det går op, det går ned.