Politik

[ELPISTOLEROSUAREZ]

Det kommer an på proportionaliteten. Jeg har f.eks. ikke et behov for at være mangemillionær. Så længe jeg har nok til at rejse flere uger om året ud over et hjem og min mad, vil jeg aldrig klage over at betale for, f.eks. at flygtninge kan blive boende. Det er måske lidt ekstremt, men det er min holdning til det. Det er måske let at sige, når min kærestes familie er utroligt velhavende, men den holdning har jeg nu altid haft.

Dit spørgsmål er meget anderledes end det vi talte om før, da det pludseligt forudsætter at vores egne nærmeste ikke har det godt. Det ville være min førsteprioritet.

[Blaugrana92]

Der kan siges mange dårlige og grimme ting om Donald Trump, og langt størstedelen af dem ville være berettiget, men man må give ham at han - modsat Barack Obama - rent faktisk gør noget når Bashar al-Assad overtræder den "red line" som Obama-administrationen selv fastslog og efterfølgende ignorerede.

[Flax_Generous]

Trump har ellers været en af de stærkeste fortalere for ikke at angribe Syrien. Men 59 Tomahawk-missiler er effektive til at overdøve skandaler og dårlige meningsmålinger, og så kan det jo være ligegyldigt, hvad han har ment tidligere.

Jeg håber ikke, at angrebet er første led i en række eskalerende aktioner, der i sidste ende udløser endnu en håbløs militær intervention og måske endda en direkte amerikansk-russisk konfrontation. Historien har vist, at den slags ikke hjælper, uanset hvor meget vi har lyst til at "gøre noget" for at hjælpe de nødlidte civile.

[Piquénbauer]

Men 59 Tomahawk-missiler er effektive til at overdøve skandaler og dårlige meningsmålinger, og så kan det jo være ligegyldigt, hvad han har ment tidligere.

Præcis. Der er intet der fjerner opmærksomhed som en lille krig.

[Blaugrana92]

Det er rigtigt, men det er også et signal til Assad-regimet. Adam Holm pointerede i Debatten at der i Damaskus var stor jubel da Trump vandt valget, da man anså ham som Putins ven, og dermed også lidt som en ven af det syriske regime.

Med brugen af saringas forleden dag, er der noget der kunne tyde på, at Assad måske lagde en lille føler ud, i forhold til hvad man kan og hvad man ikke kan tillade sig, før USA griber ind.

I lyset af det er jeg nu vældig glad for at Trump gav grønt lys til aktionen, men at han samtidig informerede russerne på forhånd og meget målrettet gik efter den militære flybase, som flyet med ovennævnte kemiske våben var lettet fra.

Der er mange der ser det som en overvejende emotionel beslutning; jeg synes tværtimod at det virker ganske gennemtænkt.

Aktionen, hvor symbolsk den så ellers måtte være, ser da også ud til at møde relativt stor opbakning, også fra humanitære organisationer.

[Storken]

Jeg kommer til at tænke på et afsnit af serien The West Wing, hvor man skal finde a proportional response på et angreb fra Syrien.

"I am suggesting that you and the rest of the national security team take the next sixty minutes and put together a U.S. response scenario that doesn't make me think we are just docking somebody's damn allowance."

[Flax_Generous]

Angrebet er isoleret set ikke Jordens undergang, men det vidner om, at Trump er vendt på en tallerken i forhold til sine udmeldinger sidst Syrien dræbte civile med saringas. Men missiler giver som sagt god presse. Spørgsmålet er, om han også er villig til mere vidtgående interventioner, når borgerkrigens utallige uhyrligheder viser sig at fortsætte ufortrødent efter missilangrebene.

Man kan desuden godt hjælpe de civile i Syrien uden at kaste sig ud i endnu en ugennemtænkt, overilet krig. Jeg håber, at amerikanerne har lært lektien fra Irak, Afghanistian og Libyen - men jeg tvivler desværre.

[Blaugrana92]

Som sagt synes jeg heller ikke at aktionen i forgårs virker overilet eller uigennemtænkt. Der gik et par dage - antageligvis for at have tid til at finde hoved og hale i sagen - og angrebet var ekstremt fokuseret og målrettet mod et enkelt militært mål, hvor flyet med saringas var lettet fra. Dertil kommer opkaldet til Rusland inden angrebet. Aktionen virker netop gennemtænkt, velovervejet og fokuseret.

[Flax_Generous]

Aktionen virker netop gennemtænkt, velovervejet og fokuseret.

Mja, det kunne have været værre, men flybasen bliver jo stadig brugt. I går blev fem børn angiveligt dræbt i en naboby. Så Assad (og ISIS, al-Nusra og så videre) fortsætter bare med at slagte civilbefolkningen.

Men hvis det er så gennemtænkt, hvad er så planen? Må Assad ikke dræbe børn med saringas, men gerne med konventionelle bomber? Skal Assad-regimet nu væltes, eller er målet stadig blot at besejre ISIS og beskytte USA? Hvis Assad skal væltes, skal der så indsættes tropper som i Irak eller skal der kun bombes som i Libyen? Hvis Assad bliver væltet, hvad skal der så ske bagefter, så det ikke ender som i Irak og Libyen? Og hvordan håndterer man lige Rusland?

Jeg har tæt på ingen tro på, at Trump og hans kumpaner kan besvare spørgsmålene på en nogenlunde overbevisende facon - og jeg har absolut ingen tro på, at de derefter formår at udføre planen til punkt og prikke.

[Blaugrana92]

Jeg ved da ikke hvad planen er? Jeg har ikke adgang til hvad Trump, James Mattis eller Pentagon går og pusler med. Jeg har i øvrigt heller aldrig påstået at den overordnede strategi virker gennemtænkt, for jeg har ingen idé om hvad den er. Det gør aktionen i forgårs derimod isoleret set.

Men for at svare på spørgsmålet, så ja, det ser helt konkret ud til at grænsen går ved brugen af kemiske våben, hvilket jeg egentlig synes er fair og fint. Der kan ikke være nogen tvivl om at det skal have konsekvenser, når konventionen om brug af kemiske våben bliver overtrådt. Og med konsekvenser, mener jeg ikke et brev eller økonomiske sanktioner, der alligevel ikke betyder en døjt.

Om man skal gøre mere, skal jeg lade være usagt, men jeg er glad for at man gør noget. Assad er tydeligvis en mand, der kun forstår magtens sprog.

[Piquénbauer]

http://www.dr.dk/nyheder/udland/rusland ... nsk-angreb

Det skal nok ende godt.

[Flax_Generous]

Jeg ved da ikke hvad planen er?

Så er det vel heller ikke gennemtænkt? Jeg er med på, at angrebet isoleret set ikke er en katastrofe (som andre angreb godkendt af den amerikanske præsident), men jeg vil ikke gå med til at kalde det gennemtænkt uden at kigge på kontekst og strategi.

Men for at svare på spørgsmålet, så ja, det ser helt konkret ud til at grænsen går ved brugen af kemiske våben, hvilket jeg egentlig synes er fair og fint. Der kan ikke være nogen tvivl om at det skal have konsekvenser, når konventionen om brug af kemiske våben bliver overtrådt.

Assad (og de fleste andre parter i borgerkrigen) begår dagligt krigsforbrydelser. Jeg har læst beretninger om hvordan Assads styrker har skudt børn i knæene og bagefter nægtet dem lægehjælp. Det er jo også kun en brøkdel af de mange børn, der har mistet livet i Syrien, som er blevet dræbt af saringas. Kemiske våben er selvfølgelig skrækkeligt, men har du set, hvordan konventionelle bomber har forvandlet Aleppo til ruiner? Det er lige så grumme billeder. Så det virker bare lidt arbitrært at trække grænsen ved kemiske våben - medmindre det selvfølgelig handler om noget andet som f.eks. amerikansk indenrigspolitik.

Om man skal gøre mere, skal jeg lade være usagt, men jeg er glad for at man gør noget. Assad er tydeligvis en mand, der kun forstår magtens sprog.

Det er sympatisk at ville gøre "noget," men det er den slags famlen i blinde, der har ført til katastroferne i Irak, Afghanistan og Libyen. Jeg vil klart foretrække, hvis bare lidt af de penge, der bruges i fejlslagne militære offensiver, i stedet bruges på humanitær bistand og fredsbevarende indsatser. Det er efter min mening det bedste "noget."

[Blaugrana92]

Så er det vel heller ikke gennemtænkt? Jeg er med på, at angrebet isoleret set ikke er en katastrofe (som andre angreb godkendt af den amerikanske præsident), men jeg vil ikke gå med til at kalde det gennemtænkt uden at kigge på kontekst og strategi.

Altså, jeg kan af rigtig mange og rigtig gode grunde, ikke udtale mig om strategien to dage efter aktionen. Det synes jeg er alt for tidligt endnu. Men selvfølgelig kan jeg da kalde aktionen isoleret set for velovervejet. Eller, den i hvert tilfælde ikke overilet. Aktionen var fokuseret, målrettet strengt militære mål og Rusland blev advaret på forhånd. Det er ikke at handle overilet. Det var aktionen i Mosul nok nærmere.

Assad (og de fleste andre parter i borgerkrigen) bryder dagligt konventioner. Jeg har læst beretninger om hvordan Assads styrker har skudt børn i knæene og bagefter nægtet dem lægehjælp. Det er jo også kun en brøkdel af de mange børn, der har mistet livet i Syrien, som er blevet dræbt af saringas. Kemiske våben er selvfølgelig skrækkeligt, men har du set, hvordan konventionelle bomber har forvandlet Aleppo til ruiner? Det er lige så grumme billeder. Så det virker bare lidt arbitrært at trække grænsen ved kemiske våben - medmindre det selvfølgelig handler om noget andet som f.eks. amerikansk indenrigspolitik.

Ja tak, det er jeg klar over. Det er ikke mange sider siden, at jeg linkede til tre gode udsendelser om situationen i Syrien. Min pointe er at Obama-administrationen udstak en linje for fire år siden, der hed at kemiske våben var grænsen. Obama glemte beklageligvis sit løfte, så jeg kan knapt nok brokke mig over at den nye administration rent faktisk er linjen tro. At man så kan - og i mine øjne også burde - gøre mere, er jo en anden sag, men jeg finder det under alle omstændigheder glædeligt, at man gør noget, når der bliver brugt kemiske våben.

Det er sympatisk at ville gøre "noget," men det er den slags famlen i blinde, der har ført til katastroferne i Irak, Afghanistan og Libyen. Jeg ville foretrække, hvis bare en promille af de penge, der er blevet brugt i fejlslagne militære offensiver, blev brugt på humanitær bistand og fredsbevarende indsatser. Det er efter min mening det bedste "noget."

Jeg er ikke enig i at katastroferne i de tre nævnte lande, er konsekvenserne af at gøre noget. De er konsekvenserne af at gøre noget, men så ikke at være villige​ eller parat til at følge op på det, man så beslutter sig for at gøre.

Humanitær bistand er en fremragende idé, men det hjælper vel ligemeget, når nu Assad er kynisk nok til selv at bombe de hospitaler, der netop yder humanitær hjælp til den syriske civilbefolkning.

Hvad en fredsbevarende indsats skulle bestå af, har jeg svært ved at få øje på. Især i så komplekst et krigsscenarie som det i Syrien, hvor jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man i praksis skulle undgå en eller anden form for offensiv overfor især ISIS.

[Flax_Generous]

Altså, jeg kan af rigtig mange og rigtig gode grunde, ikke udtale mig om strategien to dage efter aktionen. Det synes jeg er alt for tidligt endnu.

Det ville være bedst at have både målsætningen og strategien klar inden man sender 59 Tomahawk-missiler ind over et fremmed land, men det er rigtigt nok ikke kutyme at tænke så langt.

Men selvfølgelig kan jeg da kalde aktionen isoleret set for velovervejet. Eller, den i hvert tilfælde ikke overilet. Aktionen var fokuseret, målrettet strengt militære mål og Rusland blev advaret på forhånd. Det er ikke at handle overilet. Det var aktionen i Mosul nok nærmere.

Jeg er som sagt ikke bestyrtet over angrebet. Jeg er ikke pacifist. Jeg var heller ikke oprevet over henrettelsen af Osama bin Laden (selvom det ikke var helt uproblematisk). Torsdagens missilangreb var jo også ret beskedent. Ja, så beskedent, at luftbasen stadig bliver brugt og Assad stadig slagter civile. Til gengæld er jeg bekymret for, hvad det betyder for fremtiden: Hvad skal der nu ske? Intet? Militær intervention? Proxykrig med Rusland?

Min pointe er at Obama-administrationen udstak en linje for fire år siden, der hed at kemiske våben var grænsen. Obama glemte beklageligvis sit løfte, så jeg kan knapt nok brokke mig over at den nye administration rent faktisk er linjen tro.

Så vidt jeg husker droppede Obama at bombe Assad, fordi han ikke kunne få Republikanerne i Kongressen til at stemme for aktionen. Den slags demokratisk kontrol og rygdækning bekymrer åbenbart ikke Trump.

At man så kan - og i mine øjne også burde - gøre mere, er jo en anden sag, men jeg finder det under alle omstændigheder glædeligt, at man gør noget, når der bliver brugt kemiske våben.

Hvad er "mere"? Hvad er målet, og hvordan vil du nå det?

Jeg er ikke enig i at katastroferne i de tre nævnte lande, er konsekvenserne af at gøre noget. De er konsekvenserne af at gøre noget, men så ikke at være villige​ eller parat til at følge op på det, man så beslutter sig for at gøre.

Hvad mere skulle der ske? De seneste års interventioner har kostet USA omkring 35 billioner kr. (det er 35.000 milliarder) og hundredetusindevis af menneskeliv. Men der skulle ofres flere penge og menneskeliv?

Jeg mener, at der er god grund til at være skeptisk overfor storslåede politiske løsninger på grotesk komplicerede problemstillinger. Det er vel essensen i at være liberal. Politikere kan dårligt nok kan få et tog til at komme til tiden, så hvorfor skulle de kunne nedkæmpe et fremmed styre og erstatte det med en demokratisk retsstat oppefra og ned?

Humanitær bistand er en fremragende idé, men det hjælper vel ligemeget, når nu Assad er kynisk nok til selv at bombe de hospitaler, der netop yder humanitær hjælp til den syriske civilbefolkning.

Ja, der er en grænse for, hvad man kan med humanitær hjælp. Det er svært at affinde sig med, men sådan er det desværre. Jeg vil dog alligevel hævde, at pengene er bedre brugt på mad, medicin, tøj og telte end på krydsermissiler.

Hvad en fredsbevarende indsats skulle bestå af, har jeg svært ved at få øje på. Især i så komplekst et krigsscenarie som det i Syrien, hvor jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man i praksis skulle undgå en eller anden form for offensiv overfor især ISIS.

Ja, fredsbevarende styrker ville ikke kunne gøre "noget" i Syrien (udover at skabe sikkerhed i flygtningelejre), men der er hundredevis af glemte konflikter, hvor de ville kunne gøre en forskel. Der er f.eks. lige blevet erklæret hungersnød i Sydsudan. Det er seks år siden der sidst var hungersnød, og det kostede en kvart million mennesker livet alene i Somalia. I sådan en situation vil nødhjælp og beskyttelse (så vi undgår det her) redde mange menneskeliv.

Der er i øvrigt også forskel på at bekæmpe ISIS og så afsætte Assad-regimet. De særligt kyniske vil måske endda hævde, at det er to mål, der ikke begge kan opfyldes, men det ved jeg nu ikke helt.

[Blaugrana92]

Når der lige kommer til at gå et par dage, før jeg svarer, så er det altså fordi jeg netop nu sætter mig ind i en bil, og kører mod Italien, og ikke fordi jeg ikke har lyst til at svare.