Citater fra tosser

[emo]

http://www.bold.dk/snak/index.php?actio ... 20#3070214

Done ... er ligeglad med om jeg bliver bannet igen, bruger alligevel ikke lortet mere.

[Quaresma]

Hey Blau?

Spoiler

Vis

[Blaugrana92]

Hahaha, hold nu kæft! Det fungerer helt fantastisk med spoiler funktionen! Det bliver et hit!

[Quaresma]

Hahaha, hold nu kæft! Det fungerer helt fantastisk med spoiler funktionen! Det bliver et hit!

Den + memes = Solid fun.

[Kubala]

Blog-indlæg fra Bold.dk:

Lad det være sagt med det samme: Jeg er Barcelona-fan og har fulgt dem i tykt og tyndt så længe jeg kan huske. Jeg bilder mig selv ind, at jeg kan huske Laudrup i Barca, men efter som jeg blot var fem år gammel, da mine bedsteforældre gav mig en Laudrup-trøje i julegave, bliver det nok ved indbildning. Det var sandsynligvis først da Rivaldo fem år senere blev hentet til klubben, at jeg for alvor forelskede mig i holdet.
-
Selvom tiden med Rivaldo som stjernen bød på et par magre år, var der intet der kunne glæde mig mere end at se Barcelona spille. Premier League var ikke-eksisterende for mig, og hvis man havde spurgt mig hvem jeg holdt med efter Barca, havde jeg sandsynligvis svaret Real Madrid. Og først da Figo skiftede til Real Madrid, gik det op for mig, hvor barskt forholdet mellem Madrid og Barcelona kunne være.
-
I takt med jeg blev ældre, blev følelserne for klubben stærkere, og selv da de solgte mit kæmpeidol til Milan, blev jeg tro mod Barcelona, omend jeg ønskede Rivaldo alt godt. Rivaldo-æraen blev afløst af Ronaldinho-æraen, og endnu en gang lod jeg mig tryllebinde af en begavet brasiliansk fodboldtekniker. Alle elskede Ronaldinho, og ingen havde noget ondt at sige om Barcelona. Men da Ronaldinhos og Rijkaards tid sluttede i Barcelona, skete der noget med klubben.
-
Rent sportsligt, kan man ikke betvivle det klubben siden har præsteret, men det er ganske enkelt ikke den samme følelse man sidder tilbage med. Det kan godt være, at jeg i Rivaldo- eller Ronaldinhotiden var ligeså frustreret, men så er det måske bare glemt nu. Men jeg husker tiden som Barcelona-fan som værende en del lettere dengang, på trods af udeblivende resultater.
-
Siden Guardiola tog Barcelona med storm, og indførte et system så simpelt, men resultatgivende, at enhver træner kunne videreføre det (sådan lyder de kritiske ryster mange), har jeg ikke én gang siddet med en følelse af forelskelse, som jeg gjorde det da Rivaldo saksede Barcelona i Champions League, som da han, i Uniteds Treble-år, udstillede Schmeichel eller som da Ronaldinho blev klappet af Bernabeu efter ene mand at have udraderet dem. Messi har øjensynligt præsteret endnu mere imponerende end de to brasilianere, men det er ikke nok for mig længere. Den personlige succes Messi har, og den sportslige succes klubben har haft de seneste fem år, er ganske enkelt ikke nok til at tilfredsstille mig.
-
Er jeg så blot en forkælet fan? Muligvis. Men for mig er det ikke nok, at det går godt. Respekten og sympatien er forsvundet, og det er det der altid har draget mig ved klubben. At selvom man slår ærkerivalen 3-0 på udebane, så blev præstationen respekteret og klappet af. Selvom man ikke kunne blive enige om, hvilket hold der var bedst, kunne man altid blive enige om, at Barcelona spillede noget flot fodbold og havde nogle dejlige spillere. Eller når Barcelona tabte en kamp, var der ingen der frydede sig. Den tid er forbi.
-
Jeg køber ikke, at det udelukkende er Guardiolas skyld, eller Alves, Pedro og Busquets', men de bærer da utvivlsomt en del af den. Jeg tror der er mange flere faktorer der spiller ind. At Barcelona samtidig har været så suveræne de sidste fem år, at Mourinho er blevet ansat i Madrid og har været medvirkende til et spændt og grimt forhold Madrid og Barca imellem, at Barca imagemæssigt var så uheldige at have en dårlig dommer i returkampen mod Chelsea, osv, osv. Der er mange ting der gør, at Barcelonas image har lidt.
-
Det sportslige kan næsten ikke blive bedre, men jeg går gerne først i mængden af forkælede fans, der kræver, at Barcelona giver kald på noget af den sportslige succes, for at vinde noget af den tabte respekt tilbage. Barca har brug for en sympatisk træner, brug for at skille sig af med de grå får i truppen, brug for at droppe den arrogante holdning, at blot fordi man er fra La Masia, er man bedre end alternativerne. Det drev Yaya væk, det drev Afellay på udlån, og lige pt. er det ved at drive min ønskeangriber, siden salget af Eto'o, David Villa væk fra klubben.
-
Jeg mener, at Barcelona bør gå på kompromis med systemet og attituden. En sympatisk træner der kan få mange med på sin side – ikke blot i Danmark – er Michael Laudrup. Om han så har de sportslige evner til at drive det langt, ved jeg ikke. Men for mig er det ikke alfa omega lige her og nu. Det der fik mig til at blive fan, var at lige meget om Barca vandt eller tabte, eller hvordan de gjorde det, så kunne man finde sympatisører over alt. Lige meget om Barca vinder eller taber nu, står kritikerne først i kø. Og det er hårdt for en fan som forelskede sig i det sympatiske Barcelona-hold, som stille og roligt forsvinder mere og mere.

Det gør ondt at læse.

Man kan godt genkende en del af det han skriver, såsom at hadet er blevet større. Men helt ærligt, så er det heller ikke værre, og man skal ikke være så rørstrømsk. Vi skal ikke skille os af med Pedro, Dani og Busi, og gå væk fra vores konceptet og være mindre dominerende, det er altså overdreven at forlange, for at vinde sympati. Jeg er personlig skide ligeglad med andre klubbers fans, som hater på Barca og os fans. Men jeg håber inderligt at os fans af Barca, kan være mere overbærende med spillerne, når vi ikke vinder i perioder. Vi skal være mindre forkælet, og det er tit den forkælelse, som er den værste og mest irriterende ved os.

De må da bare hate, så meget de vil. Vi skal da ikke gå på kompromis af den grund. Who cares.

[emo]

Som en skriver derinde, og som jeg også er enig i. Hadet kommer grundet vores dominans i de seneste 4, snart fem år. Vi er dem alle vil slå, vi har lagt en ny standard for spillet, det gør ondt for de hold der skal ændre sig markant for at kunne stille op imod os.

Det er helt normalt at man kritiserer dem som man bare ikke kan nå, ligemeget hvad man gør. En dominans på 4-5 år i moderne top-fodbold er bare meget.

[Kubala]

Som en skriver derinde, og som jeg også er enig i. Hadet kommer grundet vores dominans i de seneste 4, snart fem år. Vi er dem alle vil slå, vi har lagt en ny standard for spillet, det gør ondt for de hold der skal ændre sig markant for at kunne stille op imod os.

Det er helt normalt at man kritiserer dem som man bare ikke kan nå, ligemeget hvad man gør. En dominans på 4-5 år i moderne top-fodbold er bare meget.

Jeg er helt enig med dig emo, og det er også fint nok, at de har det had. Det pisser mig lidt af, at vi skal appellere til andre klubbers fans om sympati, og vi på den konto, skal vinde mindre eller være mindre dominerende, hvis den sympati skal genvindes. Man skulle næsten tro at Barca havde begået masse mord eller lignende. Og de andre klubbers fans kan rende sig et vist sted (undskyld sproget), for deres hold kan oppe sig lidt, så vil vi ikke dominere i lig så høj grad. Vi har en ekstraondinær generation af spillere, men det varer ikke evigt, og derfor synes jeg da, at man må have lov til at nyde succesen så længe det varer. Så igen who cares om de andre klubbers fans billiger det eller ikke.

[emo]

Spot on...

[Bager]

Jeg har nu læst bloggen og må indrømme at jeg er uenig med de slutninger forfatteren tager. Det virker meget som en subjektiv holdning frem for alt. Der er mange ting i det. Alt var jo ikke fryd og gammen dengang Rivaldo var der. Har forfatteren nogensinde hørt om det catalanske galehus? Puyols første fem års pokaltørke? Gaspart? Indtrykket forfatteren har er uden tvivl kommet i stand gennem interageren med andre fodboldfans - det er jo på ingen måder repræsentativt for hvordan verden rent faktisk opfatter FC Barcelona. Når man har været på toppen i så lang tid som os - I siger 5 år, men vil nu sige 8 år - så får man sig nogle fangrupper på nakken. Det ved I nok hver især en del om. hvad angår Rivaldo så var han jo ikke halvdelen af den fodboldspiller Messi eller Iniesta er. At sige han er mere magisk er en fis i en hornlygte. At Barcelona har mistet sin magi er direkte idioti. Kan du sige Stamford bridge 09? Manita'en mod Hyænerne? Messis hovedstød mod United? Det runger muligvis ikke så nostalgisk fordi det stadig er i frisk erindring, men forestil jer eftermælet om 5-10-20 år?

[Daluigi]

Real Madrid skal udspille Barcelona, som Milan gjorde det. Hvis vi spiller som Milan gjorde, skal vi nok klare det.

[emo]

Ha ha...

[Elbarca]

Både ronaldo, Rivaldo og Ronaldinho gav os noget magi. Den magi nogle af os sukker efter og som vi håber en type som Neymar kan bidrage med. Den sexede aflevering, de lækre finter og de flotte mål.

At sige Rivaldo ikke var halv så god som Iniesta er forkert. Manden var, i direkte sammenligning, bedre end Iniesta og han bar hele holdet på sine skuldre. Uden Rivaldo havde vi ikke vundet de titler vi trods alt fik i de år han spillede for os.

Er enig i at bloggeren er noget afmarcheret. Tænkte ærligt talt på om det mon var skrevet af en Real Madrid fan? Før Mourinho kom ind i mediebilledet i Spanien var der ingen der talte grimt om os. Men en af verdens største manipulatorer har drevet gæk med mange hoveder, tilsyneladende også enkelte cules.

[Brombi]

Nu ville Barca fans blive Real fans!

[ulrich]

Sødt.

[Bløddyret]

Tænkte Madridista ville løfte mit humør her til morgen, og jeg tog ikke fejl vedr. deres kampreferat fra igår, her er to afsnit jeg fandt meget sjove...

Straffesparket – korrekt dømt – om end synderen Pique flæbede mere over den kendelse end en udstemt Paradise Hotel-deltager, blev sikkert sparket i nettet. Barcelona appellerede i flere omgange om en lignende kendelse i den modsatte ende, og selvom Pedro kom en anelse tættere af to omgange, så skal man være ualmindeligt blåøjet catalansk sportsavis skribent for med alvor at mene, at hjemmeholdet blev snydt for noget i de situationer.

Kampen vil desuden blive husket for Jordi Albas nærdødsoplevelse ved sidelinjen, hvor han efter et fuldstændigt vanvittigt overfald fra Álvaro Arbeloa blev kastet til jorden og snart ikke vidste, hvilken kropsdel han skulle ømme sig over. Havde det da heller ikke været for et par sprøjt mirakelvand og nogle opmuntrede bemærkninger fra de nærmeste tilskuere, så er det ikke sikkert, at backen havde været i stand til at score sit trøstemål mod kampens slutning.