Citater fra tosser

Her kan man skrive om alt mellem himmel og jord

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Brugeravatar
Daluigi
Indlæg: 7064
Tilmeldt: lør sep 02, 2006 9:33 pm
Geografisk sted: Galten
Har takket: 127 gange
Blevet takket: 848 gange

Re: Citater fra tosser

Indlæg af Daluigi »

PuyolErGud skrev:
tors feb 18, 2021 12:34 pm
Nå, på tide medlidt ny her. Den her kommer fra vores alles Madridista

Som var på hvem der, udover Mbappe, i fremtiden kan vinde Ballon D'or
Kubo, Pedri, Foden, Sancho, Haaland. (Bevidst undladt Fati, synes han er overvurderet, kynisk som Rodrygo, men ik så meget mere end det) tror hellere ikke på Vini.
Elsker hvordan Kubo, som pt. er udlejet til Getafe og ikke har vist det store ift. de andre der nævnes, men Fati er åbenbart overvurderet...
Kæft det er dumt. Jøsses.
Forumlegende

Brugeravatar
SpillerSomMESSI
Indlæg: 5421
Tilmeldt: ons dec 16, 2009 4:54 pm
Geografisk sted: Skive - Jylland
Har takket: 568 gange
Blevet takket: 555 gange

Re: Citater fra tosser

Indlæg af SpillerSomMESSI »

Kubo men ikke Ansu :-)
--- Messi STYRER - Længere er den ik´! ---

DeanCassady
Indlæg: 1573
Tilmeldt: tirs sep 30, 2014 9:50 pm
Har takket: 82 gange
Blevet takket: 215 gange

Re: Citater fra tosser

Indlæg af DeanCassady »

Mindreværdskomplekserne lever tilsyneladende stadig i hovedstaden. Det ser umiddelbart ikke godt ud med vores sparsomme talentmasse, men heldigvis må man formode, at nyindkøbet Araújo før eller siden vil gøre sig gældende. Og gerne på højrekanten.

https://www.madridista.dk/index.php/art ... -barcelona
Lige et spørgsmål;

Hvor meget fransk fodbold ser du?

Ikke alverden, vel?

Spøjst.

Ligue 1 har da ellers lækkerier nok at byde på med forbløffende fodboldnavne som Messi, Neymar, Mbappe, Verratti, Sergio Ramos og Keylor Navas.

Problemet? Tja, alle nævnte spillere optræder for en og samme klub, Paris Saint-Germain, i en turnering, hvor hovedstadsholdet allerede midtvejs har 11 point til nummer to – og hvor mesterskabet er en selvfølge på højde med at nytåret falder efter julen i årskalenderen. Derfor fejrer man heller ikke franske trofæer hos det Qatar-statsejede-legetøj – her tæller kun internationale titler, og de lader vente på sig.

Måske fordi man ikke presses nok til hverdag?

Men – altså – hvorfor denne indledning om fransk fodbold; du, kære læser har jo allerede tilkendegivet, at du finder inderligt uinteressant.

Udelukkende af den lidt søgte præmis, at vi kan risikere at trække samme nittelod i det store fodboldlotteri om meget få år i forhold til La Liga.

Barcelona og Real Madrid har nemlig brug for hinanden, som månen har brug for solen; uden sidstnævnte ser ingen førstnævnte.

Helt instinktivt er Barcelonas nedsmeltning naturligvis vanvittigt underholdende, ikke en dag uden smukke katastrofer fra den spanske østkyst. Senest at man ikke har råd til at indskrive Ferran Torres og at Dembele angiveligt er verdens bedste fodboldspiller – når han ikke lige er skadet eller spiller Playstation.

Men, men, men netop dette giver også samtidig anledning til dybere rynker i Florentino Perez' allerede godt, ru ansigt. Real Madrids præsident er om nogen klar over, at en devaluering af FC Barcelona også medfører en forringelse af La Liga som helhed og dermed også af det specifikke produkt, som Real Madrid trods alt er.

Ingen tror for alvor på, at rivaliseringerne med Atlético Madrid, Sevilla eller Valencia bare tilnærmelsesvis når den historiske storhed og fortællekraft, der ligger i opgørene mellem Los Blancos og Blaugrana – ingen. Om så Diego Simeones tropper skulle udfordre år efter år, så mangles stadig de historiske vingesus, avisskriverier, drillerierne på arbejdspladsen og visheden hos selv end ikke ret fodboldkyndige om at El Clásico - dét er noget særligt.

Og hvor meget Laporta og Piqué prøver at ihukomme kritikken med en overflod af ligegyldigheder om, at Barcelona er på vej tilbage, at talentmassen er enorm (er den nu virkelig det?!), at Gavi er en mega stjerne og at Xavi er verdens bedste træner (pt er han faktisk markant dårligere end Koeman ... ), så tror ingen rigtigt på det.

End ikke i Barcelona-kredse, hvor kritikken fra de indre linjer og på fan-fora hagler ned over spillere og ledelse.

Troen fra omverdenen, de pengestærke sponsorer og den almene fodboldseer vil først for alvor indfinde sig den dag, Barcelonas nyindkøb ikke hedder Dani Alves, Araujo, Abde og Luuk de Jong, men derimod har noget mere storhed over sig.

Derfor må vi som madridistas – hvor ondt det end gør at tænke tanken – håbe på, at Laporta tager fornuftige økonomiske beslutninger, strikker holdbare betalingsaftaler sammen, afskipper de knap så gode spillere (der er mindst et par containere, der skal fyldes der) og helhjertet går efter langt større navne.

Udelukkende for, at FC Barcelona snarest muligt genfinder sin position som en slagkraftig modstander, der kan true og endda vinde et par mesterskaber hist og her; simpelthen for at holde liv i La Liga, en turnering, der alt rigeligt har ligget underdrejet siden afgangen af Cristiano Ronaldo, og sidenhen også de bemærkelsesværdige farvel til både Lionel Messi og Sergio Ramos. De spillertransfers viste os en masse ting, men mest af alt, at Messi (og Barcelona9 havde brug for Cristiano Ronaldo (og Real Madrid) og vice versa.

Derfor er det også min helt personlige, forbudte fantasi, at klubberne lykkedes med at reinstallere en lignende rivalisering i mellem sig – mens Mbappe må regnes som særdeles sikker i den hvide trøje fra næste sæson, så blæser en anden verdensstjernes navn fortsat i vinden; Erling Haaland.

Hvor fantastisk vil det ikke være for La Liga, hvis det rent faktisk kan lade sig gøre for Laporta at gøre nordmanden til frontfigur i sit sportslige projekt, alt i mens vi lader franskmanden være det i vores?

Forestil jeg disse offensiver overfor hinanden i de opgør, der rammer os i kommende sæson; Vinicius, Benzema, Mbappe versus Fati, Haaland, Ferran Torres.

Det er trods alt en hel del mere tillokkende end en catalansk offensiv, hvor Haaland udskiftes med Braitwaite and Luuk de Jong; trods alt. Læg dertil rygterne om tilgange af Azpilizueta og Andreas Christensen, hvilket også vil være markante forbedringer af Barcelonas gennemhullede defensiv.

I hvert fald er afstanden for stor mellem klubberne, og det kan end ikke en boldbesiddelse på 80% rokke ved – vi får endnu en cementering af den påstand på onsdag, når Jutgla og Abde skal vise, at de er ligeså dygtige fodboldspillere som Vinícius og Benzema.
Det er de naturligvis ikke - og måske netop derfor har jeg aldrig glædet mig så lidt til et El Clásico.

Den følelse kan kun Laporta ændre på.
Robert Zimmerman

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 23 gæster