Re: Musik
: lør sep 27, 2014 10:03 am
Jeg har netop siddet og skulle sende en stribe anbefalinger til en ven, med plader, jeg har hørt meget den sidste tid / hører meget lige nu ...og så tænkte jeg, jeg lige ville være lidt Flax_ilicious og smide nogle af anbefalingerne herinde, også. Kan være I kender de fleste, kan også være I ikke gør. Here goes:
alt-J: This Is All Yours
- jeg har skamhørt denne plade den seneste uge. Sjældent, man finder musik der er så tør og så stemningsfuld på samme tid. Smukt og flabet.
Rodridgo Amarante: Cavalo
- så ham som support for Angel Olsen i Vega for nogle uger siden, og siden da har denne plade været min faste vågne-med-en-kop-kaffe-plade. Den er virkelig chill og stemningsfuld og rar.
FKA twigs: LP1
- twisted natte-r&b. Jeg skulle lige høre albummet igennem et par gange, men så var jeg også hooked. Fedt produceret, skøre idéer. Hun er blevet sammenlignet lidt med The Weeknd, men det er ikke lige så umiddelbart poppet (sammenligningen er sikkert sket også fordi hun også beskæftiger sig en del med sex i lyrikken ...dovne journalister.)
Aphex Twin: Syro
- ikke så meget at sige. Det er Aphex Twin. Hans første album i 13 år. Om jeg fatter hvordan man kommer op med musik, der lyder sådan. Stadig ret eksperimenterende, men samtidig med "mere musik inden under" end mange af hans gamle ting.
Owen Pallett: In Conflict
- fantastisk symfonisk pop. Et stort strygerensemble, minimalistiske beats, fremragende sange.
Angel Olsen: Burn Your Fire For No Witness
- jeg kendte hende ikke så indgående før min pænt seje svigerfar besluttede sig for at hive mig og min viv med til hendes koncert i Lille Vega - og så var jeg jo nødt til at læse op på lektien. Ret indadvendt musik, men virkelig god nerve. Det er egentlig sjældent, jeg falder for noget der er så retro og lo-fi i lyden, men jeg er sgu ret solgt.
BANKS: Goddess
- mørk pop. Pragtfuld Roskilde-koncert, mens Rolling Stones stod og hostede på Orange. Minder umiddelbart mere om The Weeknd end FKA twigs. BANKS er i øvrigt også ganske easy on the eyes.
tUnE-YaRdS: Nikki Nack
- skør, fantasifuld pop ...af en art. Virkelig sejt produceret.
Ryan Adams: Ryan Adams
- virkelig umoderne rockmusik, men stadig ret fedt. Ok, måske har den slags rock fået lidt af en revival med The War On Drugs, men denne plade lyder meget mere som noget der er lavet i 80'erne af Bruce Springsteen. Men stadig. Det er sgu virkelig godt. Fede sange.
Sia: 1000 Forms Of Fear
- Pop med kæmpe P. Der er simpelthen så meget smæk på og hul igennem og alt det. Uden tvivl det mest radiovenlige blandt disse anbefalinger. Jeg synes det er vildt fascinerende at man kan lave/skrive noget, der er så umiddelbart smittende. Det holder, i min optik.
St. Vincent: St. Vincent
- største crush i lang tid. Nej nej nej, hvor jeg glæder mig til Vega-koncerten. Hun er rendyrket sejhed. Fantastisk sangskriver, vild guitarist, pragtfuld sanger, produktionerne er syyyyyyyge!
...OG man skal da være lavet af sten for ikke at smelte en lille smule, når hun oven i købet også er så sø'j...
I øvrigt er de seneste udgivelser fra Conor Oberst, The Antlers, Cold Specks, John Grant også fine sager.
alt-J: This Is All Yours
- jeg har skamhørt denne plade den seneste uge. Sjældent, man finder musik der er så tør og så stemningsfuld på samme tid. Smukt og flabet.
Rodridgo Amarante: Cavalo
- så ham som support for Angel Olsen i Vega for nogle uger siden, og siden da har denne plade været min faste vågne-med-en-kop-kaffe-plade. Den er virkelig chill og stemningsfuld og rar.
FKA twigs: LP1
- twisted natte-r&b. Jeg skulle lige høre albummet igennem et par gange, men så var jeg også hooked. Fedt produceret, skøre idéer. Hun er blevet sammenlignet lidt med The Weeknd, men det er ikke lige så umiddelbart poppet (sammenligningen er sikkert sket også fordi hun også beskæftiger sig en del med sex i lyrikken ...dovne journalister.)
Aphex Twin: Syro
- ikke så meget at sige. Det er Aphex Twin. Hans første album i 13 år. Om jeg fatter hvordan man kommer op med musik, der lyder sådan. Stadig ret eksperimenterende, men samtidig med "mere musik inden under" end mange af hans gamle ting.
Owen Pallett: In Conflict
- fantastisk symfonisk pop. Et stort strygerensemble, minimalistiske beats, fremragende sange.
Angel Olsen: Burn Your Fire For No Witness
- jeg kendte hende ikke så indgående før min pænt seje svigerfar besluttede sig for at hive mig og min viv med til hendes koncert i Lille Vega - og så var jeg jo nødt til at læse op på lektien. Ret indadvendt musik, men virkelig god nerve. Det er egentlig sjældent, jeg falder for noget der er så retro og lo-fi i lyden, men jeg er sgu ret solgt.
BANKS: Goddess
- mørk pop. Pragtfuld Roskilde-koncert, mens Rolling Stones stod og hostede på Orange. Minder umiddelbart mere om The Weeknd end FKA twigs. BANKS er i øvrigt også ganske easy on the eyes.
tUnE-YaRdS: Nikki Nack
- skør, fantasifuld pop ...af en art. Virkelig sejt produceret.
Ryan Adams: Ryan Adams
- virkelig umoderne rockmusik, men stadig ret fedt. Ok, måske har den slags rock fået lidt af en revival med The War On Drugs, men denne plade lyder meget mere som noget der er lavet i 80'erne af Bruce Springsteen. Men stadig. Det er sgu virkelig godt. Fede sange.
Sia: 1000 Forms Of Fear
- Pop med kæmpe P. Der er simpelthen så meget smæk på og hul igennem og alt det. Uden tvivl det mest radiovenlige blandt disse anbefalinger. Jeg synes det er vildt fascinerende at man kan lave/skrive noget, der er så umiddelbart smittende. Det holder, i min optik.
St. Vincent: St. Vincent
- største crush i lang tid. Nej nej nej, hvor jeg glæder mig til Vega-koncerten. Hun er rendyrket sejhed. Fantastisk sangskriver, vild guitarist, pragtfuld sanger, produktionerne er syyyyyyyge!
...OG man skal da være lavet af sten for ikke at smelte en lille smule, når hun oven i købet også er så sø'j...
I øvrigt er de seneste udgivelser fra Conor Oberst, The Antlers, Cold Specks, John Grant også fine sager.
