Flax_Generous skrev:Der er overraskende mange af mine venner, der brokker sig over, at folk får Tricolore-profilbilleder og laver opslag med hashtags som #prayforparis. Jeg har ikke selv behov for at gøre sådan noget, men jeg synes virkelig, at det er dårlig stil at kritisere dem, der har brug for det. Som
det her sure opkast.
Jeg kan godt forstå hvorfor nogle folk ændrer deres profilbilleder, men samtidig kan jeg sagtens sætte mig ind i den kritik de bliver mødt med, og synes ikke at det er "dårlig stil". Hun skriver selv nogle ret patetiske ting som f.eks:
Du, som har brugt hashtagget, har du sat dig ned med foldede hænder og lukkede øjne og sendt et par bønner op til en imaginær gud? Næppe.
Men jeg kan godt følge nogle af hendes pointer hen ad vejen.
Hun skriver f.eks:
Det er jo ikke engang, fordi folk bare tilkendegiver, at de sidder derhjemme og beder for ofrene; de siger, at vi alle sammen skal gøre det. Pray er imperativ og fortæller mig derfor, at jeg skal bede for Paris. Det vil jeg på ingen måde. Det er en tom og komplet værdiløs gestus, som folk udelukkende benytter sig af for at vise deres familie, venner og bekendte, at deres evne til at leve sig ind i andres smerte er fuldstændig uovertruffen.
Ved ikke om den gestus er værdiløs, det var da meget rart i forbindelse med angrebet på krudttønden og synagogen, at folk rundt omkring i verdenen tilkendegav deres sympati. Mit kritik ligger derimod i den forbeholdende sympati, som næsten kun gælder for vestlige lande. Var angrebet sket uden for Europa havde vi måske slet ikke hørt om det. Hell, dagen før Paris angrebet blev over 40 mennesker dræbt af en selvmordsbomber i Beirut, men det var der ingen (bogstaveligt talt) der nævnte, sympatiserede med, tog afstand fra eller skiftede profilbillede i forbindelse med.
Derudover kritiserer hun også retorikken i debatten og medierne, hvilket jeg også kan sætte mig ind i. Hun skriver eksempelvis:
Da Søren Espersen (DF) blev konkret, lød det, at vi nu bliver nødt til at bombe alt og alle for at få styr på Islamisk Stat. Ingen civile mænd, kvinder og børn kan føle sig sikre igen.
Men da Boko Haram massakrerede 2000 uskyldige mennesker, kvinder og børn, var der fuldstændig stille på facebook. Argumentet imod lød "jamen det sker hele tiden dernede", "de er langt væk fra os geografisk", "vi har ikke samme kultur" osv. Hvad med angrebet i Ankara for en måned siden, hvor 100 uskyldige demonstranter for "frihed, lighed og broderskab" blev dræbt?
Jeg vil slet ikke udelukke at rigtig mange ændrede deres profilbillede, fordi de oprigtigt blev rørt af hvad der foregik i Paris. Men samtidig er jeg sikker på, at mange også ændrede deres profilbillede, hashtaggede osv., pga trenden.
Så slutteligt: jeg kan godt følge nogle af hendes pointer. Jeg synes derimod ikke, at det er en dårlig ting at tilkendegive sin sympati for ofrene i Paris, da jeg ikke mener at den er værdiløs. Personligt vælger jeg aktivt ikke at ændre mit profilbillede, netop fordi jeg føler, at den udelukkende symboliserer en sympati for ofrene i Frankrig, og ikke i resten af verdenen.
