Det er en uomtvistelig og forhåbentlig afgørende forskel. Hans personlighed stod i vidt omfang i vejen for udfoldelsen af hans potentiale som fodboldspiller. Det karaktertræk tror/frygter jeg Neymar og han deler.
Neymar er en fantastisk fodboldspiller. Det er vel kun Messi, der er mere dominerende på en fodboldbane. Vi skal prise os lykkelige over, at vi har verdens to (i mine øjne) bedste spillere.
Neymar skal nok finde sig selv, og blive en stor gevinst for os, det er jeg overbevist om. Vi har tradition for brasiliansk magi i angrebet, så han hører til hos os. Tror dog han er i en svær periode, hvor han skal erkende, at han fra at have været STJERNEN, og den bedste i ligaen, og på kontinentet, nu er i en virkelighed, hvor han formentlig er den dårligste i angrebet. Den kan være svær at sluge, nu hvor benovelsen over at være Messis nærmeste allierede er ved at lægge sig. Men tror på han rejser sig, han er ung, og det står nærmest skrevet et sted derude, at han er den fremtidige stjerne på vores hold, som kommer til at være kardinalpunkt(et). Det er en mental overgangsperiode han skal igennem nu, hvor sager om skattesnyd med videre er med til at destabilisere. Men han bør komme styrket ud, af at opleve lidt modgang. Det er sundt, (også) for feterede multimillionærer.