Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
For det første, så har jeg allerede linket til Bellerins stats fra sidste sæson, som ligner noget fra en dårlig gyser film - meget skræmmende tal på flere punkter. Derfor kan man sagtens sige at han er relativ dårlig. Altså relativ dårlig ift. hvad man ellers forventer af Barca niveau. Kan godt linke til hans scouting rapport igen. Derudover er han en spiller, som Arsenal ikke engang kunne bruge overhovedet, men lod ham gå helt frit. Hvilket siger en del.
Du behøver ikke linke til noget som helst. FBRef's scouting reports skal altid tages med et gran salt, da rigtig mange af deres metrics i sagens natur vil favorisere spillere, der spiller på ekstremt boldbesiddende hold. Eksempelvis vil Dest på overfladen ligne en spiller, der er Bellerín fuldkommen overlegen i pasningsspillet, men sandheden er nok, at Bellerín er mindst ligeså dygtig i possession-spillet, som Dest er. Det kan eksempelvis nævnes, at Bellerín er åndssvagt meget bedre til at slå indlæg end Dest er. Og det handler ikke bare om, at Betis har en højere angriber end Barcelona, for Dani Alves var i sidste sæson bedre end både Bellerín og Dest.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Prøv også at søge på "best right backs" i la liga i 2021 eller 2022. Der popper mange lister og navne frem, men jeg kunne ikke få øje på Bellerin i nogen af dem - hvilket jo må være udtryk for, at de færreste er enige med dig i, at Bellerin var blandt de bedste højre backs i La Liga.
I stedet for at henvise til en eller anden Google-søgning, som jeg måske, måske ikke kan replikere, kan du så ikke prøve at afsløre, hvem du mener præsterede bedre på højrebacken set over hele sæsonen? Og når jeg nu siger hele sæsonen, så er pointen, at en spiller som Dani Carvajal kun med hiv og sving fik slæbt sin skadesplagede krop op over 1000 minutters La Liga fodbold. Blandt spillere med 1710 eller flere minutter - det er halvdelen af alle mulige minutter - hvem gjorde det så bedre på højrebacken, end Héctor Bellerín og Juan Foyth gjorde? I dine øjne. Ikke i følge eller anden Sky Sports artikel.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Tror hovedårsagen til Barca erhverver ham, er fordi han har fortid i klubben. Eller også er det en hurtig lappeløsning her og nu (dog en dum en af slagsen), hvilket på en måde bliver bekræftet af, at han kun har fået kontrakt på et enkelt år. Ellers kan jeg ikke se meningen med Bellerin i Barca.
Hvem ville være en bedre lappeløsning, som kunne erhverves med en lignende fordelagtig økonomisk pakke?
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Spørg hvilken som helst top manager i verden. Spørg tidligere Barca managers, som fx Guardiola og Luis Enrique, samt nuværende Xavi. De vil alle sammen sige at fart er noget af det vigtigste i fodbold, UANSET hvilken form for fodbold man spiller. Ikke nødvendigvis det allervigtigste, men NOGET AF DET VIGTIGSTE.
Okay, jeg har nu spurgt Pep Guardiola og Luis Enrique, og de har begge fortalt mig, at fart kan være vigtigt, men at det absolut ikke er alfa og omega. Hvis fart var så vigtigt, så ville Busquets ikke have en plads i hverken Barcelona eller på det spanske landshold. Hvis fart var så vigtigt, så ville Guardiola ikke have brugt Fernandinho i mere end 200 kampe. Guderne skal vide, at Ilkay Gündogan heller ikke løber en 60 meter i forrygende hastighed.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Du kan også finde masser af "football scientist" på top niveau, som analyserer taktikker, som vil påstå, at fart rent faktisk er den allervigtigste aspekt af spillet.
Jeg kan også finde en rapport fra CIES, der påstår, at
Ferran Torres er et hottere prospect end Erling Haaland og Dusan Vlahovic.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Jeg ved ikke om du har misforstået mig, men jeg siger jo ikke, at man
bare skal sammensætte et hold med masser fart alene. Men fart er da altid et plus og en kæmpe fordel! Fart bruges offensivt, fx til at sætte en mand af eller komme hurtigt frem til en afslutning. Fart bruges også defensivt, fx til at afværge kontra, erobre bolden, presse modstanderen eller placere sig hurtigt på de rigtige steder på banen m.m. Så hvordan kan fart være noget sekundært i din verden?
Ikke sagt, at man kun kan være en god fodboldspiller hvis man har høj fart. Naturligvis ikke. Man fart er ekstrem vigtig på mange måder i spillet. Ud af 11 spillere på banen, så bør mindst halvdelen af holdet have høj fart, ellers kan det nemt gå galt både offensivt og defensivt.
Fart er sekundært til taktisk forståelse og især taktisk disciplin. Der er få, der slår Semedo eller Dest i en 40-60 meter spurt i lige linje, men det er fuldstændig ligegyldigt, hvis de hverken kan finde ud af at positionere sig eller finde ud af at invitere deres markering i den retning, det i det taktiske oplæg er blevet aftalt. Steven Gerrard og Juan Sebastián Verón er strålende eksempler på spillere, der havde alt i hele verden både på det fysiske og det tekniske niveau, men som simpelthen ikke forstod at overholde de aftaler, der blev indgået i de taktiske oplæg til kampene. Gerrard fungerede ikke uden den ekstreme taktiske disciplin, som Xabi Alonso og Javier Mascherano bragte. Verón fungerede bare ikke lige så snart, han var på et tophold, hvor der blev stillet strengere taktiske krav.
Igen, det er ikke tilfældigt, at Sergi Roberto igen og igen og igen indfinder sig på den højreback, selvom alle sikkert lynhurtigt kunne blive enige om, at en spiller som Semedo på papiret er bedre rustet til at varetage sådan en position. Men Sergi Roberto har simpelthen bare forståelsen og disciplinen. Det har hverken Semedo eller Dest haft. Nu må vi så se, om Bellerín har den.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Ja, Nélson Semedo, Sergiño Dest, Junior Firpo og Aleix Vidal havde alle sammen relativ høj fart, men manglede så sandelig også mange andre ting; både teknisk, mentalt og fysisk. Derfor slog de ikke igennem i Barcelona.
Og min pointe er simpelthen bare, at fart er sekundært hvis du bonner ud på alle de andre parametre. Trent Alexander-Arnold er jo altså heller ikke nogen Usain Bolt. Det samme kan siges om Benjamin Pavard. Hvis du har det tekniske, det mentale, det fysiske og især det taktiske på plads, så behøver farten virkelig ikke betyde ret meget.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Du nævner Lucas Digne. Sjovt nok var han en spiller som Barca valgte at sælge videre til et midterhold i PL. Han var en fornuftig reserve, men ligefrem "gjorde det rigtig godt" vil jeg nu ikke formulere det.
Lucas Digne blev solgt med profit efter to sæsoner, hvor han gjorde det aldeles glimrende hver gang, han fik chancen. Ikke nogen superstjerne, korrekt, men ud af alle de backs, Barcelona har rekrutteret siden Dani Alves' første exit, er Lucas Digne vitterlig den eneste, der har efterladt et solidt og positivt indtryk. I øvrigt gik han jo faktisk hen og var en af Premier Leagues bedste på sin position, indtil han - igen - blev solgt med profit.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Du nævner også Dani Alves. Han havde nærmest ingen svagheder og var en "komplet back". Hans største styrke var ikke fart, men han var
ekstrem god til mange andre ting. Så god, at han ikke behøvede monster høj fart. Det skyldes at hans meget høje tekniske og mentale færdigheder, kompenserede for den manglende høje fart. Men ellers var Dani Alves bestemt ikke langsom.
For det første snakkede jeg om den Dani Alves, der spillede i Barcelona i løbet af dette forår. Hvis jeg havde snakket om 2010-udgaven af Dani Alves, ville det være helt ekstremt unfair overfor Bellerín, Dest, Semedo, etc. For det andet var han i øvrigt lynhurtig dengang i sådan en grad, at han fysisk kunne konkurrere med en Cristiano Ronaldo i sine velmagtsdage. Men igen, jeg snakkede altså om 39-årige Dani Alves.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Hvorfor tror du, at mange fodboldspillere går ned i niveau og stopper med at spille, når deres alder rammer midt-30'erne? Det skyldes ISÆR mangel på fart og energi! Dvs. mangel på fysiske aspekter af spillet. De mister jo ikke mentale eller tekniske egenskaber i samme grad. Men kroppens fysiske tilstand bliver forringet efter +30 år, hvilket gør, at man ikke kan følge tempoet på samme måde som tidligere - med mindre man er ekstrem god til andre aspekter af spillet - hvilket vil forlænge spillerens levetid med nogle år. Fx spillere som Messi, Modric osv. er undtagelser, da de har ekstrem gode mentale og tekniske færdigheder hvilket kompenserer for den dalende fysisk, fart og energi med alderen. Men på et tidspunkt kan Messi og Modric jo heller ikke holde niveauet længere pga. mangel på fysiske egenskaber, som fx meget lav energi og fart.
Tak for at beskrive ældelsesprocessen for mig, jeg var egentlig i tvivl om, hvad det betød at blive gammel. Igen må jeg bare henvise til, at en 39-årig Dani Alves kom ind i foråret, og gjorde et suverænt meget bedre stykke arbejde end de unge og spændstige Nélson Semedo og Sergiño Dest på noget tidspunkt har formået. Og det var altså ikke fordi, han var hverken den hurtigste eller den stærkeste. César Azpilicueta, som Alemany åbenlyst forsøgte at hente til netop højrebacken, er i øvrigt 33 år, og han ville ikke desto mindre have været en formidabel forbedring til en position.
Men du er jo i øvrigt godt i gang med at bakke mig op i min påstand om, at fart ikke er alfa og omega. Der er pudsigt nok massevis af eksempler på spillere, der formåede at holde et højt niveau langt op i 30erne, og det er næsten udelukkende spillere, der på intet tidspunkt i karrieren var dybt afhængige af deres fart. Nogle af dem brugte givetvis den fart de havde, men de var aldrig dybt afhængige af dem, som det ser ud til at være tilfældet med Dest og Semedo. Sidstnævnte har i øvigt været en dundrende fiasko i Wolverhampton.
Barca80 skrev: ↑fre sep 02, 2022 3:23 am
Bellerin's styrke er især hans fart. Og det var dét aspekt af hans spil jeg roste. Ellers er han enten middelmådig eller dårlig på mange andre områder. Men hvad synes du da selv er Bellerin's største styrke, siden du ønsker at se bort fra hans fart?
Hvornår har jeg nogensinde sagt, at jeg ønsker at se bort fra hans fart?
Belleríns største styrke er, at han er en markant bedre forsvarsspiller end Dest og Semedo. Han er desværre ikke på niveau med en som Azpilicueta, men til gengæld har han noget mere at byde ind med offensivt.