Re: Transferrygter
: man jun 06, 2022 12:37 am
Hvorfor har du to profiler Easy?Hutlihut skrev: ↑man jun 06, 2022 12:21 amJeg tror at vi må indstille os på at vi går endnu en sæson i møde, hvor vi skal have lave forventninger, grundet vores skræntende økonomi. Jeg mener desuden at vi burde skille os af med alle de dyre spillere der ikke bidrager nævneværdigt. heriblandt både Busi og Piqué. Jeg synes ikke at de har niveauet til at retfærdiggøre deres store løn, og jeg tror at vi er bedre foruden. både lønmæssigt, men også plads i truppen til andre spillere.
Truppen for næste sæson ser IMO sådan her ud:
Mål: ATS og Pena.
Giver sig selv. Neto skal sælges.
Forsvar: AC, Araujo, Garcia, Mika, Dest, Alves, Baldé og Alba.
Tyndt forsvar? JA! Men det er desværre sådan det må være. Jeg kan ikke se meningen i at hente hverken Alonso eller Azpi. Begrænset hvad de kan bidrage med, og vi ender med at binde dem til nogle lange og dyre kontrakter, som er det vi skal væk fra. AC kan desuden agere 6er hvis der skulle være brug for det. Dest kan agere backup på begge backs, og Alves, selvom han er både gammel og langsom er stadig qua sin lave løn, og relativt højt niveau, en nobrainer IMO. Til næste sommer vil man kunne hente Gaya og Koulibaly gratis, og Bellerin er også kontraktfri. Jeg skal indrømme at jeg ikke har fulgt sidstnævnte i mange år, så det er muligt at man burde gå efter en anden. Jeg nævner ham blot som en billig mulighed, og hvis man har penge til den tid, vil man da også kunne opgradere på denne front. Ligesom man i øvrigt ville kunne med Koulibaly. Jeg er selv stor fan af de Ligt, men det kræver muligvis en stor pose penge.
Midtbane: Pedir, Gavi, Kessie, Nico, Torre, de Jong.
Også relativt tyndt, men hvis Pedir, Gavi og de Jong kan agere start-midtbane har vi en midtbane der kan spilles sammen, udvikle relationer, og være vores midtbane i mange år. Hvis man ønsker at forstærke den yderligere kan det nævnes at Isco, Eriksen, Mata, og Fernandinho kan hentes gratis. Især Eriksen synes jeg vil give god mening, og jeg forstår ikke at man ikke er blevet sat i forbindelse med ham. Han er stadig "kun" 30, og kan hentes "gratis". Personligt synes jeg at han falder lidt ud i de store kampe, men han vil uden tvivl kunne passe ind spillemæssigt, og være niveaumæssigt med i de fleste kampe. Til næste sommer vil vi iøvrigt kunne hente Solér på en fri transfer, ligesom at Tchoumeni kun har ét år tilbage af sin kontrakt, og derfor man kunne gå ud fra at et salg af de Jong til den tid, såfremt at han falder igennem på 6er positionen vil kunne dække købet af franskmanden, hvis han ikke bliver solgt denne sommer. Ellers vil der nok være en anden der kunne være interessant. jeg synes ikke det giver mening at smide penge efter en spiller som Neves, der IMO vil være en lappeløsning der ikke har niveauet, og som ikke vil kunne styrke start 11eren alligevel. Personligt kan jeg også godt lide Bennacer.
Angreb: Auba, Torres, Fati, (depay), (MB), Ez abde, Ilias/Collado/Trincao, (Barbera).
Jeg ser det ikke som absolut nødvendigt at vi går ud og henter hverken Lewa eller Raphinha. Uden tvivl at de ville kunne forstærke os, men Lewa er gammel, og Raphinha er ikke ligefrem Ronaldinho. Desuden har vi ingen penge, og jeg synes ikke det giver mening at vi sætter økonomien over styr for et hurtigt quickfix i form af de to spillere. Vi ved reelt ikke hvad vi får med dem, og synes det er vigtigere at få styr på vores økonomi. Vi skal ikke glemme, at vi med den trup vi vil have (minus dembele), vil have de samme angribere der på en halvsæson skaffede os andenpladsen. Jeg mener derfor også at vi som minimum ville kunne spille med om Champions league pladserne med disse angribere, og desuden også være hæderlige bejlere til både pokalen og ligaen. Desuden kan vi hente både Salah og Lewa næste sommer på en fri transfer, og det burde, sammen med de andre spillere jeg har nævnt der kan hentes på en fri transfer til næste sommer, være en klar opgradering, og gøre os særdeles kompetetive i samtlige turneringer. Desuden kan det nævnes at Di Maria kan hentes gratis denne sæson, hvis dette kunne være interessant for nogle. Personligt vil jeg foretrække at fokusere på dem vi allerede har på kontrakt. Vi kan desuden ophæve med Auba til næste sommer ifølge kontrakten, og man må forvente at Lewa ville kunne overtage hans løn. Derudover synes jeg naturligvis at man skal gå allin på at hente Endrick i 2024.
Min konklusion:
Vi bør skaffe os af med de gamle spillere i truppen, der hiver en stor løn, og som ikke bidrager nævneværdigt. Vi bør fokusere på vores egen avl, og supplere med spillere vi kan hente på frie transfers. Jeg tror at vi går endnu en sæson i møde hvor vi må tage til takke med en top 4 plads, for så at få styr på økonomien, og opruste løbende. Jeg ser det dog ikke som noget negativt, men som en mulighed for at vi vender tilbage til rødderne, og gør brug af akademiet, i stedet for at hente dyre spillere i øst og vest, men kun hente de spillere der er fra allerhøjeste niveau. Jeg er fortrøstningsfuld, og tror at det kan medføre at vores talenter igen kan finde vej til førsteholdet, hvilket var grunden til vores bedste periode i klubbens historie.