PES 2016

Diskussion om spil til PC, PS3, PS4, Xbox, Wii etc.

Redaktører: Guardiola, Wennerberg

Besvar
Brugeravatar
puyol83
Indlæg: 269
Tilmeldt: man dec 08, 2008 1:56 pm
Har takket: 10 gange
Blevet takket: 27 gange

PES 2016

Indlæg af puyol83 »

Hermed en tråd om dette års udgave af Pro Evolution Soccer, som i år fejrer 20 års jubilæum med taglinen: "Love the Past, Play the Future." Spillet udkommer i Europa den 17. september.

Efter en del år i Fifa's skygge kom PES stærkt tilbage sidste år og vandt en række priser, bl.a. Gamescom's Best Sports Game. Nu bygger de videre på hypen ved at lancere både trailer og gameplay-videoer ved dette års E3:

Trailer:
phpBB [video]


Gameplay:
phpBB [video]


Personligt synes jeg at spillet ser rigtig godt ud, især med 2015-udgaven i baghovedet. Det spil fungerede rigtig godt, især gameplay-mæssigt, og med dette års nye collision-system samt bedre grafik og animationer, ser det ud til at PES er ved at nå frem til det, man kan forvente af et fodboldspil på de nyeste konsoller :glad:

Et evigt tilbagevendende problem med PES er de manglende licenser på ligaer, trøjer og spillere, som Fifa har rettighederne til. På PS4 (og 3) er PES dog kommet lidt efter det i år, fordi man har gjort det muligt at importere billeder i spillet. I praksis betyder det at man kan hente pakker med billedfiler på nettet og sætte dem ind i spillet, så man får trøjer der ser mere autentiske ud inkl. logoer både til klubber og ligaer (f.eks. løvelogoet i EPL).
Det er stadig tvivlsomt om man kommer til at kunne indlæse andres "option files" i spillet, dvs. indlæse alt det data som andre brugere har lavet, så man også får korrekte spillernavne og de ligaer spillet mangler, f.eks. den tyske. Dette er ikke muligt i øjeblikket, fordi ens spilfiler på PS4 er bundet til ens PSN-konto, men måske en dag...

Med ovenstående afsnit in mente, skal det dog lige siges at PES ikke er så mangelfuldt på licensområdet som det måske kunne lyde, fordi der er licenser på:
- Den spanske, italienske og franske liga
- Champions Leaugue, Europa League og Copa Libertadores (dog ikke alle holdene der deltager)
- Delvist den engelske liga, i den forstand at ligaen og holdene findes i spillet med forkerte klubnavne, men alle spillerne i ligaen har de rigtige navne og udseende. Med billedimport og muligheden for at rette klubnavne meget let kan EPL således gøres næsten helt autentisk.

Derfor er det som dansk gamer primært den tyske liga man kommer til at savne (kan dog laves helt fra bunden, men tager laaaang tid) og måske den danske, samt irritationen ved at ca. 15 ud af 50 landshold har forkerte spillernavne, der dog også kan rettes manuelt.


Jeg håber at der er andre PES gamere herinde, eller måske nogle der er gået over til den mørke side, som overvejer at komme tilbage på den rigtige banehalvdel :grin:

Tråden er i hvert fald åben for nyheder om PES, evaluering af hhv. demo og spillet når de kommer ud og den evige diskussion om FIFA vs. PES er også tilladt ;-)

PS: Ja, jeg kan stadig ikke finde ud af at embedde videoer :oops:

Edit: Aha, nu skal man ikke længere bruge koden for at embedde videoer :lol:
O le le O la la, ser del Barça és el millor que hi ha

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst