Antimadridista skrev: ↑tirs jan 18, 2022 9:50 am
EasyBuddhist skrev: ↑tirs jan 18, 2022 12:23 am
Piquénbauer skrev: ↑man jan 17, 2022 9:38 pm
@easy
Har vi en dm på vej op i la masia? En der måske kunne komme op omkring førsteholdet næste sæson?
Hmm, andre end dem, man allerede har hentet op?
Altså Nico var jo tiltænkt at skulle dække pladsen af og hvis ikke FdJ kan tage den, så er han nok den bedste mulighed, der er. Gavi har også været nævnt på positionen, mens han stadig var på u-19. Men begge spillere har haft mere naturligt anlæg for at spille længere fremme på én af de to CM positioner. Man har dog prøvet dem af på DM, da man jo har vidst at Busi har en udløbsdato. Lidt på samme måde, som man nu prøver at omskole Almeida til HB på u-19, fordi der er et hul på førsteholdet på den position.
Men, man skal huske, man nu har fået Pedri tilbage og man har altså fem rigtig stærke emner til tre positioner. Busi, de Jong, Gavi, Pedri og Nico er en virkelig stærk kvintet og man burde dække de fleste kampe af med de spillere. På B-holdet er der Orellana, som jeg er ret vild med, men han har været en del skadet de sidste par år og er blevet sat en del tilbage på den konto. Han er nu blevet 21 og jeg tror desværre tiden er løbet lidt fra ham. Derudover, så der jo Sanz, som allerede har fået debut, men jeg synes han mangler for meget til at være et seriøst bud.
På u-19 er der flere interessante emner til midtbanen, men jeg er usikker på, om nogen af dem er decideret DMér. Eller rettere, de er mere CM end DM. Garrido, som fik debut og scorede i sidste b-holdskamp er et stort talent og så der Casadó og Alastuey, som også ser spændende ud og spørgsmålet er, om én af dem succesfuldt kan introduceres og skoles til at være DM på førsteholdet. De er dog henholdsvis 17, 18 og 18 år og det vil være et sats at integrere flere på den alder, på nuværende tidspunkt. På u-18 er der Biel Vicens og Caravaca, som også ser spændende ud, men igen, så er de 17 og 18 år.
Jeg må sige, jeg er af den overbevisning, at kan FdJ ikke fylde pladsen ud i tilstrækkelig grad, så skal man på markedet til sommer. Der er flere interessante emner, som er kontraktfrie og som har et godt niveau. Jeg nævner i flæng: Brozovic, Zakaria, Kessié og Kamara. Hvis man virkelig vil have en topkandidat, så er Tielemans det bedste bud, hvis du spørger mig og så er der min egen storfavorit, Bennacer.
Har haft Tielemans som favorit emne, sådan helt generelt, i flere år. Er dog bare ikke sikker på om han er tilstrækkelig defensiv, han har væsentlige offensive kvaliteter også.!?
Når jeg tænker optimal dm, kommer jeg omkring Casemiero eller kante, altså folk som selvfølgelig ikke er analfabeter offensivt, men som primære har def forcer.
Tielemans har i øvrigt udløb i 23, så måske det kan lade sig gøre til sommer..!?
Ja, Han har udløb i 23 og derfor ryger han videre til sommer, det ligger i kortene. Han har større ambitioner end Leicester, så hvis de vil have noget mønt, så er det nu. Arsenal har været nævnt som seriøs bejler på det seneste, men det er klart, han vil sigte højere, hvis der kommer bud efter ham fra de helt store.
Nu sammenligner du med Casemiro, men han kommer faktisk ofte med frem til og ind i feltet for Real og han har som regel tre-fire afslutninger pr kamp. Så det er ikke sådan, at en DM ikke kan komme med frem, det vigtige er, hvordan de positionerer sig til at nå tilbage og hvordan de dækker banen af ved tilbage løb. Det er her, Busquets ofte støder på problemer efterhånden, da han ikke har den fysiske kapacitet på samme måde mere. For Busquets kommer også ofte langt frem på modstanderens banehalvdel.
Tielemans eller Bennacer(som jeg også nævner) har ikke et løbemønster, hvor de kommer længere frem på banen end hverken Casemiro eller Busquets og de Jong vil også nemt kunne holde sig inden for det område, fordi det gjorde han for Ajax. Dre hvor de skal være ekstra opmærksomme, hvis de skal spille DM for Barca, er på deres positionering. De skal være utrolig opmærksomme på, hvor deres medspillere er på banen, før de bevæger sig frem. Casemiro og Busquets går kun frem, hvis man er i et etableret angrebsspil og hvor deres tilstedeværelse er påkrævet for at skabe overtal. De går aldrig med frem i et kontraangreb, eller mens bolden føres frem, da bolden kan tabes i den proces og omstillinger vil opstå. Det er der, de Jong oftest vil komme i problemer, da han gerne vil løbe bolden frem i flere situationer, end organisationen kan bære.
De Jong, Tielemans og Bennacer vil måske alle have nogle positionelle problemer, med ikke så meget, det ikke vil være noget, der kan tillæres. Det handler om taktisk forståelse og evne til at omstille sig. Hvis man ser på de defensive attributter, så har de alle tre hver især tilstrækkelig med kvalitet til at begå sig på positionen og der handler det mere om vilje til at løse opgaverne.
Så de taktiske aspekter er vigtige for at bestride en DM og i særdelshed evnen til at positionere sig i de forskellige faser af spillet. Hvis man får en for offensivt anlagt spiller ind, der har svært ved at begrænse sine aktioner, så vil man få problemer. Det kommer meget an på træneren, hvilken profil man søger og mange trænere vil foretrække spillere, der har flere karakteristika, der minder om forsvarsspillere, fremfor dem, der har et mere offensivt flair fra naturen. Et eksempel herpå kan findes i Mourinho´s tilgang til El Classico, da han var i Madrid, hvor han hentede Pepe op på midtbanen, fordi han ikke stolede nok på midtbanespillerne kunne holde det taktiske oplæg.
Det er klart at man ikke skal bevæge sig den vej i Barca(gud forbyde det) og allerhelst skal man den modsatte vej, men det er en mulighed at tænke den vej også. Hvis man f.eks henter AC, så vil han kunne spille en rigtig god DM også.
Når jeg nu lige tænker over det, så er det bedste bud fra La masia måske lige netop en CB. Almeida kunne med succes skoles til DM i min optik. De prøver at omskole ham lige nu til at dække HB, men DM ville give langt mere mening imø. Han har rigtig mange af de karakteristika, der kræves for at dække positionen. Så der var mit bud til Piquénbauer