Champione skrev: ↑tors jun 02, 2022 7:09 pm
Jeg har sjældent været mere uenig i et indlæg. Spillerne kan selvfølgelig ikke anklages for deres kontrakter. Og deres krav på økonomi - som klubben selv har forhandlet sig til.
Det er simpelthen så patetisk at vi igen og igen forsøger at genforhandle lønningerne ned, og nærmest tigger spillerne. I min bog kan det aldrig nogensinde være spillernes ansvar.
Vi kan sagtens begynde at diskutere løn-loft fra central hold, restriktioner, ulige vilkår på tværs af ligaerne osv., men det er og bliver aldrig spillernes ansvar.
Vi kan hurtigt blive enige om, at lønrammen er helt skæv og at der er alt for mange midler i spil til agenter og spillerne selv - men hele problemstillingen er skabt af klubben selv.
Man har:
1. Haft for lave frikøbsklausuler, og har måtte forlænge, så snart en spiller viste lidt, fordi andre klubber viste interesse grundet den lave frikøb. Så har spilleren haft overhånd, fuldstændig som vi ser med Gavi.
Løsning: Højere frikøb, som vi også ser i alle kontrakter nu.
Konklusion: Mangel på markedstendens, og den røde tråd mellem talent og førstehold.
2. Vi har haft alt mange, som vi vil satse på, med relativt kort tilbage af sin kontrakt, men som man virkelig vil satse på.
Igen, spiller og agent har overhånd og vi står igen meget svagt på forhandling.
Løsning: Implementer klausuler i kontrakterne. Såsom, forlængelse efter x antal minutter/kampe, optioner på forlængelse fra klubbens side. Ses alverdens steder i andre europæiske klubber.
Konklusion: Den røde tråd er væk, det strategiske arbejde med udløb og forlængelse i god tid. Når vi nu forhandler med Gavi, Araujo mm., med et år igen, så bliver lønningerne dyrere og fees højere. Hvad tror I nævnte to kostede at forlænge for et år siden fx.?
3. Man har forlænget med spillere, som ellers har haft år retur på kontrakten, fordi de har et kortvarig opsving i spillet. Specielt på CB har vi givet dyre kontrakter til skadesplagede og spillere som ikke helt har været gode nok. Umtiti og Lenglet har været her længe uden en fremtid.
4. Man river ikke plasteret i tide, og har lange kontrakter med ældre spillere, som har været bedre, går flere skader i møde qua alderen og som længe har vist svingende form. Vi har virkelig svært med foryngelsen, og skabe et spillemæssigt, som en økonomisk hierarki i truppen.
Løsningen kunne være en årlig nedjustering af løn, mulighed for klub at fritstille spilleren uden økonomisk impact, og tilbyde spilleren det samme.
5. Ulækkert hierarki, får jeg lyst til at skrive, for hvorfor skal Araujo og Gavi have markant mindre end AC og Kessie? Eller nogle af spillerne der holder dem ude? Umtiti og Lenglet hiver langt mere end Araujo, ligesom Pjanic kører Araujo og Gavis løn tilsammen.
Og lige netop derfor går det ikke bedre med fremgangen. Det handler om motivation også. Hvis man føler sig stærkere end sin konkurrent, som tilgengæld trækker din løn x5, så kan man ikke andet end føle sig ramt. For mange penge i sporten eller ej, det er simpel motivation - og vil uundgåeligt ramme alle mennesker.
Så det er buttom line, ris til egen røv - og elendigt ledelsesarbejde. Laporta er prisgivet for tidligere meritter, men bygger oven på sine frie transfers - og sit tiggeri mod eksisterende spillere - ligesom han skaber et nyt hierarki, hvor eksterne signings hiver boksen, men de talentfulde interne folk rammes!
Elendigt arbejde!