michaelk94 skrev:Hold da helt kæft! Der er godt nok blive skrevet et par indlæg, siden igår aftes. :D
Jeg synes ikke meget af det her har noget med Real Madrid at gøre. Det handler mere om personlige angreb fra begge sider. Det kommer man ikke særlig langt med, andet end et forum med ligegyldige indlæg.
Dette er selvfølgelig et Barcelona forum, så selvfølgelig kommer der kække bemærkninger til Real Madrid. At man hader Mourinho er jo sådan set forståeligt, set fra en Barcafans perspektiv. Det kan man næsten kun forvente når man går ind på et Barca forum, præcis ligesom de fleste heller ikke er vilde med Xavi eller Puyol inde på madridista.dk. Jeg er herinde, fordi man mange gange får de bedste diskussioner, hvis man har forskellige meninger. I har nogle helt andre synspunkter på sagerne, og det kan godt være sjovt at diskutere, selvom der ikke er nogen der får ret. Jeg synes i hvert fald det er bedre, end at alle 30 debatører sidder og sviner Mourinho til.
Mourinho har sine specielle sider, men han er altså ikke værre, end hvad i gør det til. I havde verdens klart bedste hold og det skal i da have stor kredit for, men efter vi har fået Mourinho er vi kommet tættere og tættere på. Da i vandt the treble under Pep til at starte med, der var Real Madrid dårligt nok inde for Top 8 af verdens mandskaber. Nu er alle enige om, at Barca og Real er de bedste hold i verden. Det kan vi takke Mourinho for!
Han har på ingen måde blakket klubbens image, tværtimod. I Barca fans hader os sikkert endnu mere, siden han er kommet til, men ellers er Real Madrid ikke en klub den almene fodboldfan har specielt meget imod. Som jeg hører det på de forskellige forum (redcafe.net, arsenal-mania osv) så har Barcas diving skabt mere oprør. Især i de engelske klubber. Det er selvfølgelig alt sammen ligemeget, for faktum er, at begge klubber har sikret sig langt flere fans gennem de sidste år.
Et rigtig godt indlæg, selvom jeg er uenig med dig i, at jeres træner ikke har skadet jeres image, og da slet ikke at han tværtimod måske har haft en positiv indvirkning. Redcafe og Arsenalmania snakker du om, sjovt nok er der tale om to klubber, hvis fans af entens sporstlige nedture eller spillerhandler, ikke er særlig vilde med. Ikke desto mindre synes jeg, at især Redcafe er glade for Barca, størstedelen af deres brugere anerkender Barca og er ret glade for folk som Iniesta, Messi og Xavi m.fl. Faktisk gør de grin med nogle af de brugere, som finder enhver lejlighed til at sætte spørgsmålstegn ved Barca, det gjorde de i hvert fald da jeg læste derinde næsten dagligt (hvilket jeg ikke rigtig har gjort de sidste måneder, måske er man blevet mere kritisk overfor Barca i denne periode, det skal jeg ikke kunne sige).
Jeg synes helt klart, at han har skadet klubbens image, det har flere eksperter som Graham Hunter, Lowe, Hayward blandt andet snakket om. De har endda sagt, at alene sportlig succes ikke kan gøre det, og at det vil tage noget tid, før Real spillere kommer af med image som folk, der går amok, når tingene ikke går deres vej. Jeg vil anbefale at man ser nogle C.L kampe eller La Liga kampe på skysports, Aljazeera sport eller ITV, der kan man se, hvad folk som Francis, Souness, Southgate, Redknapp (begge to), Wilkins og flere mener om jeres træner og spilleres opførsel. Jeg kan huske at de nærmest jublede over Barcas sejr i C.L semien, fordi de var forargede over Real spillerene og trænerens opførsel.
Noget tyder også på, at folk i Real måske endelig har fattet, at den opførsel de har vist de sidste år, ikke gavner klubben positivt. At en klub som Real har mere at tænke på og tage hensyn til, end det sportslig. Man har set, at Real folk bløder op, senest har jeres træner forsøgt sig med en undskyldning. At man herinde er lidt skeptiske overfor den undskyldning, skyldes mange ting, f.eks. at den kommer meget sent, at man ved at han godt kan finde på at lave samme slags ting, eller det der er værre.
Det jeg skriver nu er ikke henvendt til dig, men bare generelt. Hvis man ikke kan forstå den foragt, der er overfor Reals opførsel, så kan man jo se på hvad de har lavet. De har nægtet at anerkende Barcas succes, man har beskyld klubben for korruption, insinueret at der foregår doping i klubben, og har beskyldt klubben og spillerene for at være skuespillere. Man har endda, flere end en gang, angrebet klubbens træner og hans personlighed.
Rumme og andre, et godt råd er, ikke at gøre brug af perosnlige angreb, lad Myx drengen om at det. Personlige angreb resulterer i at diskussioner løber af sporet, men jeg kan godt forstå at det er irriterende, at skulle diskutere med en, der helst vil snakke om alt andet end selve det, der bliver diskuteret. Forskellen mellem denne bruger og ham der blev banned (som i har døbt the bitching one) er, at denne bruger i det mindste har bekendtgjort, at han er Real fan. Ellers skulle man tro det var den samme mand
.
For lige at slutte af, det er lidt sørgeligt at man prøver at give et billede af dette forum som et sted, hvor Barca kritik ikke er tilladt, eller et forsvar af Real er lige med udelukkelse. Det er direkte løgn, men selvfølgelig gemmer dem, som netop benytter sig af personlige angreb, af dette kneb og disse argumenter, for at gemme sig bag dem. Som sagt, det er ikke noget nyt.