Re: 26/10 FC Barcelona - Real Madrid
: søn okt 27, 2013 12:52 pm
Oooog så fik jeg også set kampen. Ret spøjst at se en clásico uden galopperende åndenød.
Sejren smager sødt. Det er helt klart at vi ikke spiller nogen decideret prangende kamp, men vi får kæmpet os til de tre point. Godkendt, vil jeg mene.
Generelt en ganske god første halvleg, hvor vi i det store hele har ganske godt styr på det. Vores spil bærer præg af at Cesc starter inde fremfor Electric S, og som andre gange, når både Xavi, Ini og Cesc er på banen, kan det offensive spil godt blive en anelse statisk. Nuvel, i det store hele en helt ok første halvleg.
Anden halvleg går der for meget engelsk fodbold i den, hvilket som bekendt falder et godt stykke for langt udenfor vores comfort zone. Jeg er virkelig glad for at Tata har tilføjet vores hold en mere dynamisk spillestil med lidt flere tangenter at spille på - her burde vi så bare have spillet på possession-tangenten. Man kunne med fordel have forsøgt at hvile sig lidt med bolden fremfor gentagne lange udspark fra Valdés. Man kunne også godt have skruet en anelse ned for de hurtige omstillinger for at få stabiliseret kampen. Det er ret tydeligt at vi kommer til at brænde for mange kræfter af på den konto, synes jeg.
Det kulminerer med et straffespark, vi er heldige med ikke at få dømt, og Bennys brag på overliggeren. Der er vi for tæt på at tabe kampen på gulvet.
Noget af det bedste ved denne kamp, for mit vedkommende, er at sidde tilbage med fornemmelsen af at idéerne var der. Vi skaber masser af potentielt farlige situationer, hvor der så bare mangler skarphed i den sidste aflevering eller afslutningen.
Det er en ufattelig rar fornemmelse ikke at befinde sig i det dødvande, vi ofte havnede i den forgangne sæson - og vel i virkeligheden også i Peps sidste sæson. Jeg synes der er en inspiration til stede, nogle tegninger til noget der kunne blive rigtig godt, når vi forhåbentlig vænner os mere til de nye tider.
Sidst men ikke mindst, hvor er det dog ufatteligt dejligt at se Iniesta spille sådan en kamp, når man har allermest brug for det. Jeg indrømmer blank at jeg - på trods af at manden er min yndlingsspiller of all time - sukkede for mig selv, da jeg så hans navn i startopstillingen. Er simpelthen så glad for at tage fejl i den sammenhæng.
Sejren smager sødt. Det er helt klart at vi ikke spiller nogen decideret prangende kamp, men vi får kæmpet os til de tre point. Godkendt, vil jeg mene.
Generelt en ganske god første halvleg, hvor vi i det store hele har ganske godt styr på det. Vores spil bærer præg af at Cesc starter inde fremfor Electric S, og som andre gange, når både Xavi, Ini og Cesc er på banen, kan det offensive spil godt blive en anelse statisk. Nuvel, i det store hele en helt ok første halvleg.
Anden halvleg går der for meget engelsk fodbold i den, hvilket som bekendt falder et godt stykke for langt udenfor vores comfort zone. Jeg er virkelig glad for at Tata har tilføjet vores hold en mere dynamisk spillestil med lidt flere tangenter at spille på - her burde vi så bare have spillet på possession-tangenten. Man kunne med fordel have forsøgt at hvile sig lidt med bolden fremfor gentagne lange udspark fra Valdés. Man kunne også godt have skruet en anelse ned for de hurtige omstillinger for at få stabiliseret kampen. Det er ret tydeligt at vi kommer til at brænde for mange kræfter af på den konto, synes jeg.
Det kulminerer med et straffespark, vi er heldige med ikke at få dømt, og Bennys brag på overliggeren. Der er vi for tæt på at tabe kampen på gulvet.
Noget af det bedste ved denne kamp, for mit vedkommende, er at sidde tilbage med fornemmelsen af at idéerne var der. Vi skaber masser af potentielt farlige situationer, hvor der så bare mangler skarphed i den sidste aflevering eller afslutningen.
Det er en ufattelig rar fornemmelse ikke at befinde sig i det dødvande, vi ofte havnede i den forgangne sæson - og vel i virkeligheden også i Peps sidste sæson. Jeg synes der er en inspiration til stede, nogle tegninger til noget der kunne blive rigtig godt, når vi forhåbentlig vænner os mere til de nye tider.
Sidst men ikke mindst, hvor er det dog ufatteligt dejligt at se Iniesta spille sådan en kamp, når man har allermest brug for det. Jeg indrømmer blank at jeg - på trods af at manden er min yndlingsspiller of all time - sukkede for mig selv, da jeg så hans navn i startopstillingen. Er simpelthen så glad for at tage fejl i den sammenhæng.