Dansk oversættelse af Tito's åbne afskedsbrev på vores hjemmeside:
- Tak, Barcelona, tak, alle sammen. Efter fem fantastiske år med dette hold, som har indfriet alle de drømme, en fodboldtræner kunne have, må jeg nu dedikere al min styrke og energi til kampen mod min sygdom, som jeg blev diagnosticeret med for halvandet år siden, skriver Tito Vilanova.
- Med de behandlinger, jeg nu skal igennem, anbefaler lægerne ikke, at jeg investerer al min tid og energi i Barcelona, men jeg vil stadig være tæt på klubben og følge med i klubbens gøren og laden med stor kærlighed.
- Det er ikke nemt at forlade denne helt særlige gruppe af mennesker, spillere, kolleger og venner, med hvem jeg har delt så mange uforglemmelige stunder. Jeg er for evigt taknemmelig for alt, hvad I har givet mig.
- Jeg vil også takke præsidenten, bestyrelsen og sportsdirektør Andoni Zubizarreta for al deres tillid og deres uforbeholdne støtte, både sportsligt og menneskeligt.
- Til alle jer medlemmer og fans af klubben vil jeg også sige et dybfølt tak for den støtte og velvilje, der har mødt mig, ikke kun nu, men over de seneste måneder. Jeg er rolig, stærk og imødegår den næste fase af mit sygdomsforløb med fuld tiltro til, at det nok skal løse sig.
- Dette er en vanskelig tid for min familie, så jeg har bedt medierne om at have respekt og forståelse. Nu hvor jeg ikke længere er træner for Barca, håber jeg at få den ro og det privatliv, som min familie og jeg har brug for lige nu.
- Jeg kan ikke slutte brevet uden at ønske held og lykke til den nye træner af verdens bedste hold. Tak til jer alle sammen.
Ánims Tito, held og lykke og tak for alt
-----------------------------------------Samuel Eto´o 2004-2009------------------------------------
-------------------------------------------Barça Soci nr xxx23----------------------------------------
Rørende afsked fra Tito. Jeg ønsker ham alt held og lykke fremover og håber at han endegyldigt kan overkomme kræften og vinde kampen over denne frygtelige sygdom.