Side 171 af 205

Re: Cykling

: tors sep 21, 2017 11:17 am
af Blaugrana92
Rohan Dennis kørte 3. hurtigste tid op ad Fløyen i går. Det var virkelig synd for ham, at han styrtede. Han havde helt bestemt vippet Froome væk fra medaljepladserne, hvis han var blevet på cyklen.

Martin Toft Madsen kørte i øvrigt også en ret flot tid op ad Fløyen. Samme tid som Gianni Moscon og Tony Martin. Hurtigere end Ilnur Zakarin, Jonathan Castroviejo, Tejay van Garderen og Alexey Lutsenko.

Det var i øvrigt også virkelig synd, at Alexis Gougeard fik mekaniske problemer. Han kørte utrolig flot indtil da og havde vel nærmest en medalje indenfor rækkevide.

Re: Cykling

: fre sep 22, 2017 1:53 pm
af Blaugrana92
Emma Norsgaard tog sølv i juniorpigernes linjeløb! Virkelig stærkt!

Nu gælder det så U23 mændene, hvor vi stiller med et virkelig stærkt hold. Forhåbentlig kan Casper Pedersen vise de samme takter, som han viste i Danmark Rundt forleden!

Udover Casper Pedersen har vi Kasper Asgreen, Mikkel Bjerg (der jo altså tog guld på enkeltstarten forleden dag), Mikkel Honoré, Jonas Gregaard og Michael Carbel med. Det er et relativt stærkt hold.

Pedersen, Asgreen og Bjerg ser på papiret måske ud til at være vores bedste bud, men jeg ville nu ikke afskrive Carbel.

Re: Cykling

: fre sep 22, 2017 3:02 pm
af Flax_Generous
Jeg har en veninde som bor i Bergen, og jeg har lige fået et par snap. Den ser fed og meget, meget våd ud. Altså ruten, ikke hende. Det meste foregår inde i byen, ofte på brosten og med svære sving, ikke i en nærliggende kommune som i København/Rudersdal 2011. Så selvom profilen måske ligner en spurt fra et reduceret felt, hvor Halvorsen, Jakobsen og Philipsen er favoritter, så kunne jeg godt forestille mig, at Pedersen eller en lignende type kan køre væk til sidst.

Re: Cykling

: fre sep 22, 2017 3:09 pm
af Blaugrana92
Jeg tror heller ikke schweizerne og luxembourgerne skal udelukkes. Schweiz har både Marc Hirschi og Patrick Müller, der begge er rigtig stærke i den her slags tærren, mens Luxembourg har Pit Leyder, Kevin Geniets og Tom Wirtgen.

Men det er jo generelt umuligt at forudsige. Det kan også bare være, at Bjorg Lambrecht stikker af på Salmon Hill på sidste omgang og kører alene i mål. Hvem ved?

Re: Cykling

: fre sep 22, 2017 6:06 pm
af Blaugrana92
Blaugrana92 skrev:Pedersen, Asgreen og Bjerg ser på papiret måske ud til at være vores bedste bud, men jeg ville nu ikke afskrive Carbel.
Det var satans. Simpelthen ærgerligt, at Casper Pedersen og Jonas Gregaard ikke lige havde flere kræfter tilbage til sidst. Carbel var jo den stærkeste i den spurt. Han havde vundet, hvis ikke Kämna og Cosnefroy havde åbnet så stort et hul.

Nå, men endnu en dansk medalje. Vi gør det altså godt!

Re: Cykling

: lør sep 23, 2017 12:29 pm
af Blaugrana92
KOM NU JULIUS!!!

Re: Cykling

: lør sep 23, 2017 1:00 pm
af Flax_Generous
Virkelig flot sejr, men det blev lidt ødelagt af hans dab.

Re: Cykling

: lør sep 23, 2017 1:32 pm
af OliverDK
Flax_Generous skrev:Virkelig flot sejr, men det blev lidt ødelagt af hans dab.
Manden er 18 år. Lad ham :glad:

Hold kæft, det var en flot sejr. Han er seriøst et pragteksemplar af en tempomaskine.

Re: Cykling

: lør sep 23, 2017 3:08 pm
af zqa
Flax_Generous skrev:Virkelig flot sejr, men det blev lidt ødelagt af hans dab.
Næste gang vi mødes så dabber jeg!

Re: Cykling

: søn sep 24, 2017 4:15 pm
af Blaugrana92
Det her er det fedeste VM jeg kan huske! Flotte omgivelser, spændende ruter, spændende løb, tonsvis af tilskuere, fed stemning. Qatar lignede jo et amatørforetagende sammenlignet med det her!

Re: Cykling

: søn sep 24, 2017 4:22 pm
af Flax_Generous
Seriøst det fedeste? Det ender sikkert med en sejr til Matthews eller sådan noget kedeligt. Men ja, det har været bedre end Qatar. Næste år bliver dog endnu bedre.

Re: Cykling

: søn sep 24, 2017 4:29 pm
af Flax_Generous
Please, ikke Moscon!

Re: Cykling

: søn sep 24, 2017 4:35 pm
af Flax_Generous
Apropos amatørforetagende...

Re: Cykling

: søn sep 24, 2017 4:40 pm
af Flax_Generous
Så tæt på hjemmebanesejr. Stakkels Norge. Men jeg klager ikke over en Sagan-sejr, han er feltets fedeste rytter og fortjener altid sin succes.

Re: Cykling

: søn sep 24, 2017 4:50 pm
af Blaugrana92
Det virkede ikke ret smart disponeret af Cort. Sandsynligvis bare et spørgsmål om manglende erfaring og overblik i en stresset situation. Det sker. Men ellers er jeg meget, meget imponeret over det danske hold. Valgren, Kragh og Cort havde alle en anseelig indflydelse på løbets udvikling. Det er stærkt at vi leger så meget med.

Vildt af Sagan. Han har været væk hele løbet, men han kører det jo perfekt. Han har ikke selv holdet til at kontrollere løbet, så enten skal han skabe det på egen hånd, eller også skal han satse på, at andre hold tager kontrollen, og han læser det jo bare perfekt i dag. Han så at der var flere hold, primært Norge, Danmark og Italien, der alle havde en interesse i at få samlet feltet efter den sidste bakke. Måske er Sagan ved at blive lidt klogere end tidligere?

Sindssygt af Sagan. Bedste cykelrytter i verden med afstand jo.