Side 152 af 205

Re: Cykling

: fre apr 28, 2017 4:02 pm
af Blaugrana92
Flax_Generous skrev:Det er nok svært at gøre noget ved, men der er alt for mange dødsfald i cykelsporten.
Nu ser det sort ud igen. Chad Young, et af de mange amerikanske talenter på Axeon Hagens Berman, styrtede på 5. etape af Tour of the Gila og kom meget slemt til skade. For kort tid siden meldte Axeon Hagens Berman ud, at man ikke regner med at han kommer sig. Hvad det helt præcist betyder, ved jeg ikke med sikkerhed, men det er helt sikkert ikke godt nyt. 21 år ung. Forfærdeligt.

Re: Cykling

: lør apr 29, 2017 6:17 pm
af Blaugrana92
Chad Young overlevede ikke. Endnu et dødsfald. :sad:

Re: Cykling

: søn apr 30, 2017 5:03 pm
af Blaugrana92
Ærgerligt at Simon Yates ikke kører en bedre enkeltstart, men det er nu fair nok at Richie Porte løber med den samlede sejr i Romandiet. Han trak en stor del af læsset i deres angreb på gårsdagens afgørende stigning. Primoz Roglic runder top 3 af og vandt dagens enkeltstart. Fremragende sæsonstart af Roglic. Froome kørte et dårligt løb og blev nummer 18, kun 3 sekunder hurtigere end en rytter som Maximilian Schachmann.

I morgen er der Rund um den Finansplatz - eller Rund um den Henninger Turm, som jeg nok altid vil kalde det for - med et stærkt sprinterfelt. Kristoff, Kittel, Gaviria, Sagan, Degenkolb og Greipel er alle til start, mens der også en del sprintere fra subtoppen med, som Matthews, Arndt, Bennett og Dumoulin. Man kan også håbe at Norman Hansen blander sig. Men det bliver næppe nødvendigt, at se mere end de sidste 5 kilometer af et løb, der utvivlsomt ender i en massespurt.

Re: Cykling

: fre maj 05, 2017 3:59 pm
af Xavi6Smede
Hvor er det forfærdeligt, at Giroen ikke bliver vist på tv2.

Re: Cykling

: søn maj 07, 2017 9:24 pm
af Blaugrana92
Suveræn underholdning til at starte ud med i Giro'en. Først snyder Pöstlberger alt og alle i en hektisk og kaotisk afslutning, så ryger Caleb Ewans fod ud af pedalen, Greipel tager karrierens første førertrøje og Ferrari tager en andenplads, mens Quick Step i dag smadrede feltet i en god omgang viftekørsel og gav Gaviria sejren. Jeg elsker Giro'en!

Re: Cykling

: søn maj 07, 2017 9:40 pm
af Flax_Generous
De sidste par minutter af etaperne har været actionfyldte, særligt i dag, men jeg glæder mig til lidt bjerge.

Re: Cykling

: søn maj 07, 2017 10:01 pm
af Blaugrana92
Nuvel, der sker jo ikke så meget i løbet af sådan en dag, men det gør der jo stort set aldrig. Men alene det at kun 1 af de første 3 etaper er endt i en egentlig massespurt, er bare så forfriskende, når man er vant til at det uden undtagelse ender sådan i Tour de France.

Men, ja. Etna bliver super spændende på tirsdag. Er generelt meget spændt på at se, hvem der kan byde Quintana op til dans. Jeg tror sgu ikke rigtigt på Nibali. Så tror jeg mere på Pinot eller Yates.

Re: Cykling

: tirs maj 09, 2017 7:19 pm
af Blaugrana92
Skuffende tur op ad Etna i dag. Men okay. Det er måske meget typisk for det første rigtige bjerg, at de største konkurrenter lige ser hinandend ad. Dog friskt forsøg af Zakarin, der næsten har neutraliseret den smule tid han tabte på anden etape. Også rigtig flotte forsøg af Jesper Hansen. Det var uheldigt at Nibali besluttede sig for at prøve lige på det tidspunkt. I øvrigt utroligt imponerende kørt af Jan Polanc. Slovenien er altså en god cykelnation. De har kun lige præcis 2 millioner indbyggere og alligevel har de virkelig nogle dygtige ryttere. Primoz Roglic naturligvis den bedste af dem, men ryttere som Simon Spilak, Luka Mezgec og Marko Kump er altså også stærke. De har allerede 4 sejre og 3 tredjepladser i World Tour løb i år. Vi har ingen podiepladser.

Re: Cykling

: tirs maj 09, 2017 7:59 pm
af Flax_Generous
Ja, rigtig skøn sejr til Polanc og frisk kørt af Hansen, men ellers lidt skuffende. Det er typisk for første bjergetape, ikke mindst når den foregår i strid modvind og på et bjerg som flader ud til sidst. Det skal nok blive bedre - det er trods alt Giroen.

Re: Cykling

: tirs maj 09, 2017 8:17 pm
af Blaugrana92
Ja, det bliver forhåbentlig bedre allerede når Blockhaus skal bestiges på 9. etape.

I øvrigt udgik Rohan Dennis desværre i dag, efter at han styrtede henimod afslutningen af etapen i forgårs. Ærgerligt. Jeg havde ellers glædet mig til at se ham som holdkaptajn, ligeså snart den sædvanlige Tejay-nedsmeltning indtraf.

Re: Cykling

: ons maj 10, 2017 5:00 pm
af Blaugrana92
Okay, glem hvad jeg sagde om Slovenien som cykelnation i går. Luka Pibernik har lige ødelagt enhver form for respekt, som landsmændene ellers havde opbygget. :lol:

Re: Cykling

: tors maj 11, 2017 4:09 pm
af Blaugrana92
Hold nu op, hvor Mads P godt nok stærkt kørende! Uanset om de holder hjem, og om Jasper Stuyven så vinder, så er det altså sådan en præstation, som både de andre ryttere og diverse sportsdirektører lægger mærke til. Hvis de holder og Stuyven vinder, skylder han nok også Mads P en øl eller to eller tre.

Re: Cykling

: tors maj 11, 2017 4:23 pm
af Flax_Generous
Ja, Mads Pedersen har været enormt imponerende. Det er næsten ikke til at fatte, at han kun er 21 år. Det er ingenting i cykelsport. De andre ryttere i udbruddet bliver med rette også omtalt som unge talenter, og de er omkring 25 år. Bare for at give lidt perspektiv på hvor ungt 21 år egentlig er.

Re: Cykling

: søn maj 14, 2017 4:51 pm
af Blaugrana92
Fantastisk etape i dag! Yes! Det er sådan en afslutning, der er værd at vente på! Angreb fra favoritterne, ekstremt mandefald og bare hver mand for sig! Ren overlevelse!

Re: Cykling

: søn maj 14, 2017 4:54 pm
af Flax_Generous
Ja, virkelig fed etape. Men Quintana bliver svær at slå. Som regel bliver han kun bedre i løbet af de tre uger.