Side 138 af 205

Cykling

: tors jul 14, 2016 6:06 pm
af Flax_Generous
Greg van Avermaet var i øvrigt involveret i en lignende situation i sidste års San Sebastian. Han blev væltet af en motorcykel, mens han førte løbet på sidste stigning. Men han fik ikke en skrivebordssejr efter løbet. Dengang fik Adam Yates sejren fordi han kom først over målstregen.

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 6:07 pm
af Flax_Generous
Heartbreaker skrev:Jeg er godt tilfreds med det. Jeg har 2000.- på Froomey til at vinde.
Han ville have taget den gule trøje i morgen uanset hvad.

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 6:11 pm
af Piquénbauer
Heartbreaker skrev:Jeg er godt tilfreds med det. Jeg har 2000.- på Froomey til at vinde.
Det er jeg godt nok også!

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 6:16 pm
af Heartbreaker
Billede

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 6:16 pm
af Heartbreaker
Only 1 way and it’$ fuld speed a head :) train Hard, hold fokus, helthy body mind & soul be good too your mind and body, love you self and smile now:) and cry tha fuck later:(

Go Froomey!
Heartbreaker skrev:Billede

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 6:37 pm
af klogfyr
Flax_Generous skrev:Det er i hvert fald noget nyt, at etaperne bliver afgjort af en jury. Det samme skete på 7. etape. Det er selvfølgelig lettere at gøre nu med gps, men det virker alligevel lidt arbitrært, at målstregen på den måde kan rykkes efter løbet er slut. Hvad nu hvis det var sket på næstsidste bjerg? Eller i bunden af stigningen?
Præcis, det er noget forfærdeligt rod. Det fratager jo også fuldstændig Quintana og dem bagved chancen for at indhente dem igen (ikke at jeg tror det var realistisk i dag, men det er set før).

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 9:22 pm
af Barcaholic
Jeg har fulgt med i Touren hele mit liv, de første Tour minder er fra start/midt 90erne. har oplevet mange ting, men det jeg så idag stikker sku dem alle. Simpelthen vilde billeder at se den gule trøje løbe opad bjerget. Selvom jeg var flad af grin til at starte med, fik jeg virkelig ondt af Froome. Det er skandaløst at tilskuerne er blevet så selvoptagede at det er vigtigere for dem at komme i TV, end at se og nyde verdens bedste cykelløb.

Respekt til komiteen for at give Froome samme tid som Mollema, synes det var helt okay situationen taget i betragtning.

C.A.Sørensen interview efter løbet gjorde iøvrigt ondt at se.

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 9:56 pm
af Flax_Generous
Jeg kan egentlig godt forstå juryens beslutning, og Froome har da også fortjent sin gule trøje, men jeg må samtidig også indrømme, at det lugter lidt af særbehandling. Der har altid være bizarre uheld i cykelsporten, men jeg mindes ikke, at en jury efterfølgende har forsøgt at kompensere for uheldene ved at flytte målstregen (som på 7. etape) eller foretage en kontrafaktisk vurdering af resultaterne (som i dag).

Jeg synes, at afgørelsen rejser en masse svære spørgsmål: Hvordan kan juryen overhovedet være sikker på, at etapen havde endt som resultaterne viser nu? Hvor går grænsen for, hvornår juryen skal gribe ind? Hvad hvis uheldet var sket i bunden af stigningen? Hvad skal der ske hvis en tilskuer eller motorcykel vælter Froome igen i morgen? Hvad hvis det sker Grand Colombier på søndag, der ender 15 km fra mål? Og hvad hvis det nu er en mindre vigtig rytter, som bliver væltet og mister muligheden for top 10, vil han så også blive kompenseret?

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 10:02 pm
af Blaugrana92
Jeg kan i hvert fald godt forstå at Mollema er rasende.

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 10:11 pm
af Blaugrana92
Og ja. Hvad med de gange hvor det har været andre ryttere? Hvad med van Avermaet i San Sebastián. Hvad med dengang Hoogerland og Flecha blev mejet ned af en fransk TV bil? Dengang mistede Hoogerland i hvert fald 17 minutter. Hvorfor blev han ikke noteret for samme tid som dem han var i udbrud med?

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 10:21 pm
af Flax_Generous
Man kan godt argumentere for, at hvis man har muligheden for at fjerne betydningen af den slags uheld, så bør man gøre det. Der er noget intuitivt fair ved sådan en praksis. Der er bare (mindst) tre problemer ved det:

1) Det er uhyre svært at lave den slags kontrafaktiske vurderinger. Det er jo på ingen måde sikkert, at Mollema, Porte og Froome var kommet samlet til mål 19 sekunder foran de andre favoritter, hvis ikke de var styrtet.

2) Hvad er konsekvenserne fremadrettet? Se mine tidligere spørgsmål, som jeg ærlig talt tvivler på ASO kan besvare bare nogenlunde sammenhængende.

3) Hvis man vil indføre en ny regel eller praksis, så er det sjældent en god idé at gøre det for at rette op på en uheldig situation. Det er særbehandling. Hvis man vil indføre en ny regel eller praksis, så skal man gøre det fordi man vil forhindre lignende situationer i fremtiden.

Jeg hælder mere og mere til, at juryen valgte en forkert løsning...

Re: Cykling

: tors jul 14, 2016 10:52 pm
af Jesni
Det var helt sikkert den forkerte beslutning. Nu vil de næste 100 situationer, der bare ligner en lille smule det her blive skreget i vejret om samme behandling, hvilket de naturligvis ikke får. Derudover er det ærgerligt at Froomes misbrug af den gule trøjes autoritet ikke er blevet behandlet mere end den har. Her har vi nok ikke fat i jura men nok mere normer i feltet - men det var smagsløst.

Cykling

: tors jul 14, 2016 11:48 pm
af Flax_Generous
Ja, der tegner sig tydeligt et billede af Froome som en type, der bruger alle kneb for at få en fordel (se også: energibaren på Alpe d'Huez, eksklusionen fra Giroen for at holde fast i en motorcykel, TUE-misæren i Romandiet Rundt, osv.).

Re: Cykling

: fre jul 15, 2016 11:57 am
af Flax_Generous
Apropos snyd...

Billede

Re: Cykling

: fre jul 15, 2016 12:03 pm
af Blaugrana92
Hvad handler det om? Kan simpelthen ikke tyde hvad der foregår på det der billede.