Blaugrana92 skrev:Altså, jeg kan af rigtig mange og rigtig gode grunde, ikke udtale mig om strategien to dage efter aktionen. Det synes jeg er alt for tidligt endnu.
Det ville være bedst at have både målsætningen og strategien klar inden man sender 59 Tomahawk-missiler ind over et fremmed land, men det er rigtigt nok ikke kutyme at tænke så langt.
Blaugrana92 skrev:Men selvfølgelig kan jeg da kalde aktionen isoleret set for velovervejet. Eller, den i hvert tilfælde ikke overilet. Aktionen var fokuseret, målrettet strengt militære mål og Rusland blev advaret på forhånd. Det er ikke at handle overilet. Det var aktionen i Mosul nok nærmere.
Jeg er som sagt ikke bestyrtet over angrebet. Jeg er ikke pacifist. Jeg var heller ikke oprevet over henrettelsen af Osama bin Laden (
selvom det ikke var helt uproblematisk). Torsdagens missilangreb var jo også ret beskedent. Ja, så beskedent, at luftbasen stadig bliver brugt og Assad stadig slagter civile. Til gengæld er jeg bekymret for, hvad det betyder for fremtiden: Hvad skal der nu ske? Intet? Militær intervention? Proxykrig med Rusland?
Blaugrana92 skrev:Min pointe er at Obama-administrationen udstak en linje for fire år siden, der hed at kemiske våben var grænsen. Obama glemte beklageligvis sit løfte, så jeg kan knapt nok brokke mig over at den nye administration rent faktisk er linjen tro.
Så vidt jeg husker droppede Obama at bombe Assad, fordi han ikke kunne få Republikanerne i Kongressen til at stemme for aktionen. Den slags demokratisk kontrol og rygdækning bekymrer åbenbart ikke Trump.
Blaugrana92 skrev:At man så kan - og i mine øjne også burde - gøre mere, er jo en anden sag, men jeg finder det under alle omstændigheder glædeligt, at man gør noget, når der bliver brugt kemiske våben.
Hvad er "mere"? Hvad er målet, og hvordan vil du nå det?
Blaugrana92 skrev:Jeg er ikke enig i at katastroferne i de tre nævnte lande, er konsekvenserne af at gøre noget. De er konsekvenserne af at gøre noget, men så ikke at være villige eller parat til at følge op på det, man så beslutter sig for at gøre.
Hvad mere skulle der ske? De seneste års interventioner har kostet USA omkring 35 billioner kr. (det er 35.000 milliarder) og hundredetusindevis af menneskeliv. Men der skulle ofres flere penge og menneskeliv?
Jeg mener, at der er god grund til at være skeptisk overfor storslåede politiske løsninger på grotesk komplicerede problemstillinger. Det er vel essensen i at være liberal. Politikere kan dårligt nok kan få et tog til at komme til tiden, så hvorfor skulle de kunne nedkæmpe et fremmed styre og erstatte det med en demokratisk retsstat oppefra og ned?
Blaugrana92 skrev:Humanitær bistand er en fremragende idé, men det hjælper vel ligemeget, når nu Assad er kynisk nok til selv at bombe de hospitaler, der netop yder humanitær hjælp til den syriske civilbefolkning.
Ja, der er en grænse for, hvad man kan med humanitær hjælp. Det er svært at affinde sig med, men sådan er det desværre. Jeg vil dog alligevel hævde, at pengene er bedre brugt på mad, medicin, tøj og telte end på krydsermissiler.
Blaugrana92 skrev:Hvad en fredsbevarende indsats skulle bestå af, har jeg svært ved at få øje på. Især i så komplekst et krigsscenarie som det i Syrien, hvor jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man i praksis skulle undgå en eller anden form for offensiv overfor især ISIS.
Ja, fredsbevarende styrker ville ikke kunne gøre "noget" i Syrien (udover at skabe sikkerhed i flygtningelejre), men der er hundredevis af glemte konflikter, hvor de ville kunne gøre en forskel. Der er f.eks. lige blevet erklæret hungersnød i Sydsudan. Det er seks år siden der sidst var hungersnød, og det kostede en kvart million mennesker livet alene i Somalia. I sådan en situation vil nødhjælp og beskyttelse (
så vi undgår det her) redde mange menneskeliv.
Der er i øvrigt også forskel på at bekæmpe ISIS og så afsætte Assad-regimet. De særligt kyniske vil måske endda hævde, at det er to mål, der ikke begge kan opfyldes, men det ved jeg nu ikke helt.