Jeg beklager på forhånd det lange svar, men jeg tænkte, jeg ville gøre et ærligt forsøg på at forklare hvorfor jeg er modstander af blasfemilovgivning.
ELPISTOLEROSUAREZ skrev:Jeg undrer mig bare over, at I er så meget i mod den regel i forhold til alt andet, der er galt i Danmark. Jeg tror ikke, den var blevet indført i dag, men den bliver omvendt heller ikke afskaffet. Fordi den ikke er strengt nødvendig, men også fordi den heller ikke er helt langt ude og udgør et problem.
Blau har flere gange forklaret, hvorfor det er problematisk, at vi har et forbud mod blasfemi som autoritære stater kan bruge til at retfærdiggøre tilsvarende forbud. Den irske blasfemilovgivning er f.eks. blevet citeret af Indonesiens forfatningsdomstol, da de skulle vurdere om landet skulle fastholde sit blasfemiforbud. Det er et forbud, der bliver håndhævet så drakonisk, at man risikerer flere års fængsel for at skrive på Facebook, at Gud ikke eksisterer.
Blau har også forklaret, at der tilsyneladende ikke er konsistens i håndhævelsen af forbuddet i Danmark. Man må gerne brænde Bibelen, men åbenbart ikke Koranen. Hvad med så Toraen, Adi Granth og Upanishaderne?
Blau har også påpeget, at selve forbuddet bryder med det vigtige demokratiske princip om lighed for loven. Forbuddet beskytter i teorien religiøse følelser, men ikke alle mulige andre følelser. Man må altså gerne håne Karl Marx, rive
Two Treaties on Government i stykker eller brænde Dannebrog. Kommunister, liberalister og nationalister må tolerere den slags. Men når religiøse mennesker føler sig krænkede, så skal der sættes grænser.
Endelig har Blau også oplyst om, at forbuddet reelt ikke bliver brugt. Der er faktisk kun to der er blevet dømt for blasfemi siden forbuddet blev indført for 150 år siden. Og det er ellers ikke fordi religionerne ikke er blevet latterliggjort i den periode: F.eks.
er Jesus blevet tegnet på Birkerød Station med stiv pik (uha, stærke billeder) og der var vist også et par Muhammed-tegninger for et par år siden. Hvad er så overhovedet pointen med forbuddet?
Du vil måske svare, at pointen er, at det beskytter minoriteter.
Men for det første er den påståede minoritetsbeskyttelse dækket af racismeparagraffen (som af andre grunde bør afskaffes). Racismeparagraffen siger eksplicit, at man ikke må nedværdige ”en gruppe af personer” på baggrund af deres ”race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.” Blasfemiparagraffen handler udelukkende om at forhåne ”troslærdomme eller gudsdyrkelse.” Så hvorfor ikke bare nøjes med racismeparagraffen?
For det andet er den bedste minoritetsbeskyttelse, at den muslimske tro bliver integreret og forenet med det sekulære demokrati. Men man modarbejder den proces, hvis man beslutter sig for at genoplive blasfemiparagraffen. Så siger man jo, at muslimer simpelthen ikke kan lære at finde sig i samme blasfemi som alle andre har affundet sig med, fordi der er noget i deres religion som gør deres tro uforenelig med et sekulært, frit samfund. På den måde gør man dem til udenforstående.
For det tredje handler hele denne diskussion ikke blot om blasfemi i Danmark. Det er en navlebeskuende tilgang. Når jeg modstander af blasfemilovgivning, er det lige så meget, fordi jeg mener, at ytringsfrihed er den bedste beskyttelse af minoriteter
i resten af verden. Blasfemiparagraffer bliver nemlig paradoksalt nok oftest brugt til at undertrykke minoriteter: Hvis en kristen f.eks. siger noget smågrimt om Muhammed i Pakistan bliver vedkommende fængslet, tortureret og måske endda slået ihjel – og det samme bliver alle dem som tør støtte vedkommende (bare læs om
Asia Bibi-sagen). Denne kamp mod åbenlys undertrykkelse bliver gjort sværere når Danmark selv har blasfemilovgivning.
ELPISTOLEROSUAREZ skrev:I øvrigt tror jeg, du skal undersøge kausaliteten lidt i forhold til den pointe. Er minoriteterne i disse samfund beskyttede fordi samfund med ytringsfrihed generelt har mest respekt og "plads" til minoriteter, eller er de beskyttede, fordi man har ret til at brænde en hellig bog af mv.?
Se, det er jo derfor, jeg opfordrede dig og Jesni til at læse lidt om oplysningstraditionen (og tiden inden). Tolerance og ytringsfrihed blev netop introduceret som svar på en lang række blodige religiøse konflikter. Erkendelsen var, at hvis vi skal leve i fred og fordragelighed, så bliver vi nødt til at tolerere, at andre gør og siger ting, vi ikke bryder sig om. Det var selvfølgelig ikke let at nå til enighed om den position. Bøger blev forbudt og tænkere blev fængslet eller landsforvist på grund af anklager om blasfemi. Men ytringsfriheden og tolerancen vandt over de religiøse anfald, og i dag har vi til alles gavn et overvejende sekulært og tolerant samfund.
ELPISTOLEROSUAREZ skrev:Ytringer har konsekvenser, det er vi vel alle enige om. Hvis alternativet er, at ekstreme religiøse grupper står for disse konsekvenser, så ville det måske være at foretrække, at myndighederne sanktionerer i stedet for.
Satiretegninger og homoseksualitet har konsekvenser, det er vi vel alle enige om. Hvis alternativet er, at ekstreme religiøse grupper står for disse konsekvenser, så ville det måske være at foretrække, at myndighederne sanktionerer i stedet for. Eller hvad?
Det er utroligt, at du ikke kan se konsekvensen af dit synspunkt: Du vil reelt lade religiøse ekstremister bestemme grænserne for vores frihed – du er så bange for dem, at du vil straffe folk, der krænker deres følelser.