Re: Musik
: tirs feb 07, 2017 7:30 pm
Så kommer der også lige en håndfuld anbefalinger herfra:
Menace Beach - Lemon Memory
Jeg var meget glad for Menace Beachs debutalbum, men det var også et album, der i ekstrem grad var præget af 90'ernes rock (tænk Dinosaur Jr. møder Slowdive). På deres nye album er paletten udvidet. Det er stadig lo-fi 90'er-musik, men det er mere originalt - og rigtig godt.
Ty Segall - Ty Segall
Ty Segall spillede vel oprindeligt garage rock, men nu bevæger han sig ubesværet fra T. Rex over Beatles til Black Sabbath. Ikke på samme niveau, naturligvis, men uden tvivl på et højt nok niveau til, at han fortjener en anbefaling.
Cherry Glazerr - Apocalipstick
Jeg kaldte Cherry Glazerrs nye album for "første 2017-udgivelse, jeg glæder mig til," og albummet skuffer heldigvis ikke. Det er guitar-drevet støjpop, når det er bedst: larmende, men absurd catchy.
Julie Byrne - Not Even Happiness
Jeg kan ikke helt finde ud af om det er Julie Byrnes guitar eller stemme, jeg bedste kan lide, men begge dele er absolut fremragende. Resultatet er et beroligende vinteralbum, der mest befinder sig i folk-genren.
Priests - Nothing Feels Natural
Priests spiller vel en eller anden form for punk eller postpunk, men det er mere end bare det. Der er både spoken word, R&B-agtig-vokal, klaver og jazz-saxofon på albummet, og selvom det umiddelbart lyder som skrækkelige tilføjelser til et punkalbum, så fungerer det faktisk overraskende godt. Og så er Katie Alice Greer i øvrigt bare awesome.
Menace Beach - Lemon Memory
Jeg var meget glad for Menace Beachs debutalbum, men det var også et album, der i ekstrem grad var præget af 90'ernes rock (tænk Dinosaur Jr. møder Slowdive). På deres nye album er paletten udvidet. Det er stadig lo-fi 90'er-musik, men det er mere originalt - og rigtig godt.
Spoiler
Vis
Ty Segall spillede vel oprindeligt garage rock, men nu bevæger han sig ubesværet fra T. Rex over Beatles til Black Sabbath. Ikke på samme niveau, naturligvis, men uden tvivl på et højt nok niveau til, at han fortjener en anbefaling.
Spoiler
Vis
Jeg kaldte Cherry Glazerrs nye album for "første 2017-udgivelse, jeg glæder mig til," og albummet skuffer heldigvis ikke. Det er guitar-drevet støjpop, når det er bedst: larmende, men absurd catchy.
Spoiler
Vis
Jeg kan ikke helt finde ud af om det er Julie Byrnes guitar eller stemme, jeg bedste kan lide, men begge dele er absolut fremragende. Resultatet er et beroligende vinteralbum, der mest befinder sig i folk-genren.
Spoiler
Vis
Priests spiller vel en eller anden form for punk eller postpunk, men det er mere end bare det. Der er både spoken word, R&B-agtig-vokal, klaver og jazz-saxofon på albummet, og selvom det umiddelbart lyder som skrækkelige tilføjelser til et punkalbum, så fungerer det faktisk overraskende godt. Og så er Katie Alice Greer i øvrigt bare awesome.
Spoiler
Vis