Side 630 af 928

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 4:38 pm
af Jurij
Gerardo Molina, Professor Emeritus in Sports Marketing said today in Sport:

"The expection is that the player (James) will sell product at the same level as Cristiano Ronaldo who has sold over one million shirts since arriving at Real Madrid".

--------------------------

Jeg citerer lige det her fra en anden bruger. Ronaldo har altså solgt nok lidt over 1 million trøjer alt-i-alt. Men James, som er 10 gange mere ukendt end Bale på klubplan, har altså solgt 345.000 trøjer på 48 timer?



Ronaldo har været i Madrid siden 2009. Dvs. på 5 år har han kun solgt 1 million trøjer. James må virkelig grine af ham. For James får solgt 20 millioner trøjer inden sæsonen er omme.

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 4:52 pm
af Flax_Generous
Jesni skrev:Det er jo ikke Sport, der skriver det, men de refererer jo til deres kilde, som er et marketing-firma, kaldet euromericas sport marketing. Hvis ikke deres troværdighed er "nok" pludseligt, så ved jeg næsten ikke, hvad er. Det er forresten et firma, vi benytte os af.
For det første svækker det helt klart påstanden om, at der er blevet solgt 345.000 trøjer på 48 timer, at Sport ikke har historien fra Real Madrid, men fra et eller andet marketingsfirma. Hvor har de så tallene fra? Er det bare et mere eller mindre kvalificeret estimat eller har de adgang til Real Madrids regnskaber?

For det andet har Euromericas Sport Marketing tydeligvis en historik med at publicere opsigtsvækkende og bombastiske undersøgelser, som sportsjournalister så kolporterer uden den mindste kildekritik. Det giver Euromericas omtale og det giver journalisterne gode historier. Men det medfører ikke nødvendigvis den skinbarlige sandhed. F.eks. tvivler jeg på, at Barca sælger flest trøjer, som Euromericas ellers påstår, og jeg er rimelig sikker på, at Euromericas' påstand om, at 87% af alle fodboldfans i Europas top 5-ligaer køber nye trøjer hver sæson, er trukket i en bullshit-automat. Ligesom deres tilsyneladende gætværk om James' trøjesalg.

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 5:22 pm
af Storken
Euromericas Sport Marketing har været på banen før:
http://www.fcbarcelona.dk/nyhedsarkiv/n ... e-camp-nou

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 5:27 pm
af Jesni
Flax_Generous skrev:For det første svækker det helt klart påstanden om, at der er blevet solgt 345.000 trøjer på 48 timer, at Sport ikke har historien fra Real Madrid, men fra et eller andet marketingsfirma. Hvor har de så tallene fra? Er det bare et mere eller mindre kvalificeret estimat eller har de adgang til Real Madrids regnskaber?
Enig, det ville naturligvis være meget mere troværdigt, hvis det var Real Madrid, der fremviste de rå tal, men det sker næppe. Det vil selvfølgelig være et estimat.
Flax_Generous skrev:For det andet har Euromericas Sport Marketing tydeligvis en historik med at publicere opsigtsvækkende og bombastiske undersøgelser, som sportsjournalister så kolporterer uden den mindste kildekritik. Det giver Euromericas omtale og det giver journalisterne gode historier.
Det er muligt, at undersøgelsen er et koordineret pr-stunt, hvor forlag og interesser i Euromericas Sport Marketing sammen drager fordele. Der er masser af faldgrupper, men det er trods alt et professionelt bureau, der arbejder med det her ofte, så at totalt afvise estimaterne grundet at Sport, bruger dem som kilde er nok relativt hårdt, hvilket var pointen.

Igen, som nævnt tidligere, jeg har ikke læst deres rapport, og jeg tvivler på de er tilgængelige. Men det tvivler jeg på, du har, så om deres estimater er bull shit, må være i det uvisse. Det lyder dog ikke helt urimeligt, at en klub med ca 31 millioner fans har kunnet sælge ufatteligt mange trøjer, med navnet James Rodruiges, når han nok bliver året store transfer i klubben.

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 5:30 pm
af Jesni
Storken skrev:Euromericas Sport Marketing har været på banen før:
http://www.fcbarcelona.dk/nyhedsarkiv/n ... e-camp-nou
Det lyder vel nogenlunde plausibelt, at de har vist interesse for det, nu hvor de er blevet en stor del af Barcelonas sponsorindtægter. At sælge stadionnavne er jo nærmere reglen end undtagelsen i dag.

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 9:43 pm
af Flax_Generous
Masser af professionelle tjener penge på at producere sensationelt bullshit. Det er vel reelt sportsjournalistikkens raison d'être. Hvorfor skulle det være anderledes for et sportsmarketingsbureau, der ovenikøbet har en lang historik med mærkværdige udmeldinger?

At James har solgt 345.000 trøjer på 48 timer - og dermed angiveligt overgår Ronaldo, Figo, Beckham, Zidane osv. - er i mine ører lige så utroligt som at 9 ud af 10 fodboldfans køber nye trøjer hver sæson. Noget som Euromericas jo også har påstået. Du kan så hævde, at begge disse estimater må stå hen i det uvisse, fordi vi ikke har tilstrækkelig information til at vurdere dem. Men du glemmer bare, at vi trods alt har vores sunde fornuft. Og den taler altså ikke ligefrem for Euromericas sensationelle estimater.

Og så bliver påstanden i øvrigt ikke afvist, fordi det er Sport som bringer nyheden. Påstanden bliver afvist, fordi enhver med lidt sund fornuft kan se, at den ikke hænger sammen med virkeligheden. At det er Sport (og udelukkende Sport), der bringer historien, bidrager blot til dette indtryk.

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 9:48 pm
af Elbarca
I øvrigt solgte Jeremy Mathieu 500.000 trøjer den første dag ifølge en kilde, der også er kendt for en række mærkværdige udmeldinger.

Derudover har jeg hørt fra en helt tredje kilde, at James gerne vil have et nyt nummer før sæsonen går igang.

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 10:02 pm
af Jurij
Elbarca skrev:I øvrigt solgte Jeremy Mathieu 500.000 trøjer den første dag ifølge en kilde, der også er kendt for en række mærkværdige udmeldinger.

Derudover har jeg hørt fra en helt tredje kilde, at James gerne vil have et nyt nummer før sæsonen går igang.
Vil han ikke have nummer 10? Hvad nummer vil han så have?

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 11:16 pm
af Elbarca
Jurij skrev:
Elbarca skrev:I øvrigt solgte Jeremy Mathieu 500.000 trøjer den første dag ifølge en kilde, der også er kendt for en række mærkværdige udmeldinger.

Derudover har jeg hørt fra en helt tredje kilde, at James gerne vil have et nyt nummer før sæsonen går igang.
Vil han ikke have nummer 10? Hvad nummer vil han så have?
Det var for sjov. Eller ligeså seriøst som det med de 350.000 trøjer med James.

Re: Real Madrid

: fre jul 25, 2014 11:40 pm
af Jurij
Elbarca skrev:
Jurij skrev:
Elbarca skrev:I øvrigt solgte Jeremy Mathieu 500.000 trøjer den første dag ifølge en kilde, der også er kendt for en række mærkværdige udmeldinger.

Derudover har jeg hørt fra en helt tredje kilde, at James gerne vil have et nyt nummer før sæsonen går igang.
Vil han ikke have nummer 10? Hvad nummer vil han så have?
Det var for sjov. Eller ligeså seriøst som det med de 350.000 trøjer med James.
Jaaaa... jeg prøver blot at spille en person som faktisk tror på ting som det med trøjerne. Alle i verden vil have nummer 10 siden at det er Messis nummer.


BTW: Nice Arsenal spiller som din avatar. Kan du godt lide Arsenal? :lol: :grin: :twisted: (dårligt forsøg på at være sjov)

Re: Real Madrid

: lør jul 26, 2014 12:03 am
af Elbarca
James vil have nummer 1. Slår også Christiano på egoet! Så Real har sendt et hvidt klistermærke ud til alle de 350.000 trøjeejere, så de kan dække nullet.

Arsenal spiller nu ja, men vent til næste sommer, hvor han har været så overlegen at vi køber ham tilbage for 125 millioner pund. Zubis sidste indkøb før han stiller træskoene.

Re: Real Madrid

: lør jul 26, 2014 12:56 am
af Jesni
Flax_Generous skrev:Masser af professionelle tjener penge på at producere sensationelt bullshit. Det er vel reelt sportsjournalistikkens raison d'être. Hvorfor skulle det være anderledes for et sportsmarketingsbureau, der ovenikøbet har en lang historik med mærkværdige udmeldinger?
Marketingsbureauer der ikke rammer plet med evalueringer af brands og estimater, går som regel ud af business. Det er deres job vurdere og rådgive - kan de ikke det, smutter kunderne i en logisk verden. Jeg har arbejdet inden for branchen, så jeg ved en smule om, hvordan man arbejder med at komme med "kvalificerede gæt", som det lidt firkantet er.

Igen, jeg har ikke læst deres rapporteringer og grundlag for deres vurderinger, så jeg vil ikke skyde deres arbejde ned med nedsættende ord som bull shit, når jeg ikke har et grundlag for det. Men jeg kan sige dig, at der bliver foretaget umenneskeligt mange markedsanalyser og resultaterne er ofte skræmmende bull-shit-agtige, der så i sidste ender faktisk ender ud med at holde stik. Det kræver bare et sæt åbne øjne, og viljen til at indse, at ens personlige rationale ikke altid holder stik.
Flax_Generous skrev:Og så bliver påstanden i øvrigt ikke afvist, fordi det er Sport som bringer nyheden. Påstanden bliver afvist, fordi enhver med lidt sund fornuft kan se, at den ikke hænger sammen med virkeligheden. At det er Sport (og udelukkende Sport), der bringer historien, bidrager blot til dette indtryk.
Det var netop tilfældet. Hvis du gider at læse de sidste to siders posts, vil du kunne se det, at flere brugere netop lukkede af med argumentet, at det var Sport, der skrev det. Det var blot det, jeg anfægtede det.
Flax_Generous skrev:At James har solgt 345.000 trøjer på 48 timer - og dermed angiveligt overgår Ronaldo, Figo, Beckham, Zidane osv. - er i mine ører lige så utroligt som at 9 ud af 10 fodboldfans køber nye trøjer hver sæson
Med omkring 31 millioner fans, kan jeg ikke se at det er så ufattelig usandsynligt, at en mand som James Rodriguez, med den eksponering han fik under VM grundet VMs bedste mål og topscorer, samt tilhørende transfersum, kan gå hen og sælge trøjer svarende til en 8-10% af fanbasen af Real Madrid. Jeg kan ikke se, at man kan mangle sund fornuft, hvilket må være det, du antyder, hvis man ikke afviser det kategorisk som værende et muligt scenarie.

Re: Real Madrid

: lør jul 26, 2014 2:41 am
af kklaus
Jeg tillader mig lige at klippe lidt i dit indlæg og, i denne omgang, udelukkende forholde mig til denne del:
Jesni skrev:
Flax_Generous skrev:Og så bliver påstanden i øvrigt ikke afvist, fordi det er Sport som bringer nyheden. Påstanden bliver afvist, fordi enhver med lidt sund fornuft kan se, at den ikke hænger sammen med virkeligheden. At det er Sport (og udelukkende Sport), der bringer historien, bidrager blot til dette indtryk.
Det var netop tilfældet. Hvis du gider at læse de sidste to siders posts, vil du kunne se det, at flere brugere netop lukkede af med argumentet, at det var Sport, der skrev det. Det var blot det, jeg anfægtede det.
Her kan jeg selvfølgelig kun tale på egne vejne, men jeg har aldrig afvist historien på baggrund af, at det var Sport, der meldte om det, men blot forholdt mig (yderst) tvivlsomt overfor nyheden, bl.a. på baggrund af, at det kun er Sport, der melder om det.

Re: Real Madrid

: lør jul 26, 2014 3:03 am
af Flax_Generous
Jesni skrev:Marketingsbureauer der ikke rammer plet med evalueringer af brands og estimater, går som regel ud af business. Det er deres job vurdere og rådgive - kan de ikke det, smutter kunderne i en logisk verden. Jeg har arbejdet inden for branchen, så jeg ved en smule om, hvordan man arbejder med at komme med "kvalificerede gæt", som det lidt firkantet er.
Gid det var så vel. Men Euromericas får tydeligvis værdifuld omtale ved at offentliggøre sensationelle rapporter. Det er måske ikke deres kerneprodukt, men det er god reklame. De ved jo, at der ikke bliver tjekket fakta, så de smører bare tykt på. Sportsmedierne elsker sådan noget. Det er jo ikke dem, der skyder ved siden af og trykker løse rygter, som går ud af business. Det er dem, der ikke kan fange læserne, som går ud af business.

I øvrigt tror jeg ikke umiddelbart, at "kvalificerede gæt" om brand equity og lignende kan sammenlignes med "kvalificerede gæt" om solgte trøjer.
Jesni skrev:Det var netop tilfældet. Hvis du gider at læse de sidste to siders posts, vil du kunne se det, at flere brugere netop lukkede af med argumentet, at det var Sport, der skrev det. Det var blot det, jeg anfægtede det.
Hvem skriver det?

Grunden til, at vi alle sammen blev ved med at påpege, at nyheden kom fra Sport, var fordi Kassow-Rossing blev ved med at benægte, at nyheden rent faktisk kom fra Sport. Han kaldte det "fakta," "officiel data," og linkede til en masse medier, der pudsigt nok henviste til Sport.
Jesni skrev:Med omkring 31 millioner fans, kan jeg ikke se at det er så ufattelig usandsynligt, at en mand som James Rodriguez, med den eksponering han fik under VM grundet VMs bedste mål og topscorer, samt tilhørende transfersum, kan gå hen og sælge trøjer svarende til en 8-10% af fanbasen af Real Madrid. Jeg kan ikke se, at man kan mangle sund fornuft, hvilket må være det, du antyder, hvis man ikke afviser det kategorisk som værende et muligt scenarie.
Jeg ved ikke, hvor du har det der med 31 mio. fans, men det er vist rimelig sikkert, at Real Madrid sælger ca. 1,5 mio. trøjer årligt. James skulle altså have solgt næsten en fjerdedel af dette på 48 timer. Hvilket angiveligt er mere end Zidane og de andre Galacticos kunne præstere. Hvad siger din sunde fornuft om det?

Jeg synes, at vi hører det her nonsens hver gang Real Madrid køber en stor spiller. Nogle gange er det så grotesk fjollet, at enhver kan gennemskue det. Som da der blev påstået, at der var blevet solgt 1 million Ronaldo-trøjer alene i Madrid i 2009. Andre gange er det ikke helt så fjollet, men formentlig stadig bullshit - og så hopper mange fans og den samlede sportspresse i med begge ben.

Re: Real Madrid

: lør jul 26, 2014 10:47 am
af Culé